Det er snart nytår, og i årets sidste nyhedsbrev ser vi derfor tilbage på 2023 – delvist med udgangspunkt i den optakt til årets centrale begivenheder, vi skrev i januar i år. Siden er meget vand løbet under broen. Her er 10 væsentlige ting, der skete i amerikansk politik i år.
1) En historisk kamp om speakerposten
Hvis 2023 på et partipolitisk plan bliver husket for noget, så vil det være kampen om speakerposten. I januar blev republikaneren Kevin McCarthy efter et langstrakt forløb med talrige afstemninger og store indrømmelser valgt til posten. Spørgsmålet var så, om han kunne undgå det interne kaos, der med al sandsynlighed ville følge – svaret var i sidste ende nej. I efteråret blev han som den første speaker i historien væltet, og Mike Johnson overtog efter endnu et kompliceret internt forløb. McCarthy har for få dage siden meddelt, at han udtræder af Kongressen inden længe.
2) Ville Biden genopstille?
Det var stadig et ubesvaret spørgsmål ved begyndelsen af året, om den nu 81-årige præsident Joe Biden ville genopstille. Svaret endte med at være ja – og lad os sige med det samme: Det kommer ikke til at ændre sig. Selvom han for nylig sagde, at han måske ikke ville have forsøgt sig igen, hvis modstanderen ikke så ud til at blive Trump, er der intet, der tyder på, at han har i sinde at stoppe. Det er også det mest logiske – Biden har forsøgt at blive præsident siden 1980’erne, selvfølgelig giver han ikke bare posten fra sig.
3) Kom der en regeringsnedlukning?
Nej, og det var en af de mere overraskende begivenheder i amerikansk politik i år. I efteråret tydede rigtig meget på, at en omfattende nedlukning af føderal aktivitet ville materialisere sig, men det blev undgået. På sin vis var det faktisk denne afværgelse af nedlukningen, der i efteråret kostede Kevin McCarthyspeakerposten, og de interne dynamikker hos Republikanerne indikerede generelt, at en nedlukning var helt oplagt. Sådan blev det ikke, og sådan fik man igen lov at blive overrasket.
4) Mitt Romney siger farvel
Utah-senator Mitt Romney, der var Republikanernes præsidentkandidat i 2012, sagde i september, at han ikke ville genopstille. Det er et markant farvel – dels fordi Romney som den eneste republikanske senator stemte for at kende Trump skyldig under begge “rigsretssager”, dels fordi han generelt er et af de mere moderate republikanske medlemmer af Senatet.
5) Ville senator Joe Manchin genopstille?
Nej. West Virginia-senatoren, en af de mest markante senatorer under Joe Biden, besluttede, at det var tid til at stoppe i Kongressen. I stedet overvejer Manchin at stille op som præsident, men ikke for et af de to store partier. Manchin var, fordi han formåede at vinde valg i republikanske West Virginia, et politisk unikum i partiet, og han udnyttede sin magt, da Senatet var delt 50-50, i meget vidt omfang.
6) Trump klarede frisag
Og her mener jeg ikke i forhold til hans retssager, men i forhold til partinomineringen. Ved indgangen til 2023 så det ud til, at Trumps kroning var stærkt truet af Florida-guvernør Ron DeSantis. Men sådan gik det ikke. Trump ender med at vinde det republikanske primærvalg, medmindre et eller andet helt uforudsigeligt sker. Og han kan potentielt ende med at vinde samtlige delstater i primærvalget. Kampagnen er endt med at blive en sand magtdemonstration, også inden valghandlingerne begynder i januar 2024.
7) DeSantis havde ikke det, der skulle til
Over 2023 faldt Ron DeSantis’ præsidentdrøm helt fra hinanden, og han står nu til cirka 12 % i de nationale målinger. Det er et massivt nederlag for manden, der af New York Post lige efter midtvejsvalget blev kaldt “DeFuture.” En ting er at tabe til Trump – noget andet er måden, det ser ud til at ske på. Han er 38 procentpoint efter Trump nationalt – det var næppe sådan, han forestillede sig valgkampen udarte sig.
8) Gode demokratiske lokalvalg – på overfladen
Demokraterne havde i lokalvalgene i år også en hel del rigtig gode valg – de vandt højesteretsvalget i Pennsylvania, guvernørvalget i Kentucky, kom tæt på i Mississippi og i Ohio blev der stemt ja til fx at beskytte abortrettigheder. De erobrede også House of Delegates i Virginia, hvilket bevirkede, at de fik kontrol over begge kamre i delstaten.
9) Youngkin stiller ikke op som præsidentkandidat
I visse kredse var der håb for og rygter om, at Virginia-guvernør Glenn Youngkin, der blev valgt som guvernør i delstaten i 2021, ville stille op som præsident. Men lokalvalgene i 2023, hvor Republikanerne pludselig ikke længere havde kontrol over nogen af kamrene i delstatsforsamlingen, satte en stopper for hans ambition om at blive republikansk bannerfører i 2024. Det var dog altid urealistisk.
10) Biden er ikke kommet fri af upopularitetens dynd
Det er ikke lykkedes Biden at få sin approval rating op på et mere fornuftigt niveau, end den er nu. I løbet af januar lå han omkring 42 % ifølge Fivethirtyeights gennemsnit, i dag er hans tal på 38,2 %. Historisk set bliver så upopulære præsidenter normalt ikke genvalgt, men der er omvendt også gode argumenter for, at præsidentens approval rating betyder mindre end tidligere. Det kommer vi nok også ind på næste år.
