Ved præsidentvalget i 2020 var en af de store historier, at Donald Trump forbedrede den republikanske stemmeandel blandt latinovælgere ganske meget. Ifølge det demokratiske datafirma Catalist havde Trump i 2016 vundet 29 % af topartistemmen i den vælgergruppe, hvilket fire år senere var steget til 38 %. Det var dermed stadig et mindretal, og de latinovælgere var og er fortsat en væsentlig del af en demokratiske koalition, men ikke desto mindre var det en bemærkelsesværdig bevægelse.
To år senere, ved midtvejsvalget, var spørgsmålet dermed, om Republikanerne kunne bygge yderligere på det fundament, som Trump havde lagt i 2020. Svaret var nej, konkluderede Catalist. Og Equis Research skrev i deres analyse af midtvejsvalget, som vi tidligere har omtalt på USAPol, sådan her: “In short: the GOP held gains they had made since 2016/2018 but weren’t able to build on them”.
Det demokratiske firma Equis Researchs raison d’etre er at forstå og beskrive latinoerne, og derfor tiltrækker deres analyser af denne gruppes vælgeradfærd en del opmærksomhed. I går udgav Equis så en meningsmåling og en dertilhørende analyse baseret på indsigter fra 1242 registrerede latinovælgere. Disse kom fra de syv måske mest afgørende svingstater: Arizona, Georgia, Michigan, Nevada, North Carolina, Pennsylvania og Wisconsin ved dette års præsidentvalg. I alt blev vælgere i 12 delstater undersøgt. Det er altså vigtigt at understrege, at målingen var en delstatsmåling, ikke en national måling. Den blev foretaget fra 22. juli – 4. august.
Den overordnede konklusion, skrev Carlos Odio og Maria Di Franco Quiñonez, var følgende: “The very early polling on a Harris-Trump election suggests a reset in the fight over Latino voters. The Hispanic electorate now looks more in line with the other Trump-era elections of 2020 and 2022 than with a wide partisan realignment.” Med andre ord er der jævnfør målingen ikke udsigt til et kollaps i den demokratiske stemmeandel blandt latinovælgere i svingstaterne, og endvidere er det jo også oplagt, at partiets position i den vælgergruppe er forbedret, givet at Kamala Harris’ indtog har givet Demokraterne meget bedre udsigter i præsidentvalget som helhed.
Equis-målingen viser, at mens Joe Biden før præsidentdebatten stod med et forspring på blot fem procentpoint blandt latinoer i svingstaterne, fører Harris med 19 procentpoint over Donald Trump, 56-37 (med Robert F. Kennedy, Jr. inkluderet er tallene i øvrigt 51-34-9 i Harris’ favør).
Særligt har Harris konsolideret sig blandt yngre latinovælgere. På tværs af svingstaterne halser hun stadig en smule bagefter Bidens tal fra 2020, noterer Equis. Men der er ikke desto mindre tale om en klar forbedring for Demokraterne sammenholdt med, hvor de tidligere var i valgkampen.
Meningsmålinger er som bekendt øjebliksbilleder, og som Equis Research anfører, er der stadig masser af plads til ændringer i både den ene og anden retning. For eksempel viser de, at omtrent 15 % af disse vælgere er at betegne som svingvælgere, og det er selvfølgelig vanskeligt at sige, hvordan de vil bevæge sig, som tiden går, og kampagnen skrider yderligere frem.
Og som Carlos Odio og Maria Di Franco Quiñonez konkluderer: “Out the gate, the vice president has quickly amassed the support of a wide swath of discontented Hispanic voters, and she still has running room. What those last Latino voters do could determine the overall result in hotly contested states.”
Altså peger Equis’ undersøgelse på, at til trods for latinovælgeres æsentlige andel i Demokraternes vælgerkoalition kan partiet ikke tage dem for givet, og Trump kan omvendt ikke regne med, at billedet for ham er det samme, som det var, da Biden var Demokraternes fakkelbærer. I stedet er der stadig rum og plads til bevægelse – og indtil videre peger målingen på, at Harris klarer sig langt bedre end latinovælgere i svingstaterne end Biden.
Hele gennemgangen kan læses her.
