Det er ikke længere bare en teoretisk mulighed, at midtvejsvalget i 2022 ender med at blive anderledes end den historiske regularitet. Der er fortsat et stykke vej til november, det politiske klima har ændret sig før og kan gøre det igen. Men uanset hvad resultatet bliver, står Demokraterne bedre i september måned, end mange af dem formentlig havde turde drømme om i foråret – som vi også har skrevet om før.
Årsagen til det skal – i hvert fald i pænt omfang – findes i Højesterets omstødelse af Roe v. Wade, der bevirkede, at abort nu ikke længere er en forfatningssikret ret i USA. Det har været medvirkende til, at det nationale, politiske klima har forbedret sig for partiet, og det er ikke svært at se hvorfor. Når det kommer håndteringen af abort, har Demokraterne en fordel over Republikanerne på 22 procentpoint ifølge en meningsmåling fra NBC News, der blev udgivet i weekenden. Det er den største tillidserklæring, amerikanske vælgere i omtrent 30 år har givet Demokraterne på det spørgsmål, igen ifølge NBCs tal. En nylig FOX-måling viste ligeledes en klar fordel til Demokraterne. Bundlinjen er altså, at når Demokraterne i øjeblikket synes at have en snæver føring i det nationale gennemsnit af meningsmålingerne af, hvem vælgerne ønsker skal kontrollere Kongressen, bør man først og fremmest pege på Højesterets omstødelse af Roe v. Wade som årsagen.
Sætter man det på spidsen, ville republikanerne stå betragteligt dårligere nationalt, hvis midtvejsvalget udelukkende handlede om abort. Men det gør det ikke, og Republikanerne har stadig gode kort på hånden. Som Lisa Lerer og Nate Cohn fra New York Times eksempelvis skrev om deres seneste meningsmåling: “Republicans would lead by six percentage points in the race for Congress, if they could merely win over voters who say they agree with the G.O.P. most on the economy.” I stedet stod Demokraterne til 46 % i målingen, mens Republikanerne stod til 44 %. Det er ikke, fordi det er et dårligt kort for partiet: Inflationen er fortsat et af de bedste argumenter for, hvorfor Republikanerne kan vinde terræn i Kongressen, og Bidens approval rating på økonomien specifikt er dårlig og lavere end hans generelle opbakning. Med andre ord peger en del data på, at økonomien er et godt kort for Republikanerne.
Effekten af disse to emner udligner ikke nødvendigvis hinanden, men de synes i hvert fald at dæmpe hinanden. Førnævnte New York Times-måling illustrerede ligeledes de dynamikker, der trækker i forskellige retninger: For vælgere, der vil stemme demokratisk, er samfundsmæssige spørgsmål som abort, våben og demokrati klart de vigtigste. På den måde er en oplagt antagelse også, at det store fokus på tidligere præsident Donald Trump i et eller andet omfang også kan komme Demokraterne til gavn.
For vælgere, som vil stemme republikansk, er økonomiske spørgsmål som jobs, beskatning og hvad ting koster de klart vigtigste jævnfør målingen.
Meningsmålingerne peger altså på, at Republikanerne har godt kort på hånden, når det gælder økonomiske forhold – og Demokraterne står stærkt, når det kommer til eksempelvis abort. Eller som demokraten Jeff Harwitt, der var med til at lave meningsmålingen for NBC News, udtrykte det: “We often think about wave elections. But this year, we may think instead about a ‘waves’ election where unprecedentedly strong crosscurrents push voters in different directions, with an end result that may not be what we expected.”
Afmærkningen på årets midtvejsvalg
Ovenstående er ikke de eneste forklaringer på dynamikkerne ved midtvejsvalget, men samlet set illustrerer det, at omstændighederne omkring 2022 er specielle. Midtvejsvalget foregår ikke under typiske rammer, og det åbner muligheden for, at resultatet heller ikke vil gøre det. I hvert fald kan vi konstatere, at den nuværende udvikling ikke synes at følge de historiske tendenser.
Det er stadig fair at kategorisere Republikanerne som favoritter til at vinde Repræsentanternes Hus, selv hvis valget blev holdt i dag. Godt nok fører Demokraterne med to procentpoint nationalt ifølge Fivethirtyeight, men Demokraterne vinder ikke nødvendigvis flertallet i et sådant scenarie.
Det er dog mere og mere evident, at Demokraterne har en realistisk chance for at bevare flertallet i Huset. Den tidligere nævnte FOX-måling viste en demokratisk føring på tre procentpoint, og ligeså iøjnefaldene var FOX News model, der viste, at Demokraterne kunne ville tabe omtrent et enkelt sæde i et sådant scenarie – hvilket ville bevirke, at de ville bevare flertallet. Ikke alle indikatorer er ligeså gode, men Demokraterne er ikke i defensiven på samme måde som i foråret, og den republikanske favoritværdighed er skrumpet.
Mere optimistiske er Demokraterne nok endda om Senatet. Det er ikke uden grund. For det første formår de at presse Republikanerne i en delstat som Ohio og til en vis grad også i Florida. Stater, som Republikanerne skal vinde, og som Trump vandt med henholdsvis 8 og over 3 procentpoint i 2020. Vejen til at bevare – eller endog øge – flertallet går dog ikke nødvendigvis den vej. Partiet har også fortsat fordelen i delstater som Arizona og Pennsylvania. Skulle Demokraterne vinde sidstnævnte – hvor de også profiterer på abortspørgsmålet – vil de fravriste Republikanerne et sæde og dermed gøre vejen til at bevare kontrollen lettere.
Men Senatet er stadig tæt og kan gå begge veje. Republikanerne har fortsat reelle chancer for at fravriste Demokraterne sæder – særligt i Georgia og Nevada, som det ser ud lige nu. Ydermere er der ingen garantier i Arizona og Pennsylvania, så lidt karikeret kunne man hævde, at den politiske tyngdekraft – forstået som den historiske omstændighed, at præsidentens parti typisk taber terræn ved midtvejsvalg – stadig kan nå at sætte ind. Vi skriver mere om Senatet inden længe.
Historikken og 2022 kan altså stadig nå at konvergere. Men det er ikke tilfældet lige nu.
