Vi har taget hul på et nyt år, og selvom 2023 ikke betyder på et stort valg, som 2022 gjorde, vil der være en række begivenheder og spørgsmål, som det vil være værd at holde øje med. Lad os se på nogle af dem:
1) Genopstiller Joe Biden?
For præsident Biden var midtvejsvalget en succes på flere punkter, heriblandt på spørgsmålet om hans egen fremtid: Om noget styrkede han nemlig sin i forvejen meget stærke position i partiet, og for skeptikerne kan et dårligt midtvejsvalg ikke bruges som argument for, hvorfor Biden bør undlade at stille op i 2024. Hertil kommer, at Biden og Demokraternes første to år i Kongressen har været ganske produktive.
80-årige Biden er USA’s ældste præsident, men til trods for de mange spørgsmål og bekymringer om hans alder har hans intention tilsyneladende hele tiden været at genopstille, og det er generelt svært at se, at han pludselig vil afvige fra den disposition. Biden indikerede selv i november, at beslutningen formentlig ville blive truffet tidligt i år – og min egen forventning er, at præsidenten genopstiller.
Men skulle Biden vælge ikke at gøre det, så giver det en helt ny og anden dynamik, hvor der er potentiale for et stort, mangfoldigt demokratisk kandidatfelt.
2) Får vi et stort, republikansk felt?
Mens Joe Biden burde stå sikkert, hvis han genopstiller, er situationen en anden hos Republikanerne. Donald Trump annoncerede allerede i midten af november, at han stiller op i 2024, men han synes svækket internt i partiet efter midtvejsvalget. Det betyder ingenlunde, at Trump ikke lige nu er et af de bedste bud, hvis ikke det bedste, på den næste republikanske præsidentkandidat – det er han i den grad. Men opfattelsen af en svækket Trump kan ligeledes bidrage til, at flere republikanere vil forsøge at prøve lykken i det republikanske primærvalg. Florida-guvernør Ron DeSantis, tidligere vicepræsident Mike Pence, tidligere FN-ambassadør Nikki Haley, forhenværende udenrigsminister Mike Pompeo, South Dakota-guvernør Kristi Noem – listen over potentielle, republikanske kandidater kan hurtigt blive lang.
Paradoksalt nok kan et stort felt tænkes at styrke Trump, selvom det stadig er en ret teoretisk diskussion på nuværende tidspunkt. Hvis tilpas mange republikanske kandidater melder sig ind i kampen, kan det splitte stemmerne på en måde, som gavner Trump. Størrelsen af det republikanske felt bliver under alle omstændigheder interessant at holde øje med næste år.
3) Det republikanske hus
Ved midtvejsvalget vandt Republikanerne et snævert flertal i Repræsentanternes Hus – 222 pladser blev det til, blot fire mere end de 218, der kræves for flertal. Det kunne – og kan – blive svært at styre, hvilket vi allerede ser. Det er eksempelvis endnu usikkert, om den mest oplagte kandidat til posten, Kevin McCarthy, kan mønstre nok stemmer til at blive ny speaker (formand for Repræsentanternes Hus). Det får vi snart syn for, og det skal vi naturligvis også nok dække her på hjemmesiden.
De 222 pladser, som Republikanerne vandt, er præcis det samme antal, som Demokraterne vandt i 2020. Deres flertal styredes imidlertid driftsikkert af Nancy Pelosi, og det er en helt anden dynamik, som tegner sig nu.
Det er ikke utænkeligt, at Republikanerne i Huset vil forsøge sig med impeachment af præsident Joe Biden eller Homeland Security Secretary, Alejandro Mayorkas. I så fald vil dette dog være symbolsk og uden reel mulighed for, at det fører til, at de bliver kendt “skyldige.”
4) Årets lokalvalg
Selvom 2023 er et mere stille år på valgfronten end 2022, er der i efteråret en håndfuld interessante valg at se frem til – særligt guvernørvalgene i Kentucky, Louisiana og Mississippi. Demokraterne vandt et meget tæt valg i Kentucky i 2019, og guvernør Andy Beshear skal nu forsøge at forsvare sit sæde. Også i Louisiana (gen)vandt Demokraterne guvernørembedet i 2019, men John Bel Edwards kan ikke stille op til valget i 2023. Slutteligt er der Mississippi, hvor den republikanske guvernør Tate Reeves endnu ikke har meldt ud, om han genopstiller.
Hvilke kandidater, vi får at se i disse valg, er endnu uvist. Men analytikere vil i disse valg formentlig også lede efter indikationer på, hvordan det nationale politiske klima ser ud med cirka et år til præsidentvalget i 2024 på det tidspunkt.
5) Vil Joe Manchin annoncere, at han genopstiller?
Dette er et mere snævert punkt end de fire andre, men taget senator Joe Manchins indflydelse i betragtning de seneste to år er det også værd at holde øje med, hvordan han vil forvalte sin politiske fremtid. Manchin er demokratisk senator fra West Virginia, som Donald Trump vandt med 39 procentpoint i 2020, og i et senat, der har været delt 50-50, har Manchin været ekstremt indflydelsesrig. Det sås særligt i det komplicerede forløb, der i sommer resulterede i, at Demokraterne gennemførte Inflation Reduction Act.
Manchins position er en anden nu, hvor Demokraterne efter midtvejsvalget står styrket i Senatet. Og hertil kommer den store opgave i 2024, hvor han skal forsvare sit senatssæde i West Virginia, som Republikanerne ser som en formidabel mulighed for at fravriste Demokraterne en plads. For 75-årige Manchin kan en række forskellige forhold derfor gøre, at han vælger ikke at genopstille. Manchin har endnu ikke meldt definitivt ud om sin fremtid – men skulle han vælge ikke at prøve igen, vil det være et landspolitisk farvel til en markant politiker.
