Støvet har lagt sig en smule efter lokalvalgene natten til onsdag dansk tid, og som vi skrev i vores umiddelbare reaktioner, var der tale om en “åbenlyst stærk valgaften” for Demokraterne, der slog tilbage et år efter skuffelserne i 2024.

Partiet vandt to guvernørvalg i Virginia og New Jersey blev vundet med overvældende marginer, de får nu 64 i stedet for 51 sæder i House of Delegates i Virginia, de vandt to valg til Georgias Public Service Commission og gik også frem i General Assembly i New Jersey.

Billedet af valgnatten var tydeligt, og resultaterne blev selvfølgelig også noteret af Republikanerne.

Blandt andet skrev præsident Donald Trump på Truth Social et post, hvor han syntes at tilat skrive valgnederlagene to faktorer: Dels at han ikke selv var på stemmesedlen, dels at regeringsnedlukningen, der nu er den længste i historien, men som er ved at slutte, skadede Republikanerne.

Værd at bemærke er desuden, at vicestabschef i Det Hvide Hus James Blair gav et interview til Politico morgenen efter valgene. Her sagde han, at Trump formentlig vil “tale meget om leveomkostninger” efter nytår.

Blair pegede desuden på, at det for Winsome Earle-Sears, der var Republikanernes guvernørkandidat i Virginia, ikke virkede at føre en kampagne så centreret om transpersoner, nu hvor økonomien var så vigtigt et spørgsmål i det valg.

Om Trump kommer til at gøre det, som Blair indikerer, må tiden vise, men i al fald må man konstatere, at det ikke er 2024 længere.

Det politiske klima er godt for Demokraterne for øjeblikket, og man kan grundlæggende dele indikatorerne i to:

Dem, der peger på et politisk miljø a la 2020, hvor Demokraterne vandt præsidentvalget og fik flertallet i Senatet og så dem, der peger på et politisk miljø tættest på 2018, hvor Demokraterne vandt Repræsentanternes Hus i en decideret blå bølge.

Indikatorerne kan på nogen områder for så vidt også minde om eksempelvis 2016, hvor Demokraterne også fik flest stemmer ved præsidentvalget, men for overskuelighedens skyld holder jeg det til 2018 og 2020.

Så lad os prøve at se nærmere på dem:

Et klima i tråd med 2020?

For at sætte et tal på vandt Joe Biden præsidentvalget i 2020 med 4,5 procentpoint på nationalt plan, og kigger vi på de nationale målinger af, hvem vælgerne ønsker skal kontrollere Kongressen, indikerer de for øjeblikket et politisk landskab tættere på 2020 end 2018.

Ifølge gennemsnittet hos FiftyPlusOne er Demokraterne nationalt foran med 3 procentpoint, og det peger på, at den politiske stemning er rykket til venstre sammenholdt med sidste års præsidentvalg, hvor Kamala Harris tabte med 1,5 procentpoint på nationalt plan.

Det er dog samtidig også en beskeden føring sammenholdt med en række nylige midtvejsvalg såsom 2018 og 2010.

I samme retning peger valget til House of Delegates i Virginia. Her gik Demokraterne som nævnt markant frem i forhold til antallet af sæder, men som vi også noterede i optakten, er det en god idé at kigge på, hvordan demokratiske kandidater i de enkelte distrikter klarede sig i forhold til Kamala Harris for et år siden.

Det kan vi heldigvis finde ud af ved hjælp af Nathaniel Rakichs gedigne datasæt, og kigger man på 2025-resultaterne i forhold til 2024-resultaterne, tegner de også et klart billede: Demokraterne overpræsterede i forhold til Harris, men med marginer, der ville pege på et klima mere i tråd med 2020 end 2018.

En blå bølge?

Visse datapunkter tegner dog også et mere rosenrødt billede for oppositionspartiet. Både guvernørvalgene i Virginia og New Jersey såvel som valget til General Assembly i sidstnævnte stat peger på et politisk klima, der, hvis midtvejsvalget blev holdt i dag, ville føre til en blå bølge for Demokraterne.

Som G. Elliott Morris skrev i sin analyse: “An early forecast for the 2026 midterms — based on the historical predictive power of Virginia’s governor elections (min fremhævning red.) — suggests a national environment that looks something like D+8 to D+9, compared to the D+3 to D+4 in polls today.”

Det vil indikere et politisk klima i tråd med midtvejsvalget 2018, og nogle enkeltmålinger indikerer også et sådant billede: For eksempel havde en NBC-måling Demokraterne foran med otte procentpoint på landsplan, foretaget 24-28. oktober.

Endelig er der de mange specialvalg, der er blevet holdt rundt omkring i USA i årets løb. I disse har Demokraterne indtil videre overpræsteret med over 14 procentpoint i forhold til Harris ifølge et andet glimrende datasæt fra The Downballot: Det vil indikere en demokratisk sejr på hele 13 procentpoint næste år (igen ihukommende, at Harris tabte med 1,5 procentpoint sidste år).

I så fald er der dog ikke tale om et 2018-klima eller en blå bølge, men en blå tsunami. Og så godt er det politiske klima for Demokraterne trods alt næppe for øjeblikket.

Hvad vi dog i al fald kan udlede, er, at Demokraterne står klart bedre nu end for ét år siden.

Historien har dog også vist, at selvom midtvejsvalg typisk ender i skuffelser for præsidentens parti, kan den tendens også bøjes eller ligefrem udviskes, og ubesvarede spørgsmål om eksempelvis redistricting udestår endnu.

Udgivet på hjemmesiden 17. november, men sat til 11. november, da nyhedsbrevet udkom da.