Cuomos krise

Foto: Marc A. Hermann / MTA New York City Transit.Licens

Det kunne ikke stå klarere i den rapport, der i dag udkom efter næsten fem måneder: “We, the investigators appointed to conduct an investigation into allegations of sexual harassment by Governor Andrew M. Cuomo, conclude that the Governor engaged in conduct constituting sexual harassment under federal and New York State law.” Den fortsatte: “Specifically, we find that the Governor sexually harassed a number of current and former New York State employees by, among other things, engaging in unwelcome and nonconsensual touching, as well as making numerous offensive comments of a suggestive and sexual nature that created a hostile work environment for women.” Rapporten anførte også, at Cuomos adfærd “was not limited to members of his own staff, but extended to other State employees, including a State Trooper on his protective detail and members of the public.”

Efterforskningen var under ledelse af to advokater, Joon H. Kim og Anne L. Clark, der blev udpeget af New Yorks justitsminister Letitia James. Sidstnævnte sagde i en pressemeddelelse: “This is a sad day for New York because independent investigators have concluded that Governor Cuomo sexually harassed multiple women and, in doing so, broke the law.” 

Konklusionen er altså, at New York-guvernør Andrew Cuomo har chikaneret flere kvinder seksuelt. Disse anklager blev beskrevet tidligere på året, også her på USAPol.dk. De to demokratiske New York-senatorer Chuck Schumer og Kirsten Gillibrand har i dag atter givet udtryk for, at Andrew Cuomo bør gå af. Det samme gælder samtlige demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus fra New York. Det mest signifikante kom dog for kort tid siden, da præsident Joe Biden sagde, at han mener, at Andrew Cuomo bør gå af.

Det store spørgsmål er så selvfølgelig, hvad der sker med Andrew Cuomo nu. Som New York Times-journalisten Maggie Haberman skrev: “Anyone who thought Cuomo was not going to push back hasn’t spent a ton of time covering him.” Når det er sagt, er det ikke nødvendigvis noget, Cuomo selv bestemmer, selvom han allerede har slået tilbage. I New York kan der nemlig godt indledes impeachment mod en siddende guvernør, som kan resultere i, at han fjernes fra embedet, og det er værd at holde øje med, hvis ikke Cuomo går af sig selv.

USAPol.dk følger naturligvis forløbet. Læs mere om Andrew Cuomo i vores portræt fra marts her.

 

 

 

 

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USAPol.dk.

Kommentarer on "Cuomos krise"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


Vi bruger cookies

Vi håber, du vil acceptere dem, så vi kan måle besøg, men du behøver selvfølgelig ikke.