57 dage er der til præsidentvalget i USA. I dag er det Labor Day, konventerne er bag os og vi kan så småt skimte den første debat mellem Donald Trump og Joe Biden om godt og vel tre ugers tid. Donald Trump skal fortsat håbe på et comeback, hvis han vil have fire år mere som amerikansk præsident, men historie indikerer, at den opgave ser mere end vanskelig ud.
The Economist har nemlig kigget på politologerne Robert Erikson og Christopher Wleizens studie af meningsmålinger siden 1952, hvorfra der kan udledes flere interessante perspektiver. Alle kandidater, der har ført i meningsmålingerne efter det andet partikonvent, har vundet popular vote – altså fået flest stemmer. Kun to kandidater, der var bagud på efter dette, vandt i valgmandskollegiet: George W. Bush i 2000 og Donald Trump i 2016. I disse tilfælde var målingerne tættere.
Det udelukker naturligvis ikke, at Trump alligevel kan komme tilbage, og det bør nævnes, at undersøgelsen siden 1952 altså dermed ikke inkluderer 1948-valget, hvor Harry Truman vandt en overraskende sejr over Thomas Dewey, selvom han var bagud i meningsmålingerne gennem hele valgkampen pr. Gallups tal. Endvidere er Trumps position ikke forværret siden sammenlignet med 7. juli – måske endda lidt bedre. Men som The Economist konkluderer: “A bet on volatility in the polls is (…) highly contrarian. History is on the side of the herd.”
Kigger man udelukkende på stemmetal, er det mere sandsynligt, at Biden får flest stemmer, end at han vinder i valgmandskollegiet, selvom han i øjeblikket er klar favorit til begge dele. Uden undtagelse har Biden været foran Trump i RealClearPolitics gennemsnit af nationale målinger, der daterer sig til september 2019, og det samme er tilfældet i Fivethirtyeights gennemsnit, der daterer sig til februar 2020.
Som det imidlertid er kendt, er det ikke stemmeantallet, men antallet af valgmænd, der afgør, hvem der vinder præsidentvalget – en omstændighed, som Trump er den, der har størst fordel af. På delstatsniveau ser det fortsat ikke godt ud for præsidenten, men heller ikke så skidt igen. Fivethirtyeights gennemsnit i de mest sandsynlige tipping point-stater, nemlig Pennsylvania og Florida, giver Biden et forspring på henholdsvis 4,5 procentpoint og 2.8 procentpoint. Og uanset hvad er billedet på delstatsniveau bedre for Trump end på nationalt niveau. Trump har en strukturel fordel på grund af valgmandskollegiet, og det er vigtigt ikke at underkende denne.
Trump kan dog ikke forvente, at valgmandskollegiet redder ham, når han er så langt bagud, som tilfældet er i øjeblikket. Trump kan godt tabe med endnu flere stemmer, end han gjorde i 2016 og stadig sejre, men bliver Bidens føring på 7,5 procentpoint nationalt ifølge Fivethirtyeight til valgresultatet, udelukker jeg gerne, at han ikke vinder valget.
