Overskriften er parafraseret fra et indlæg af Charlie Cook, manden bag Cook Political Report og en erfaren analytiker af amerikansk politik, fra august med titlen: “Many are afraid to say it, but this is not a close race.”
August er nu byttet ud med oktober, men tendensen er den samme – ja, faktisk er den nu endnu mere udtalt end i august. I skrivende stund er Joe Bidens nationale føring ca. 10 procentpoint ifølge Fivethirtyeights gennemsnit. Det er ikke et valg, der på nogen meningsfuld måde kan betegnes som tæt, også selvom det er i delstaterne, at slaget i sidste instans skal slås.
Lad os tage et eksempel: Fredag udkom Pew Researchs seneste nationale meningsmåling blandt registrerede vælgere, der gav Joe Biden en føring på 10 procentpoint, 52 % mod 42 %. Dette førte til, at New York Times-analytikeren Nate Cohn konkluderede, at det sandsynligvis var en af præsidentens bedste nationale resultater i de seneste dage. Du læste rigtigt, og det er jo let at regne ud, at når en måling, hvor man er så langt bagud så tæt på valget, er en af de bedste, så står det meget, meget skidt til. Siden i fredags er en ny højkvalitetsmåling blevet udgivet fra ABC/Washington Post, der giver Biden en føring på 12 procentpoint blandt likely voters.
Det er muligt, at gennemsnittet af nationale målinger overvurderer Biden på grund af fænomenet partisan differential non-response (hæng på!). Dette betyder blot, at personer med et partitilhørsforhold i mindre grad svarer på en måling end personer med et andet, og i denne situation kan det være tilfældet, at visse Trump-støtter ikke svarer på meningsmålingerne, fordi nyhederne går præsidenten så meget imod i øjeblikket.
Dette fænomen forsøger The Economist at inkorporere i deres model, der udover meningsmålinger også tager politisk-økonomiske forhold i betragtning. Denne indikerer, at Biden står til 54,4 % af topartistemmen (hvor man kun medtæller Demokraterne og Republikanerne) og Trump til 45,6 %. Modellen viser imidlertid også, at Biden har forbedret sin position siden debatten og siden, Trump blev indlagt med Covid-19, så vi er på temmelig sikker grund med at konkludere, at der har været bevægelse i Joe Bidens retning.
Meningsmålingerne kan selvfølgelig tage fejl, ting kan ske inden valgdagen og man kan indvende, at man ikke bør fokusere på nationale målinger. Imidlertid er sagen den, at det på delstatsniveau heller ikke ser udpræget godt ud for Donald Trump for at formulere det mildt. I den mest sandsynlige tipping point-stat, Pennsylvania, er Bidens føring i Fivethrtyeights gennemsnit godt 7 procentpoint. Det illustrerer, at staten ligger tre procentpoint til højre for nationen, men det er ikke til meget hjælp for præsidenten, når føringen til Joe Biden er klar, som den er i øjeblikket. I Arizona og Florida, for eksempel, er situationen ikke så ligeså slem, men stadig en Biden-føring på godt og vel tre-fire procentpoint ifølge The Economist og Fivethirtyeight. Målingerne indikerer også enormt tæt løb i Georgia, Texas, Ohio og Iowa – stater, Trump vandt i 2016 med rundt regnet 5-9 procentpoint.
Den dårlige situation illustreres endvidere af, at mediet Sabato’s Crystal Ball opdaterede deres rangeringer af delstaterne i torsdags og nu har 290 valgmænd, der som minimum tenderer i den tidligere vicepræsidentens retning – selvsagt mere end rigeligt til at vinde præsidentvalget. Vi på USA2020.dk opdaterer også snart vores rangeringer med mere problematisk nyt for Trump – 279 valgmænd tenderer som minimum Joe Biden hos os.
Kort sagt: Efter debatten 29. september og sin indlæggelse med Covid-19 har Trump på ingen måde vendt dynamikken i sin retning. Han kan stadig vinde, men hans strukturelle fordel i valgmandskollegiet eller hans fortsat relativt pæne opbakning på det økonomiske område – 51 % ifølge RealClearPolitics – kan ikke tænkes at redde ham, når valget er, som det er i øjeblikket. Det er ikke tæt.
Og der er 23 dage til valgdagen.
