Der kan stadig ske meget før november, hvor vi som bekendt får syn for, hvem der skal beklæde den amerikanske præsidentpost. Bliver det fire år mere med Trump, eller bliver det Joe Biden, der med al, al sandsynlighed skal op i mod ham efter tirsdagens triumfer, som vipper ham af pinden?

Sandsynligheden for førstnævnte er dalet med den ekstremt alvorlige og tragiske Covid-19-pandemi, som verden befinder sig i, og det skyldes blandt andet krisens effekt på den amerikanske økonomi, der synes at være Trumps bedste argument til efterårets præsidentvalg.

Det er værd at påpege, at det kan diskuteres, hvor meget økonomien rent faktisk betyder i dag. Og uanset hvad er det bemærkelsesværdigt, at Donald Trumps opbakningstal har været så dårlige, når man ser på den økonomiske udvikling i USA, mens han har været præsident. Men uagtet er økonomien som nævnt nok det bedste argument, som præsidenten kan præsentere for at give ham fire år mere i stolen, og lige nu vakler korthuset.

Det er måske særligt væksten i andet kvartal, der er værd at holde øje med, når vi eksaminerer Trumps genvalgschancer.

Politologen Alan Abramowitz’ kigger i sin meget nøjagtige Time for Change-model, der forsøger at forudsige præsidentvalg, nemlig blandt andet på væksten i 2. kvartal som et af værktøjerne til formålet. I en artikel i Sabato’s Crystal Ball skriver han: “The results indicate that, despite the huge boost that Trump is predicted to receive as a first-term incumbent, an economic downturn in the second quarter, combined with a net approval rating in negative territory, would very likely doom Trump’s chances of winning a second term.” Kigger man på flere vækstprognoser, vil USA rammes af voldsom minusvækst i netop 2. kvartal. Hvor stor en indvirkning på Trumps genvalgsmuligheder, en sådan nedgang så vil have i en tid med dyb partipolitisk polarisering, er selvfølgelig en ubekendt faktor.

Men uanset, hvor vigtig økonomien er, så vil en økonomisk nedtur ramme samtidig med, at Donald Trump ikke har nogen synderlig stor folkelig opbakning. Præsidenten mønstrer derimod opbakningstal på cirka 42-44 %, og kigger man på Trumps opbakning gennem hele præsidentperioden, har han aldrig været over 50 % i gennemsnit fra Fivethirtyeight og RealClearPolitics. Og nu ser vi så, hvordan økonomien ser ud til at få et gevaldigt hug. Et andet spørgsmål, som vi endnu ikke kender svaret på, er, hvilken betydning håndteringen af krisen kan få, og hvordan denne vil ende med at blive opfattet.

Trumps genvalgschancer til efteråret skal selvfølgelig ikke afskrives. Absolut ikke. Ved valget i 2016 beviste han, at han kunne indtage præsidentembedet med 46 % af stemmerne. Hans opbakning blandt republikanske vælgere er astronomisk, og der er ingen grund til at tro, at den svinder, hvilket lægger en god bund for at blive genvalgt så at sige. Og lad os igen slå fast, at meget lige nu er uvist omkring, hvordan alt det her vil ende.

Men hvis man uanset hvad lægger de dårlige opbakningstal og en økonomisk nedtur sammen, så har man opskriften på en giftig cocktail for genvalg, som alle iagttagere – og Trump selv – bør være opmærksomme på.