Da tidligere New Jersey-guvernør Chris Christie onsdag kastede håndklædet i ringen på sin præsidentkampagne, blev det vidt og bredt tolket som positivt nyt – ikke for Donald Trump, men for tidligere South Carolina-guvernør Nikki Haley. For mens Trump ser ud til at vinde Iowa med lethed, har modkandidaten Haley udviklet sig til at være en reel konkurrent til sejren i den efterfølgende delstat: New Hampshire. Og med Christies farvel til valgkampen er hun potentielt blevet endnu stærkere.

Der var pres på Christie, der har ført kampagne som en markant kritiker af Trump, for at trække sig inden New Hampshire, da han ikke stod til at vinde delstaten og derfor bare risikerede at tage stemmer fra Haley. Det skal dog nævnes, at Christie ikke har støttet Haley og blev på mikrofon fanget i at sige, at Haley ikke var “up to this” og ville tabe stort.

Men flere meningsmålinger tyder på, at Christies exit er en god nyhed for Haley. Eksempelvis indikerede en måling fra CNN/University of New Hampshire, at 65 % af Christies støtter i New Hampshire ville bakke op om Haley, hvis han ikke længere var med i ræset. Nu har han så suspenderet kampagnen, og så må vi se, hvilken effekt det rent faktisk ender med at få. Det er altid en god idé at være forbeholden over for den her slags analytiske øvelser, men der er i hvert fald data, der peger på, at Haley får et rygstød i The Granite State af Christies farvel.

Det er dog ikke kun Christies fravær, der har gjort Haley til en reel konkurrent til Trump i delstaten. I Fivethirtyeights gennemsnit af meningsmålinger er hun i øjeblikket cirka 12 procentpoint efter den tidligere præsident, og der er endnu ikke blevet udgivet målinger, som er foretaget efter Christies beslutning. 12 procentpoint kan lyde som en klar føring til Trump, og det er det sådan set også, men alligevel mærkbart mindre end hans føring i Iowa eller på nationalt niveau.

Historisk set skal vi tilbage til 2000, før den republikanske vinder af New Hampshire ikke også har vundet nomineringen – og den valgkamp har faktisk, som vi før har skrevet, en vis lighed med den nuværende. Her dominerede George W. Bush generelt, men tabte New Hampshire til John McCain. Derfor har flere iagttagere sammenlignet Haley med McCain – hun kan potentielt give Trump en forskrækkelse eller to, men det er altså ekstremt svært at se, at hendes appel i partiet er bred nok til for alvor at udfordre ham.

Der er også grunde til at tro, at Haley får vanskeligt ved faktisk at vinde New Hampshire. Nylige målinger viser for eksempel, at Haleys støttere synes mere tilbøjelige til at ændre mening om deres tilhørsforhold inden valget. Derudover er Trump som nævnt stadig i førersædet, og vinder han forinden Iowa stort, skal vi holde øje med, om det gavner ham yderligere i New Hampshire. Endelig kan andre kandidater stadig nå at hoppe ud inden The Granite State – skulle kandidaten Vivek Ramaswamy eksempelvis kaste håndklædet i ringen inden Iowa, ville det meget vel gavne Trump i højere grad end Haley.

New Hampshire er under alle omstændigheder den lille historie i den store historie. Trump er den altoverskyggende favorit til at vinde den republikanske nominering, og han vil stadig være storfavorit, selv hvis han taber New Hampshire. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at Haley er endt som en egentlig Trump-konkurrent i New Hampshire. Bliver hun toer i Iowa og vinder New Hampshire, har hun baseret på det helt overordnede resultat som minimum klaret sig ligeså godt som Trump i de indledende stater. Det vil ikke være nok til at vinde nomineringen, men vi har nu faktisk et delstatsvalg, der er interessant at følge med hensyn til, hvem der kommer til at vinde.