Andrew Cuomos storhed og fald(?)

Foto: Marc A. Hermann / MTA New York City Transit.Licens

New York-guvernøren stod på scenen på det demokratiske konvent i San Francisco.

Cuomo så ud på publikum og holdt en tale, hvor han gik til angreb på Ronald Reagans Amerika: “A shining city is perhaps all the President sees from the portico of the White House and the veranda of his ranch, where everyone seems to be doing well. But there’s another city; there’s another part to the shining the city; the part where some people can’t pay their mortgages, and most young people can’t afford one; where students can’t afford the education they need, and middle-class parents watch the dreams they hold for their children evaporate”, sagde han blandt andet.

Året var 1984, og Mario Cuomo forlod konventet som “the next big thing in American Politics” med journalisten Steve Kornackis ord. Spekulationerne om, hvorvidt New York-guvernøren ville stille op som præsident, skulle klæbe sig til ham i 1988 og 1992, men han endte aldrig med at annoncere et kandidatur. I stedet forblev han guvernør frem til 1995. I 2015 afgik han ved døden, samme dag som hans søn, Andrew Cuomo, blev indsat som statens guvernør for anden gang.

Heller ikke Andrew Cuomo har kunnet undgå, at hans navn blev nævnt i præsidentsammenhæng, men han er indtil videre i gang med sin tredje periode som guvernør i The Empire State. En periode, der kan blive hans sidste – eller måske endda afbrydes før tid.

Storheden

For lige under et år siden havde det formentlig fremstået som et eksempel på dårlig timing, hvis man havde skrevet ovenstående linjer. For her var Andrew Cuomo en stjerne. Coronavirussen havde på tragisk vis fat om New York, og Andrew Cuomo afholdt i denne periode det ene pressemøde efter det andet. Hans popularitet steg voldsomt under krisen: I februar måned havde han ifølge Siena College en net favorability rating på -6, mens billedet i marts var diamentralt modsat: Her var den +48.

Dette var på trods af, at hans håndtering af coronakrisen var mere kompliceret end som så. Bill Scher fra Politico rangerede 1. april 2020 – en måned efter New Yorks første, bekræftede tilfælde af virussen – de guvernører, som havde klaret det bedst og værst. Cuomo var ikke at finde i nogen af kategorierne, og i starten af april sagde han ifølge ABC News: “We underestimated this virus. It’s more powerful. It’s more dangerous than we expected.”

Men Cuomos forbedring i popularitet var alligevel markant, og selvom Joe Biden reelt havde afgjort kampen om den demokratiske nomineringen tidligere på måneden, måtte Cuomo blandt i et interview med CNN’s Chris Cuomo, hans bror, afvise, at han tænkte på at stille op som præsident.

Det mulige fald

Cuomos politiske pibe lyder nu markant anderledes. Skandalerne har stået i kø i den seneste tid. Den ene handler om Covid19-dødsfald på plejehjem og optællingen af disse.

I januar fandt New Yorks justitsminister frem til, at dødsfald på plejehjem var blevet undertalt, hvilket Cuomo anerkendte og henførte til bekymringer for, at Trump-administrationen ville bruge tallene som “politisk våben”, beretter New York Times, der kunne lægge yderligere til, da avisen og Wall Street Journal berettede, at Cuomos medarbejdere havde påvirket rapporten fra juli på en facon, så den skjulte det fulde antal dødsfald på plejehjem.

I februar og i denne måned fik Cuomos problemer en ny dimension, da i alt seks kvinder har stået frem og anklaget Cuomo for seksuel chikane og grænseoverskridende adfærd. Det har ført til, at en række politikere har givet udtryk for, at Cuomo bør gå af, heriblandt majoritetsleder i New Yorks Senat, demokraten Andrea Stewart-Cousins. Selv sagde Cuomo tirsdag: “I never touched anyone inappropriately … I never made any inappropriate advances”, men udtalte dog også tidligere på måneden følgende: “It doesn’t matter my intent. If the women were offended by it then it was wrong. If they were hurt by it, I apologise.”

De fremadrettede perspektiver

I en anden artikel beskriver New York Times, at flere kilder giver udtryk for, at Cuomo har været rystet over, med hvilken hastighed det har udviklet sig, og ligeledes tegnes et billede af en guvernør, der med avisens ord i stigende grad er isoleret.

Netop det sidste er ikke så overraskende, påpeger The Atlantics Edward-Isaac Dovere: “Over the decade that I covered New York, seeing how he operates made clear again and again why he has no friends among his colleagues, leaving him without anyone to lean on now that he needs the help.” Cuomo har “derided and demeaned”, skriver Dovere, der imidlertid anfører, at guvernør er det eneste, Cuomo rigtigt har ønsket sig at være, og skulle han blive valgt til en fjerde periode, hvilket han kan få mulighed for næste år, ville han overgå sin fars tre perioder.

Andrew Cuomo har da også afvist at gå af, men spørgsmålet er, om det er en stakket frist. I hvert fald forekommer der at være et stort problem, og det er det kumulative i skandalerne. De hober sig op, og på et tidspunkt kan bægeret flyde over, måske i form af at han går af, måske i form af ikke at genopstille, sågar kan han blive impeached.

Indtil videre er hans meningsmålinger ikke kollapset – de er dog alle foretaget, før en sjette kvinde anklagede Cuomo for at høre rørt upassende ved hende.

Kigger man på et udpluk af de seneste tal, indikerede Morning Consults data, at Andrew Cuomo havde en approval rating (bemærk, at der er forskel på approval rating og favorability rating) på 52 %, hvilket dog er et fald fra maj 2020, hvor hans zenit ifølge Morning Consult var 73 %. En Quinnipiac-måling fra begyndelsen af marts havde mere blandede resultater. Hans approval rating var 45 %, men på spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne mente, at Cuomo skulle gå af, svarede 55 % “nej.” 36 % svarede imidlertid kun “ja” til spørgsmålet, der gik på, om de gerne så Cuomo genopstille. En Data for Progress-måling havde til gengæld dårlige nyheder – en approval rating på 47 % blev det til, og 57 % synes, at han bør gå af. Her skal det dog påpeges, at Data For Progress’ stiller deres spørgsmål efter at have indviet respondenterne i anklagerne mod Cuomo – det gør Quinnipiac ikke, og det kan have en effekt.

Der er næppe tvivl om, at dette er den største krise i hans politiske liv. I 2014 fremkom også en skandale, men Cuomo vandt det demokratiske primærvalg og blev genvalgt samme år. Skulle han vælge at genopstille til 2022, er det næppe efterårets valg, der vil være det interessante, men netop det demokratiske primærvalg. Tiden må vise, hvordan sagaen om Cuomo ender.

 

 

 

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USAPol.dk.

Kommentarer on "Andrew Cuomos storhed og fald(?)"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


Vi bruger cookies

Vi håber, du vil acceptere dem, så vi kan måle besøg, men du behøver selvfølgelig ikke.