De amerikanske og israelske angreb på Iran, der blev igangsat over weekenden, udgør potentielt Donald Trumps mest definerende, udenrigspolitiske moment på tværs af begge præsidentperioder. Som noteret i seneste nyhedsbrev var det mest sandsynlige scenarie en eller anden form for angreb på Iran, og præsidenten har altså nu taget den store risiko uden tydelig opbakning i det amerikanske befolkning.
I løbet af det 21. århundrede har amerikanske præsidenter ofte haft opbakning i forbindelse med militære indgreb i Mellemøsten. George W. Bush havde både stor støtte til Afghanistankrigen og Irakkrigen. Drabet på Osama Bin Laden under Barack Obama blev ligeledes støttet bredt blandt amerikanerne og førte til en stigning i præsidentens approval rating. Og også drabet på den iranske Qassem Soleimani i januar 2020 under Trump var mere populært end upopulært, indikerede en lang række målinger i den måned.
Angrebene på Iran i år er anderledes. I de første målinger, vi har fået fra 28. februar og frem, er det samlede billede, at angrebene er mere upopulære end populære. Et gennemsnit af syv forskellige målinger, der altså er foretaget ganske hurtigt, viser, at 47 % ikke billiger angrebet, mens 40 % bakker op. Her et overblik:
Der er spredning i tallene, som varierer fra et republikanskorienteret institut, der viser 54 % støtte og 37 % modstand, til en CNN-måling, der omvendt viser 59 % modstand og 41 % støtte.
For at komplicere disse tal viste en måling fra RMG Research, at 47 % af registrerede vælgere ikke støttede angrebene, mens 40 % gjorde (denne er inkluderet i gennemsnittet).
Men når respondenterne blev “fortalt, at Saudi-Arabien og andre golfstater var ombord”, var fordelingen pludselig 50-38 – i modsat favør. Samtidig har YouGov også fundet frem til, at der ikke er opbakning til angrebene, men alligevel er til drabet på Ayatollah Ali Khamenei.
At vurdere den offentlige opinion er med andre ord kompliceret, og det samme er tilfældet her. Ovenstående forbehold ændrer dog ikke på det store billede: Meningsmålingerne indikerer ikke, at Iranangrebene er populære, selvom ovenstående tal kunne have været værre for Trump. Det betyder, at præsidenten har truffet sin enorme udenrigspolitiske beslutning uden at have befolkningen i ryggen.
Trump har også fået noget kritik fra dele af højrefløjen for sin beslutning. Marjorie Taylor Greene, der ikke længere er Trump-loyalist, omtalte det som “forræderi.” Tucker Carlson kaldte det “ulækkert og ondt.” Den konservative Megyn Kelly fra The Megyn Kelly Show udtalte sig også kritisk, mens Erik Prince, der startede Blackwater og ofte beskrives som Trump-allieret, slog følgende tone an: “I don’t see how this is in keeping with the president’s MAGA commitment. I’m disappointed”, som han sagde på Steve Bannons podcast ifølge Newsweek.
Det er interessant af flere grunde, for det kan være et forvarsel om endnu flere udenrigspolitiske debatter og om tolkningen af America First og MAGA. Men når man ser på målingerne, må man også konstatere, at republikanerne ikke står på Tucker Carlsons side, de står på Donald Trumps side.
Igen varierer tallene fra måling til måling, men CNN’s data kom med flere interessante punkter. For det første bakkede 77 % af republikanerne op om angrebene. Og for det andet var der forskel på MAGA-republikanere og ikke MAGA-republikanere:
“MAGA Republicans are 30 points more likely than non-MAGA Republicans to say they strongly (min fremhævning red.) approve of the decision to take military action (…) and nearly 50 points more likely to say they have a great deal of trust in Trump to make the right decisions about US use of force in Iran”, som Ariel Edwards-Levy og Jennifer Agiesta skrev. Med andre ord: MAGA-republikanerne står bag deres præsident.
En ting at holde øje med i den kommende tid bliver desuden Trumps overordnede approval rating. Indtil videre indikerer de få målinger, der har målt den efter angrebene, ikke, at det har haft nogen nævneværdig effekt, men det er stadig tidligt, og som analytikeren Nate Silver anførte, kan der være særlige risici på spil for Trump i form af både oliepriserne og det faktum, at USA og Israel begge angriber. Omvendt kan det være, at succes vil få flere til at slå ring om ham i de kommende uger.
Og så er der den sidste mulighed: At det ikke vil få stor indflydelse på Trumps approval rating i den ene eller anden retning, hvilket faktisk for mig at se er det mest sandsynlige, som billedet er nu. Trump var upopulær før angrebene, og det vil han også være efter.
