Velkommen til 2024. Sæsonen for primærvalg er i gang, og 15. januar finder første caucus i Iowa sted. Og selvom det ikke tegner til at blive spændende i The Hawkeye State, er valg – og valgaftener – altid særlige.
Lad os begynde i helikopteren: Det vil kræve en af de helt store overraskelser i nyere primærvalgshistorie, hvis Donald Trump ikke skal blive Republikanernes præsidentkandidat for tredje gang i træk. Og det vil være en lidt mindre, omend stadig massiv overraskelse, hvis han ikke vinder valget i Iowa mandag. Forspringet til Florida-guvernør Ron DeSantis er cirka 34 procentpoint ifølge Fivethirtyeights gennemsnit, og selvom det ganske vist ikke er mange meningsmålinger, vi har haft på det seneste, ændrer det ikke på, at Trump er storfavorit til at vinde. Sagt på en anden måde: Vi skal tilbage til George W. Bush, før den republikanske vinder af Iowa også vandt nomineringen. Det er meget sandsynligt, at Trump bryder denne historiske tendens i 2024.
Den mest interessante historie er nærmere kampen om andenpladsen: Formår Nikki Haley, den tidligere South Carolina-guvernør, at rykke forbi DeSantis og måske endda distancere ham med en vis margin, forøger det presset på Florida-guvernøren, og det er ikke urealistisk, at han i et sådant scenarie vil suspendere sin kampagne.
DeSantis har ellers satset hårdt på Iowa. Ifølge CBS News 21. december har han besøgt samtlige 99 counties, afholdt over 170 arrangementer og i det hele taget håbet, at en enorm overraskelse i delstaten kunne vende dynamikken i valgkampen på hovedet. Men det ser ikke ud til at have rykket ved de faktiske forhold og dette på trods af, at Trump kun har besøgt staten i begrænset omfang. I opløbet til valget forsøger han dog nu at lukke ballet helt. Jævnfør mediet Semafor er analysen hos en republikaner tæt på kampagnen, at Trump ved at besøge flere byer i Iowa, der ikke ligefrem er metropoler, kan sikre, at de vælgere, han vil nå, også møder op.
For Haley, der nu står så godt som lige med DeSantis i de nationale målinger, er situationen en anden: Hun har nemlig indtaget rollen som førsteudfordrer til Trump i den efterfølgende stat, New Hampshire, og det i en grad, så man ikke kategorisk kan afskrive hendes chancer, der er blevet mere reelle end teoretiske.
Haley kommer ikke til at vinde den republikanske nominering. I New Hampshire halser hun trods alt stadig efter Trump, og hun er næsten 50 procentpoint bagud nationalt. Og selv hvis Haley skulle vinde New Hampshire, er der ikke meget, der tyder på, at hendes appel vil være bred nok til at kunne fastholde det momentum, det vil kræve at vinde det hele.
Skal man konstruere det bedste scenarie for Haley, der samtidig er realistisk, vil det være, at hun vinder New Hampshire og eventuelt nogle få andre stater. Det vil i sig selv være en bemærkelsesværdig historie i det Trump-dominerede valg. Flere iagttagere har sammenlignet hendes kampagne med John McCains under det republikanske primærvalg i år 2000: Her var George W. Bush langt foran i de nationale målinger og vandt primærvalget suverænt, men McCain sejrede faktisk i New Hampshire og en håndfuld andre stater. Mere skal Haley dog ikke forvente. Hendes opgave i Iowa er i stedet at klare sig så fornuftigt, at det ikke sætter unødige spørgsmålstegn ved hendes chancer i New Hampshire.
Men det er den slags kosmetik, de andre kandidater i The Hawkeye State er henført til. Iowa har det med at indeholde magi for de kandidater, som leder efter et gennembrud. Det skete for demokratiske kandidater som Barack Obama, John Kerry og Jimmy Carter. Men det bliver næppe i år, at nogen af de republikanske kandidater gør dem kunsten efter.
