Da Republikanerne med Donald Trump som præsidentkandidat gik klart frem blandt latinovælgere i 2020 sammenholdt med 2016, gav det anledning til mange forskellige forklaringer på, hvorfor det skete. Og et spørgsmål for midtvejsvalget i 2022 blev ligeledes, om Republikanerne kunne bygge videre på denne positive udvikling.
Som datafirmaet Catalist viste i deres rapport, endte det ikke med at være tilfældet. På nationalt niveau fik Demokraterne 62 % af topartistemmen blandt latinovælgere sidste år, hvilket var nærmest identisk med Joe Bidens nationale stemmeandel i den gruppe i 2020. Hertil skal dog føjes, at selvom Demokraternes opbakning ved midtvejsvalget i 2022 var stabil sammenholdt med 2020, så var den stadig ringere ved det seneste midtvejsvalg i 2018. Og som firmaet Equis Research i deres nylige, lange analyse af latinovælgeres politiske adfærd skrev: “In short: the GOP held gains they had made since 2016/2018 but weren’t able to build on them.”
Equis Researchs analyse er værd at dvæle mere ved, for den giver ligeledes forklaringer på, hvorfor latinovælgere endte med at stemme, som de gjorde i 2022. Som de noterer, var billedet ellers ikke klart inden valget – forskellige meningsmålingsinstitutter gav forskellige indikationer på, hvor stor den republikanske stemmeandel blandt latinovælgere stod til at blive.
Når resultatet i sidste ende alligevel ikke endte med at være udtryk for stor bevægelse i den ene eller anden retning, skyldtes det eksempelvis, at Demokraterne tilsyneladende vandt de såkaldte somewhat disapprovers. Det gjorde de nationalt ifølge exit-målingerne – men også blandt latinovælgere, peger Equis på. Denne gruppe synes, at Biden til en vis grad gør et ringe stykke arbejde som præsident, men var villige til at stemme på Demokraterne alligevel. Ser man på den gruppe som helhed, var den dynamik altså meget anderledes sidste år end ved andre nylige midtvejsvalg.
Ligeledes burde Republikanerne også have haft et godt på hånden blandt latinovælgere, når det kom til inflation. Det havde de sådan set også. Men ifølge Equis fik Demokraterne 93 % af stemmerne blandt vælgere, der havde størst tiltro til dem på inflationsområdet. Republikanerne fik omvendt 82 % i den gruppe, der havde mest tillid til deres håndtering af inflationen. Det indikerer, at partiet ikke slog mønt på det spørgsmål i det omfang, de kunne have ønsket sig.
Denne dynamik sås også på en anden måde: Latinovælgere, der anså økonomien og generelle omkostninger som det vigtigste spørgsmål, stemte i klart større omfang på Republikanerne end Demokraterne, men denne gruppe syntes at møde mindre talstærkt op ved stemmeurnerne end forventet. Omvendt stemte latinovælgere, der opfattede abort som det vigtigste anliggende, på dominerende vis på Demokraterne, som Equis formulerer det. Og denne gruppe mødte umiddelbart op at stemme i større omfang end forventet.
På delstatsniveau udspillede sig også forskellige historier om, hvordan latinovælgerne stemte. De republikanske guvernørkandidater i svingstaterne klarede sig samlet set bedre end de republikanske senatskandidater, der ifølge Equis mestendels underpræsterede blandt latinovælgere. Et eksempel er Arizona, hvor den republikanske senatskandidat Blake Masters ganske vist blev mere kendt blandt latinovælgere, men også blev mere og mere upopulær. De individuelle kampagner og kandidater syntes altså også at have en eller anden rolle at spille.
I den sammenhæng er det dog måske værd at nævne, at Equis løbende refererer til delstaten Florida, hvor der er sket et mindre kollaps i Demokraternes opbakning blandt latinovælgere. Som noteret i et andet indlæg viser Catalists tal, at Hillary Clinton i 2016 fik 66 % af topartistemmen i Florida blandt latinovælgere, mens Biden kun med nød og næppe endte med et flertal fire år senere. Og i 2022 fik både senator Marco Rubio (R) og guvernør Ron DeSantis (R) flertal i den gruppe. Equis peger i den forbindelse blandt andet på, at abort ikke fyldte ligeså meget i Florida, og at Republikanerne havde en stor fordel på spørgsmålet om inflation.
Det efterlader mange spørgsmål i forhold til 2024. Ifølge Equis’ resumé af rapporten: “A tectonic shift in the national Latino vote, along the lines of what we saw in Florida perhaps, is still theoretically possible. But there is no evidence for it in the 2022 elections.” I stedet peger de på, at den største usikkerhed kommer fra de vælgere, der ikke stemte i 2022, men kan komme til det i 2024.
Det er naturligvis alt for tidligt at sige noget om, hvad der kommer til at ske på den front i 2024. Men foreløbigt kan vi – som Equis – konkludere, at 2022-valget i sig selv ikke indikerer en stor republikansk eller demokratisk fremgang blandt latinovælgere i 2024. Andre faktorer kan muligvis komme til det, men sidste års midtvejsvalg er altså ikke en af dem.
