Tabte Trump på grund af COVID-19?

Foto: Gage Skidmore. Licens

Valgår er ofte præget af en vis dramatik, men sjældent er en så samfundsomvæltende begivenhed som COVID-19 sket i et valgår. Intuitivt må en præsidents håndtering af en sådan krise spille en stor rolle for valgets udfald og det er da også blevet en gængs fortælling at COVID-19 slet og ret kostede Trump sejren ved præsidentvalget. TIME magazine skriver det, Trumps egen pollster siger det og herhjemme siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen blandt andre det også.

Nærliggende konklusioner er dog ikke nødvendigvis korrekte og i min optik er der en række problemer forbundet med netop denne konklusion, hvilket jeg kigger nærmere på i denne artikel.

Lad mig starte med at slå fast at der vitterligt er stærke argumenter for at COVID-19 kostede Trump præsidentvalget, så lad os indledningsvis kigge på de mest centrale argumenter.

Argument #1: Trump håndterede et kerne-issue ved valget dårligt. Det må have kostet opbakning.

Meningsmålinger viser os at COVID-19 og sundhedspolitik i det hele taget lå højt på vælgernes dagsorden, på linje med emner som økonomien, voldskriminalitet og supreme court udnævnelser. Samtidig viser meningsmålingerne ret entydigt at amerikanerne var temmelig utilfredse med Trumps håndtering af den største sundhedskrise i nyere tid, som det ses på figuren nedenfor.

Approval af Trumps håndterings af COVID-19. Kilde: www.fivethirtyeight.com

Figuren viser os at vælgerne i starten var splittede omkring Trumps håndtering, hvorefter holdningerne henover sommeren fastlåses og de minimale udsving der ses herefter kan formentlig henføres til statistisk støj. Omkring valgdagen ses en markant forskel på næsten 20%-point mellem de utilfredse og de tilfredse. Heraf synes det at være en logisk konklusion at det må koste Trump stemmer når han performer utilfredstillende på et af de vigtigste emner i valgkampen. Det kan dels koste ved at motivere de utilfredse til at stemme ham ud og det kan koste ved at vælgere der måske ellers kunne have fundet på at stemme på Trump, ændrer mening eller bliver hjemme i stedet.

Argument #2: COVID-19 vanskeliggjorde en positiv Trump-fortælling.

Ikke alene dominerede COVID-19 mediedækningen og overskyggede alle andre temaer i valgkampen, pandemien satte også en kæp i hjulet for Trumps væsentligste argument for genvalg, nemlig den solide amerikanske økonomi med høj vækst og rekordlave ledighedstal (vi glemmer lige de mere struktuelle problemer i amerikansk økonomi et øjeblik). Som følge af pandemien blev USA som alle andre lande kastet ud i en økonomisk krise i stedet for. Det er nærliggende at tænke at dette har forringet Trumps chancer betydeligt, både fordi Trump havde ringere mulighed for at fokusere på emner der var til hans fordel og fordi økonomisk pessimisme kunne vende vælgerne imod ham. Tilhængere af denne argumentation hæfter sig som regel mest ved at såfremt valgdagen lå på et tidspunkt hvor det gik godt økonomisk så måtte det komme den siddende præsident til gode. Retfærdigvis skal det dog siges at det langt fra er sikkert at dette ville have været tilfældet i en verden uden COVID-19, da man i slutningen af 2019 talte vidt og bredt om en nært forestående økonomisk krise.

Argument #3: Valget var så tæt at selv små forskydninger havde resulteret i en Trump sejr.

Det stærkeste argument for at COVID-19 kostede Trump valgsejren er dog hvor tæt valget ret beset var. Joe Biden vandt godt nok nationalt med 4,5%-point og med 306 valgmandstemmer imod 232, men havde Trump kunnet vinde staterne Georgia, Arizona og Wisconsin, så havde det formentlig været nok til at løbe med sejren i valgmandskollegiet. I det tilfælde havde der været stemmelighed i valgmandskollegiet 269-269, hvorefter valget ville blive afgjort af statsdelegationerne i repræsentanternes hus, hvor republikanerne har flertal i flest af disse delegationer. De tre stater blev alle vundet af Joe Biden med en margin på 0,63%-point eller derunder. Med en så lille sejrsmargin skal der ikke det store til at ændre udfaldet, hvilket gør det meget oplagt at en så markant begivenhed som COVID-19 eller Trumps håndtering af denne, bliver udslagsgivende.

Er det ikke overbevisende nok?

Ovenstående tre kerneargumenter er ikke en udtømmende argumentation men rigeligt til at fastslå at der umiddelbart er gode grunde til at tro at COVID-19 blev udslagsgivende.

Så let er det bare ikke. Faktisk er jeg af den overbevisning at COVID-19 ikke var udslagsgivende i forhold til Trumps nederlag og måske endda har hjulpet Trump mere end den skadede ham. Så lad os kigge på argumenterne for denne opfattelse.

Hvis vi lægger ud med idéen om det tætte valg, hvor kun få stemmer skulle flyttes for at nå et andet resultat, har jeg selv gjort mig til talsmand for den opfattelse at Hillary Clintons nederlag i 2016 havde mange årsager og at nærmest enhver af disse mange årsager alene kunne have ændret udfaldet. Eksempelvis har jeg argumenteret for at en sådan konkret årsag var daværende FBI-direktør James Comey’s brev til kongressen 11 dage før valget, hvor han midlertidigt ”genåbnede” undersøgelsen af Hillary Clintons e-mail sag. Pointen er her bare, at valget i 2016 var meget anderledes end valget i 2020. Valget i 2016 stod mellem to historisk upopulære kandidater, med et hav af tvivlere, og som følge heraf en yderst volatil valgkamp, hvor Clinton godt nok førte næsten hele vejen, men med store udsving i hvor store hendes føringer var. Det var endvidere sådan i 2016 at alle de store historier undervejs blev efterfulgt af udsving i meningsmålingerne.

Hvorfor nævner jeg overhovedet dette? Fordi 2020 var stik modsat. Det er blevet beskrevet som det mest stabile i historien, hvilket man også ved selvsyn kan konstatere ved at kigge på såvel Donald Trumps approval ratings, som på meningsmålingerne mellem Trump og Biden. Kigger man som udenforstående på disse figurer skulle man tro at 2020 var et forholdsvist begivenhedsløst valgår. Virkeligheden er at det tværtimod var det mest begivenhedsrige valgår siden i hvert fald 1968, med bl.a. en pandemi, en impeachment-sag, rekordlave arbejdsløshedstal afløst af rekordhøje arbejdsløshedstal, de mest omfattende race-uroligheder i årtier, en afdød højesteretsdommer, konfirmering af en ny kontroversiel højesteretsdommer umiddelbart før valget, afsløring af at Trump stort set havde ikke betalt føderal indkomstskat i årevis og endelig krydret af med at Trump selv får COVID-19 og opfører sig utilregneligt selv efter hans standarder. Jeg kunne blive ved. Det overrasker næppe læseren at valgåret 2020 var helt usædvanlig begivenhedsrigt.

Sagen er bare at disse mange historier var mere eller mindre uaflæselige i meningsmålingerne. I 2016 blev enhver større begivenhed efterfulgt af et ryk i meningsmålingerne. I 2020 er det nærmest umuligt at aflæse noget som helst. Jeg skrev i juni 2020 en artikel, der argumenterede for hvorfor Biden var favorit til at vinde. Ingen af de grunde jeg fremførte handlede om COVID-19, som de fleste af os på det tidspunkt forestillede os var ved at fordufte. Jeg kunne have skrevet stort set samme artikel i 2019 eller i 2018. Trump er en så historisk polariserende præsident at valget i 2020 altid først og fremmest ville blive en afstemning om ham og ikke så meget andet. Og når man har vanskeligt ved at komme over 44% i approval rating, så er det svært at vinde et præsidentvalg, med mindre ens modkandidat er lige så upopulær.

COVID-19 var ikke kun skidt for Trump

Tidligere i artiklen så vi hvordan den amerikanske befolkning generelt synes at Trump havde håndteret et vigtigt issue dårligt. Jeg vil dog argumentere for at denne håndtering langt fra kun var skidt for Trump.

Lad os igen kigge på Trumps approval ratings hos fivethirtyeight. Den 1.januar 2020 var hans approval-rating 42,6% (52,9% disapproval). 29. februar oplever USA sit første Coronarelaterede dødsfald. Trumps approval-rating er 43,3%. d.27. marts topper Trumps approval rating på 45,8% kort efter de første nedlukninger. Dette er Trumps højeste approval rating i hele hans præsidentperiode med undtagelse af en enkelt dag umiddelbart efter hans indsættelse i 2017. Trump oplever altså en hvis ”rally-around-the-flag” effekt i forbindelse med en krise, men den er meget lille og meget kortvarig. På valgdagen d.3. november er Trumps approval rating 44,6%. Dette er en relativt høj approval rating for Donald Trump og altså en højere approval end inden COVID-19 ramte hvor der var gang i økonomien. Lad os gentage dette. Donald Trump havde IKKE en ringere approval rating på valgdagen under en pandemi og en økonomisk krise, end han havde før pandemien under et økonomisk boom – den var faktisk lidt højere.

Faktisk er den dårligste periode for Trump i 2020 hen over sommeren hvor fokus ikke så meget er på COVID-19, men på raceuroligheder. I denne periode roder Trump helt nede omkring 40-41%. Igen, ikke noget markant udsving på nogen som helst måde, men værd at nævne at Trumps laveste approval kom på et tidspunkt hvor der for 2020’s standarder var relativt lille fokus på COVID-19 og hvor et andet issue fylder mere.

Et problem ved at kigge på meningsmålinger omkring et bestemt issue er at man nævnt begår den fejlslutning at et upopulært issue nødvendigvis er en tabersag. At Trump ville bygge en mur til Mexico var i 2016 generelt upopulært i befolkningen, men var formentlig alligevel en vindersag for Trump. Det skyldes at de mennesker, der for alvor blev motiveret af netop dette issue, var mennesker der i høj grad ønskede den mur bygget.

Et argument for at COVID-19 skadede Trump er at det skulle mobilisere vælgere imod ham. Jeg vil dog argumentere for at disse vælgere i det store hele allerede var fuldt motiverede. Demokraterne havde i Joe Biden en ”harmløs” kandidat som alt fra NeverTrump republikanere til Sanders-fløjen kunne bakke op om i deres iver efter at slippe af med Trump. Biden havde en usædvanlig bred koalition bag sig og derfor er det ikke overraskende at Biden med 81 millioner stemmer slog alle rekorder for stemmetal i USA. Tendensen til at dette kunne ske så vi allerede ved midtvejsvalget i 2018, hvor demokraterne samlet set vandt valgene til repræsentanternes hus med 8,6%-point. Og vi havde set det i noget nær samtlige meningsmålinger mellem Biden og Trump der var blevet foretaget siden 2017. Kort fortalt førte Biden stort over Trump før primærvalgene. Han førte stort over Trump under primærvalgene. Han førte stort over Trump efter primærvalgene. Han førte stort over Trump før Corona under den gode økonomi. Han førte stort over Trump under Corona.

Joe Biden har simpelthen altid ført stort over Donald Trump. Det mest overraskende ved at han vandt valget med 4,5%-point, var at han ikke vandt større.

Så måske er det virkelige spørgsmål i virkeligheden hvorfor Biden ikke vandt større? Måske er spørgsmålet hvor alle de Trump vælgere pludselig kom fra der sikrede en rekordhøj samlet valgdeltagelse. Den konventionelle visdom er at Donald Trump denne gang mobiliserede segmenter der normalt ikke stemmer ved valg. De mere konspiratoriske segmenter med lav social tillid og en fornemmelse af at systemet er korrupt og ikke virker for dem, så hvorfor overhovedet stemme?

Nu har jeg spenderet alt for meget tid i den højrepopulistiske internetboble, herunder fora for den såkaldte Qanon konspirationsteori. I dette segment tilbedes Trump nærmest som en Gud (og bliver ikke kaldt POTUS, men GEOTUS = “God Emporor Of The United States”), og det er et segment der typisk aldrig tidligere har deltaget i valg af netop ovenstående årsager. COVID-19 resulterede i et kæmpe boost for Qanon og andre konspiratoriske segmenter i befolkningen. Pandemien og vaccinerne har i den grad pustet til de konspiratoriske forestillinger hos folk og for de folk er Trump manden man kan støtte. Så når der argumenteres for at COVID-19 motiverede folk til at stemme imod Trump, så siger jeg at COVID-19 også motiverede folk til at stemme PÅ Trump og at der i sidstnævnte gruppe endda blev mobiliseret en gruppe af vælgere der ellers ikke normalt stemmer. Med andre ord er det ret underordnet at folk der i forvejen afskyede Trump nu blev endnu mere motiveret til at stemme ham ud, hvis det istedet lykkedes for Trump at mobilisere en helt ny vælgergruppe.

Et andet faktum, der er værd at have med, er at COVID-19 hæmmede demokraternes kampagne væsentlig mere end republikanernes. Demokraterne støtter sig typisk til et stærkt ”ground game”, hvor man gør rigtig meget for at få sine mindre stabile vælgergrupper til at stemme. Imidlertid undlod man den sædvanlige stemmen-dørklokker tilgang hos demokraterne i store dele af USA grundet pandemien, hvilket det republikanske parti i det store hele ikke tog sig af. Ligeledes ved vi fra meningsmålinger at demokrater var betydelig mere nervøse for pandemien end republikanere, hvilket let kan have betydet at demokrater der ikke lige fik stemt inden valgdagen (eksempelvis via brev) ikke fik stemt overhovedet. Det er i hvert fald let at forestille sig at demokraternes “turn-out operation” blev skadet mere af COVID-19 end republikanernes. Måske kan dette også være med til at forklare at meningsmålingerne generelt ramte ved siden af men f.eks. ikke ramte ved siden af i Georgia hvor demokraterne satsede stort på deres turn-out game.

Hvad fortæller data os?

Meget af dette er spekulativt og det er naturligvis umuligt endeligt at afklare om Trump havde vundet uden COVID-19, men vi kan jo forsøge at kigge lidt på data-materialet fra selve valget og se om der gives nogen indikationer her.

Desværre bliver vi ikke så forfærdelig meget klogere af dette.

NPR har lavet en simpel analyse, hvor de sammenholder resultaterne på county-niveau i 2016 og 2020 og sammenholder med hvor hårdt ramt de enkelte counties har været af COVID-19. Her ses at Trump klarede sig relativt bedre i de counties der var hårdest ramt af COVID-19, ift valget i 2016. Vi ser altså paradoksalt at jo flere COVID-19 dødsfald der ses i et county, desto bedre klarer Trump sig relativt til 2016.

Data-analytikeren Sol Messing fandt med udgangspunkt i NPR’s analyse, at effekten afhang af den race-mæssige sammensætning af befolkning – i grove træk således at COVID-19 påvirkede Trump moderat negativt i områder domineret af hvide, men påvirkede Trump klart positivt i områder med et overtal af minoriteter.

Professor i statskundskab Seth Masket konkluderer hos Fivethirtyeight at der ikke umiddelbart er nogen klar sammenhæng mellem COVID-19 og valgresultatet.

Omvendt konkluderer Baccini, Brodeur og Weymouth i Journal of Population Economics, at Trump klarede sig relativt dårligere i 2020 i counties hårdt ramt af COVID-19. De når altså frem til det stik modsatte af NPR. Når det overhovedet kan lade sig gøre skyldes det at disse forskere forsøger at korrigere tallene for en lang række faktorer. I min optik en noget tvivlsom øvelse, men den interesserede kan jo selv læse nærmere.

Så med andre ord giver data-analyserne os ikke noget klart billede og selv hvis de alle pegede i samme retning ville vi stadig stå med den sædvanlige problemstilling omkring korrelation vs kausalitet. Og ingen af undersøgelserne kan selvfølgelig fortælle os hvordan et valg var gået i en alternativ virkelighed hvor COVID-19 aldrig havde fundet sted, de forsøger kun at sige noget om en sammenhæng mellem hvor hårdt COVID-19 ramte en region og så valgets udfald.

Teflon-Don

Min sidste pointe er at nærmest intet synes at ryste Trump-supportere. Hvis man i 2020 stadig støtter Trump efter en uendelig række af skandaler, så er man sandsynligvis så følelsesmæssigt investeret i ens støtte til Trump at det nærmest er umuligt at flytte én. Heller ikke selv om man måske synes at Trump kunne have håndteret pandemien bedre. Trump sagde tilbage i 2016 valgkampen at han kunne skyde en person på åben gade i New York uden at miste nogen vælgere, og det er formentlig noget af det mest indsigtsfulde Trump nogensinde har sagt.

Nuvel, vælgere består af et meget komplekst sammensurium af mennesker som man skal undlade for mange generaliseringer omkring. Der er stensikkert vælgere der aktivt har fravalgt Trump på grund af Corona-krisen ligesom der er vælgere der aktivt har tilvalgt ham på grund af Corona-krisen. Det samlede indtryk for mig er dog ikke at Corona-krisen som sådan afgjorde præsidentvalget. Ingen ved hvordan valget havde forløbet i fraværet af Corona, men vi ved med sikkerhed at Trump hele tiden har haft brug for en ”game-changer” for at slå Biden. Kunne økonomien have været en sådan ”game-changer”? Jeg kan ikke afvise det, men jeg ser ikke nogen indikationer på at det skulle være tilfældet, da økonomien også var i god form før pandemien og Trump ligeledes stod til at tabe klart til Biden på daværende tidspunkt.

Kommentarer on "Tabte Trump på grund af COVID-19?"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


Vi bruger cookies

Vi håber, du vil acceptere dem, så vi kan måle besøg, men du behøver selvfølgelig ikke.