Natten til fredag d. 13. september kl. 02.00 dansk tid indledes den tredje TV-debat mellem de Demokratiske præsidentkandidater. I modsætning til de to første debatter, der havde deltagelse af hele 20 kandidater, og som derfor foregik over to dage med to forskellige paneler, er der denne gang kun blevet plads til 10 kandidater. Det er de kandidater, der har levet op til Democratic National Committee’ (DNC) ”spærregrænse”, som krævede, at kandidaten skulle
- Have opnået mere end 2 procent af stemmerne i mindst fire DNC-godkendte meningsmålinger i perioden 28/6-28/8
- Have modtaget donationer fra mindst 130.000 donorer
- Have modtaget donationer fra mindst 400 donorer i mindst 20 stater
Det bliver således første gang, at alle storfavoritterne er samlet i ét og samme panel, og det bliver meget interessant at se, om der er en eller flere kandidater, der kan bruge debatten som afsæt til at rykke opad i hierarkiet.
Her er fire spørgsmål, vi på USA2020.dk glæder os til at få svar på:
- Holder Biden skansen?
Joe Biden, der som bekendt var vicepræsident i 8 år under Obama, og som mange mener ville være præsident nu, hvis han havde stillet op i 2016, har ført Demokraternes felt an, siden han meldte sit kandidatur. Han har ligget stabilt mellem 25% og 30% og lå derfor naturligvis også nummer 1 på USA2020.dks første top 10 over de Demokratiske kandidater. Det er med andre ord ham, de andre skal slå, hvis de vil vinde.
Af denne årsag har det ikke skortet på angreb på Biden fra de andre kandidaters side i de to første TV-debatter. Biden har egentlig ikke klaret sig særlig godt i disse debatter, men det har ikke umiddelbart påvirket hans meningsmålinger. Man kan spekulere i, at de Demokratiske vælgere ikke bryder sig om at se de andre kandidater verbalt angribe partiets grand old man.
Kravet til Biden i debatten torsdag er således blot, at han skal lade være med at dumme sig og i øvrigt forsøge at give indtryk af, at han ret faktisk har lyst til at vinde valget. Biden er en særdeles erfaren politiker med et ekstremt stort netværk både nationalt og internationalt. Han er på alle måder en kompetent kandidat. Han har kun en svaghed: Han er gammel. Meget gammel. Skulle han gå hen og vinde præsidentvalget, vil han være 78, når han tiltræder og dermed være den ældste nyvalgte præsident nogensinde. Det må alt andet lige siges at være hans største svaghed, og det bliver spændende at se, om han formår at virke kamplysten og energisk ved debatten i morgen.
USA2020.dks bud: Biden vil formentlig formå at glide af på de værste angreb. Skal egentlig blot undgå at dumme sig for at have ”vundet”, da han forsvarer en solid føring.
- Kommer Sanders og Warren i infight?
Bernie Sanders og Elizabeth Warren er – i hvert fald i meningsmålingerne – de to største udfordrere til Biden. Sanders har fra starten ligget på mellem 15% og 20%, mens Warren stille og roligt er kravlet op ad listen, således at hun nu ligger på niveau med Sanders i meningsmålingerne (de ligger begge omkring 18% i RealClearPolitics seneste gennemsnit over meningsmålinger). I USA2020.dks top 10 ligger Warren inden debatten nummer to med et rigtig godt momentum. Udover at være de primære udfordrere er Warren og Sanders begge stærke profiler på venstrefløjen i partiet og er de to kandidater, der appellerer bedst til det yngre segment. De er begge tilhængere af en sundhedsreform efter skandinavisk forbillede, og de vil begge indføre højere skatter for de aller-rigeste amerikanere. Indtil nu har de holdt sig fra at gå til angreb på hinanden, men spørgsmålet er, om det bliver ved sådan. Det må i hvert fald være fristende for Warren at manifestere, at det er hende, man skal stemme på, hvis man ønsker en rendyrket venstreorienteret linje. Umiddelbart er der nok større sandsynlighed for, at Warren går til angreb på Biden, som hun historisk har sloges med, men det bliver interessant at se, hvilken strategi hun følger.
Sanders’ natur er mere at gå til angreb på dem, han er substantielt uenige med (Biden, Klobuchar), end at tænke i vælgergrupper, så vi forventer heller ikke, at han går til angreb på Warren.
USA2020.dks bud: Warren fortsætter med at have primært fokus på at angribe Biden. Hendes strategi har virket indtil nu, så der er næppe grund til at ændre på den. Sanders vil formentlig heller ikke ændre taktik. Med andre ord: Vi tror, at svaret på, om de kommer i infight, er nej.
- Kan Kamala Harris og/eller Buttigieg genvinde sit momentum?
Den californiske senator Harris var den ubetingede vinder af den første Demokratiske TV-debat, og i tiden efter stormede hun frem i meningsmålingerne, hvor hun på et tidspunkt toppede omkring 15%. Hun er siden faldet noget tilbage og ligger i det seneste RealClearPolitics-gennemsnit på omkring 7%. Dette fald i meningsmålingerne var allerede sket, inden den anden tv-debat, hvor hun slet ikke formåede at gentage sin stærke præstation fra den første debat, og siden har hun kæmpet for at genvinde momentum. Harris er en på papiret ekstremt stærk kandidat, der stadig har gode muligheder for at løbe med nomineringen i sidste ende. Ikke alene er hun kvinde, der tilhører ikke mindre end to minoriteter (hendes mor er inder, hendes far sort jamaicaner), hun er en meget erfaren politiker, og er på sine gode dage en forrygende kommunikator. Debatten i nat er en rigtig god chance for hende.
Buttigieg, der udover sit nærmest u-udtalelige navn (”Bood-a-jidge”) også markerer sig som den første åbent homoseksuelle præsidentkandidat nogensinde, oplevede i lighed med Harris en pæn stigning i meningsmålingerne, hvor han kom helt op omkring 10%. Siden er gassen dog gået lidt af ballonen, og han ligger pt. lidt under Harris på omkring 5%. ”Mayor Pete”, som de amerikanske medier (der åbenbart er trætte af at udtale hans navn forkert) i stedet kalder ham, er som kælenavnet antyder, borgmester. Nærmere bestemt i byen South Bend i delstaten Indiana, som han har ledet siden 2012. Politisk er han en moderat kandidat, der markerer sig på traditionelle Demokratiske mærkesager som bekæmpelse af økonomisk ulighed, klima og våbenkontrol, men han har også lagt vægt på behovet for at reformere det amerikanske valgsystem (se USA2020.dks artikel om ”gerrymandering”).
Buttigieg bør stå med gode muligheder for at lave et godt resultat i de første Demokratiske primærvalg (Iowa og New Hampshire), da han appellerer til højt uddannede hvide vælgere. Han har til gengæld nærmest ingen gennemslagskraft haft hos de sorte vælgere, der bliver vigtige i senere primærvalg (fx South Carolina). Det bliver således interessant at se, om han ved tv-debatten vil gå efter at score nogle hurtige points ved at angribe nogle af de andre kandidater (Biden og Sanders ville være oplagte), eller om han anlægger en mere positiv stil med fokus på, hvilken politik han vil gennemføre (herunder bekæmpelse af ulighed, der er et væsentligt område for mange sorte vælgere). Han har rejst rigtig mange penge til sin kampagne og har derfor tid og råd til at være tålmodig.
USA2020.dks bud: Harris kommer formentlig til at være meget tændt, og vi forventer at hun vil forsøge at erobre initiativet fra starten. Er hun i topform, kan hun være meget toneangivende. Buttigieg er af natur mere tilbagelænet, og det er ikke hans stil at være aggressiv. Vi forventer, at han fortsætter den seriøse stil fra de tidligere debatter.
- Vender en eller flere af BOCKY-kandidaterne tilbage fra de døde?
Den nederste halvdel af USA2020.dks top 10 har alle behov for at bruge tv-debatten som afsæt til en kick-start af deres kampagne, hvis de ikke skal gå helt i stå. De er ikke chanceløse, men de løber snart tør for tid, hvis de ikke får medvind i meningsmålingerne.
Cory Booker: Har klaret sig bedst af denne gruppe i de to første debatter og er oratorisk stærk. Er et omvandrende bevis på, at antagelsen om at sorte vælgere helst stemmer på en sort kandidat, ikke nødvendigvis holder. På trods af, han er sort, har han i hvert fald indtil nu ikke fået tag i denne vælgergruppe. Han appellerer til de samme vælgere som Biden, hvilket formentlig forklarer hans relativt dårlige tal i meningsmålingerne.
USA2020.dks bud: Han er vores favorit fra den nedre halvdel til at kunne komme til at spille en rolle. Især, hvis Bidens kampagne skulle implodere. Vi tror på en god performance fra hans side i debatten.
Beto O’Rourke: Blev nærmest verdensberømt, da han som den første Demokrat i en menneskealder var tæt på at vinde det ene af Texas’ sæder i Senatet. Han tabte dog i et tæt kapløb til den højtprofilerede tidligere Republikanske præsidentkandidat Ted Cruz. Hans meget afslappede og positive ”boy scout”-stil tiltrak mange vælgere, der var trætte af mudderkastning og modbydeligheder i politik, og hvis han rent faktisk havde slået Cruz, ville han have været en Demokratisk superstjerne. Hans præsidentkampagne er desværre aldrig rigtig lettet fra jorden, og der spekuleres meget i, at han snart trækker sig fra ræset. Han har dog rebootet sin kampagne i kølvandet på et masseskyderi rettet mod mexicanske immigranter i hans hjemby El Paso, Texas. Hans kampagnes forhåbning er, at han kan få et hårdt tiltrængt fokus på sin kampagne ved at tordne for våbenkontrol og mod racisme og dårlig behandling af immigranter, og forventningen er, at han vil bruge debatten til at sætte et aftryk med udgangspunkt i de områder.
USA2020.dks bud: Beto kan stadig godt blive præsident en dag. Men vi tror ikke, at det bliver i denne omgang. Han er for flink og for pæn til at spille rollen som outsider.
Julian Castro: Tidligere minister i Obamas regering, men har interessant nok angrebet Obamas track record på især immigration. Strategien har været at fedte Biden ind i en række dårlige sager fra Obama-tiden. Mange analytikere har spekuleret i, at han kunne tiltrække hispanic-vælgere, men også her ser vi måske, at denne gruppe ikke nødvendigvis kun stemmer ud fra etnicitet. Han har været ret aggressiv og god i debatterne, uden at det har givet sig udslag i meningsmålingerne. Det vil ikke være overraskende, hvis vi ser samme tendens ved nattens debat.
USA2020.dks bud: Han har gjort det godt indtil nu, uden at det har hjulpet ham i meningsmålingerne. Vi tror, at han vil fortsætte med at angribe Biden – uden, at det dog flytter ret meget.
Amy Klobuchar: Senatoren fra Minnesota er en bundsolid politiker, der har haft to uoverstigelige problemer i valgkampen hidtil: For det første går hun efter de samme midtervælgere som Biden og til dels Buttigieg, og der har simpelthen ikke været plads til hende på den bane. For det andet har hun været relativt svag i debatterne. Der spekuleres i, at hun muligvis vil klare sig godt i det første primærvalg i Iowa (fordi det er en nabostat til Minnesota), hvis ellers hendes kampagne holder sig kørende længe nok. Det er svært at se hendes kampagne få luft under vingerne, som tingene står.
USA2020.dks bud: Klobuchar kommer til at få meget lidt taletid og vil næppe formå at ændre afgørende ved tingene.
Andrew Yang: Erhvervsmand og stifter af fonden Venture for America, der arbejder for at skabe jobs i udsatte storbyområder. Han har kørt en ret effektiv on-line kampagne, som dog kun i begrænset omfang har givet udslag i meningsmålingerne. Hans mest opsigtsvækkende politiske forslag er indførelsen af borgerløn på 1.000 dollars pr. måned til alle amerikanere. Han er nok den af kandidaterne, som meningsmålingerne vil have sværest ved at fange, så han kan måske være undervurderet. Han ligger pt. på omkring 2,5%. Har ved begge de to tidligere tv-debatter været den kandidat, der fik mindst taletid.
USA2020.dks bud: Yang er en ret spændende kandidat og har i kraft af sin uortodokse stil og politik en mulighed for at bryde igennem, men det bliver ikke let for en mand, der har en tendens til at blive ignoreret af medierne.