Donald Trump kunne have ønsket sig et bedre bagtæppe for nattens tale til den amerikanske kongres.

Præsidenten er upopulær. Højesteret havde få dage inden pillet store dele af hans tolddagsorden fra hinanden. Cirka to tredjedele af amerikanerne mente i en måling fra starten af februar, at ICE er “gået for langt.” Epstein-sagaen fortsætter. Trumps udfordringer blev også illustreret af en ny CNN-måling lige op til talen: Her mente blot 32 %, at han havde “de rette prioriteter.”

Så hvad adresserede præsidenten for at imødegå disse udfordringer i sin State of the Union-tale? Her er fire nedslag:

1) Det går jo godt
Klart var det, at Trump ønskede at skabe et billede af, at det går godt i USA under hans ledelse. I denne fortælling var landet kriseramt under Joe Biden, indtil Trump kom til, vendte skuden og angiveligt bevægede det mod en ny guldalder. “Our nation is back, bigger, better, richer and stronger than ever before”, lød det således i anslaget til talen.

Præsidenten berørte leveomkostninger, Big Beautiful Bills resultater og forsvarede sin tolddagsorden, ligesom han sagde, at han havde overtaget “a stagnant economy” og “inflation at record levels.” Dermed søgte han at vise, at selvom eksempelvis hans told og hans brede økonomiske håndtering er upopulær, så er der grund til at stige på Trump-toget.

Som New York Times’ faktatjek påpegede, var der ikke dækning for, at eksempelvis inflationen var rekordhøj. Men narrativet var alligevel ikke at tage fejl af: Det går meget bedre. Om det så overbeviser de 60 %, der i en ny CBS-måling sagde, at Trump eksempelvis fremstiller situationen med “priser og inflation” som bedre, end den faktisk er, er en anden snak (men sandsynligvis ikke).

2) Fortsat mulighed for angreb på Iran
Det mest sandsynlige scenarie er fortsat, at der kommer en eller anden form for amerikansk angreb på Iran – den omfangsrige militære opbygning i Mellemøsten peger i den retning.

Og selvom Trump sagde, at han helst ville løse det diplomatisk, slog han fast, at Iran ikke må få atomvåben – til trods for, at han så sent som i januar måned med henvisning til sommerens angreb sagde, at “We knocked out the Iran nuclear threat, and it was obliterated.”

Trump lagde altså et retorisk fundament for et nyt angreb på landet og efterlod ikke tvivl om, at han er klar til at gå den vej.

3) Et andet immigrationsbudskab
Så man kun State of the Union-talen, kunne man godt tro, at Trumps immigrationspolitik nærmest kun handlede om at få kriminelle ud af landet og holde grænsen sikker.

Det er ikke tilfældet i virkeligheden, og det vil ikke føre til et faktisk strategiskifte fra administrationen, men rent politisk gav det mening at lægge det fokus, idet Trump har mistet meget politisk kapital på immigrationsområdet.

Det skal dog siges, at Trump i sin tale til Kongressen sidste år også kunne have efterladt et sådant indtryk, hvor han stod bedre på immigrationsområdet. Men dengang talte han dog om “the largest deportation operation in American history” og “the great liberation of America” i den sammenhæng – altså kan man godt sige, at talen i år var en smule mere afdæmpet på det område og uanset hvad i al fald en adressering af immigrationsområdet, der afviger fra det, vi i praksis ser.

4) Intet om Grønland
I januar troede jeg, at Grønland ville fylde mere i dette års State of the Union-tale end i Trumps tale til Kongressen sidste år, hvor det blev nævnt. Det gjorde det slet ikke – faktisk kom Trump overhovedet ikke ind på landet.

Det er en illustration af, at det offentlige, amerikanske pres på rigsfællesskabet er aftaget, men som flere indikerede over for mig under sikkerhedskonferencen i München i sidste uge, kan krisen godt blusse op igen.