Siden det teatralske forløb i januar, som endte med Kevin McCarthy (R) som ny formand for Repræsentanternes Hus, har det egentlig virket til, at det er lykkedes speakeren at holde egne rækker nogenlunde i ro – på overfladen i hvert fald. Men nu er kaosset hos Republikanerne brudt ud i lys lue, og McCarthys jobsikkerhed er pludselig truet på et helt nyt niveau.
I weekenden endte McCarthy – hjulpet af mange demokratiske stemmer – med at vedtage en såkaldt continuing resolution (CR), som foreløbigt afværgede en regeringsnedlukning. Men en hel del republikanere var imod dette tiltag, blandt andet fordi de er imod CR-mekanismen i sig selv. Det betød, at det i sidste ende var Demokraterne, der reddede McCarthy fra et nederlag i Kongressen.
Dette havde interne konsekvenser: Det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus, Matt Gaetz, gjorde natten til tirsdag dansk tid nemlig alvor af sin trussel om at introducere en resolution med det formål at afsætte den siddende speaker (fremover betegnet mistillidsvotum). Det er den mest direkte trussel mod McCarthy, siden han blev valgt som formand for Huset i januar, og flere republikanere støtter Gaetz i forehavendet.
I virkeligheden var det her måske uundgåeligt – et mistillidsvotum måtte fremkomme på et tidspunkt, og det tidspunkt er så nu, som journalisten David M. Drucker påpeger: ”This eve’s MTV [mistillidsvotum red.], by a Republican against a Republican speaker, is more than a decade in making. Was only matter of time before some R member targeted some R speaker. Political incentives are there, media incentives are there. Party incentives (at very, very top) are there.”
At være republikansk formand for Repræsentanternes Hus er generelt et af de mest utaknemmelige jobs i Washington D.C. Men det til trods har kammeret faktisk aldrig afsat en speaker gennem et mistillidsvotum – spørgsmålet er, om det sker nu.
Indledningsvist bør man dog huske, at McCarthy problemerne til trods fortsat har opbakning fra en klar majoritet af republikanere i kammeret. Det gør matematikken vanskeligere for Gaetz og de andre republikanere, der ønsker at afsætte ham: Det vil kræve et stort antal demokrater.
Derfor er alles øjne rettet mod Demokraternes mindretalsleder, Hakeem Jeffries. Beslutter han sig for, at Demokraterne bør bidrage til at afsætte McCarthy, er hans skæbne meget vel forseglet. Men Jeffries har endnu ikke meldt ud, hvad han synes.
Man skal dog ikke tage fejl: Det er alvorligt for McCarthy. Ifølge Punchbowl News ringede McCarthy til Jeffries i nat dansk tid, men det er, påpeger de, måske for sent: “(…) he’s in immediate danger of losing his speakership. Even though McCarthy’s allies are publicly expressing confidence, behind the scenes, his leadership team is taking the threat very seriously.”
Men, vil indvendingen måske lyde, hvorfor er det overhovedet et spørgsmål, om Demokraterne vil stemme for at vriste hammeren fra McCarthy? Det vil da være en oplagt mulighed for at skabe yderligere kaos hos Republikanerne og ikke mindst afsætte deres speaker, som man vel altid har mistillid til?
Man kan nu heller ikke afvise, at det er den vurdering, de vil lande på.
Men man kan også vende førnævnte spørgsmål på hovedet: Hvorfor skulle Demokraterne egentlig stemme for at afsætte McCarthy? Det vil betyde, at man indgår en uhellig alliance med en række republikanere, og samtidig vil man intervenere i en intern republikansk konflikt, hvor man ikke ved, hvem der ender med at efterfølge McCarthy.
Gaetz har selv udtrykt en vis pessimisme: ”The only way Kevin McCarthy is speaker of the House at the end of this coming week is if Democrats bail him out. Now, they probably will”, sagde han i CNN’s program State of the Union søndag. Men som den republikanske lobbyist Liam Donovan har påpeget, er det heller ikke nødvendigvis det vigtigste. I stedet kan Gaetz vinde ved at tabe: Hvis McCarthy klarer frisag, fordi Demokraterne ikke i tilstrækkeligt omfang vil stemme for hans afsættelse, kan han udstille ham som “their speaker, not mine.” Man kunne også parafrasere forfatteren Adam Serwer: The symbolism is the point. Derudover får Gaetz en hel del opmærksomhed, hvilket næppe generer ham heller.
Og slutteligt har han den fordel, at han under de nuværende regler ene mand kan blive ved med at fremlægge sådanne resolutioner. Republikanerne kan forsøge at ændre disse regler, men Gaetz kan måske forstærke en perception af, at McCarthy ikke har styr på noget som helst og konstant skal reddes af oppositionspartiet.
McCarthy selv har udadtil taget Gaetz’ ageren med ophøjet ro. “So be it. Bring it on. Let’s get over with it and let’s start governing. If he’s upset because he tried to push us in a shutdown, and I made sure government didn’t shut down, then let’s have that fight”, sagde han til CBS’ Face the Nation søndag og gentog budskabet efter Gaetz’ træk i nat. Rent retorisk virker det som en smart manøvre, da det med en vis nonchalance affejer Gaetz og underkender legitimiteten af det, han gør.
Men uanset om McCarthy klarer frisag i denne ombæring eller ej, så er det nu endeligt udstillet, hvor vanskeligt det er for ham at styre det snævre flertal, han har. Det er selvfølgelig fint for ham, hvis han kan fortsætte som speaker i denne ombæring, men det løser ikke de problemer, han har på et helt grundlæggende niveau.
McCarthy er en vingeskudt speaker.
