Rustbæltestaten Wisconsin er næste tirsdag epicenter for et af de vigtigste valg i USA i 2023 – hvis ikke det vigtigste.
4. april står kontrollen over delstatens Højesteret således på spil. Da dommeren Patience D. Roggensack fratræder til sommer, er spørgsmålet, om den venstreorienterede Janet Protasiewicz eller den konservative kandidat og tidligere højesteretsdommer Daniel Kelly vil efterfølge Roggensack. Bliver det Kelly, fastholder den konservative fløj – i hvert fald på papiret – et flertal på 4-3. Men vinder Protasiewicz, får de venstreorienterede for første gang siden 2008 kontrol over den højeste ret. Der er med andre ord meget på spil for begge parter. Statens Højesteret er selvsagt magtfuld, og for begge partier vil der også være en vis symbolik i en sejr, uagtet valget egentlig er upartisk.
Mere væsentligt er dog valgkampens prominente temaer. Et af dem er abortrettigheder, og det er nemlig sandsynligt, at Højesteret senere vil skulle tage stilling til spørgsmålet om rammerne for abort i Wisconsin. Det er derfor intet under, at Højesteretsvalget af flere udlægges som en folkeafstemning om abort. Og vinder Protasiewicz, så får delstaten en højesteretsdommer, som har fastslået, at hun støtter retten til selv at afgøre, om man vil have en abort eller ej. Omvendt er Kelly støttet af blandt andre Wisconsin Right to Life.
At inddele en Højesteret i ideologiske grupper er ganske vist ikke altid så enkelt, som det ser ud, og Wisconsin er ingen undtagelse. Selvom den nuværende Højesteret egentlig er delt 4-3 i konservativt favør, har dommeren Brian Hagedorn, der på papiret er konservativ, alligevel ved forskellige lejligheder ageret mere som en “svingstemme” end en kompromisløs konservativ, hvilket han også har fået kritik for. Det betyder, at fortællingen om et eventuelt skifte fra en konservativ til vensteorienteret højesteret ganske vist er korrekt, men overser forskellige nuancer. Hagedorn har dog før ytret sig stærkt kritisk om abortrettigheder, og under alle omstændigheder vil en Protasiewicz-sejr bevirke, at Hagedorn ikke længere er ligeså betydningsfuld, mens en Kelly-triumf vil resultere i, at han kan bevare sin nuværende position og indflydelse.
Wisconsin er blevet beskrevet som den ultimative svingstat i amerikansk politik i disse år, og det er ikke uden grund. I 2016 vandt Trump The Badger State med lidt over 22.000 stemmer. I 2020 vandt Biden omvendt med cirka 20.000 stemmer. I 2018 havde man et tæt guvernørvalg mellem Scott Walker (R) og Tony Evers (D) – sidstnævnte trak sig sejrrigt ud og blev genvalgt sidste år.
Kilderne til Demokraternes stemmer er ikke mindst statens to største counties, Dane og Milwaukee. Siden 2004, hvor demokraten John Kerry vandt ostestaten med svimlende 0,4 procentpoint, er disse områder blevet markant mere demokratiske, og Biden vandt dem overvældende. Omvendt har Wisconsin-eksperten, Craig Gilbert, for Milwaukee Journal Sentinel identificeret 46 “non-metropolitan counties.” I 2004 vandt Kerry 17 af disse, Biden blot seks – et vigtigt element af Republikanernes styrke i delstaten.
Vælgergruppernes adfærd illustrerer også, hvorfor Wisconsin stadig er en svingstat. Gradvist har Demokraterne forøget deres margin i staten blandt hvide vælgere med collegrad, mens de til gengæld har tabt massivt terræn blandt hvide uden collegegrad ifølge firmaet Catalist. Sidstnævnte fortæller en betragtelig del af historien om, hvordan Trump vandt Wisconsin i 2016 som den første republikaner siden 1980’erne, også selvom valgene i den mellemliggende periode til tider var meget tætte.
Når disse forhold fremhæves, skyldes det blandt andet, at højesteretsvalget vil bestå af nogle af de samme dynamikker – Protasiewicz vil klare sig godt i eksempelvis Dane og Milwaukee, mens Kelly eksempelvis i vidt omfang skal kradse stemmer ind i landområder.
Hvem er så favorit? Det er Wisconsin, og det kan gå begge veje, men Protasiewicz må af forskellige grunde tildeles favoritværdigheden på nuværende tidspunkt. Er abort et centralt tema i valgkampen, vil det formentlig komme hende til gode, som det også kom Demokraterne til gode ved midtvejsvalget i november sidste år.
Vinder hun, ændres dynamikken i Wisconsins Højesteret. Om en uge får vi svaret på, om det kommer til at ske.
Man kan sædvanligvis tilmelde sig nyhedsbrevet her.
