Mitch McConnells tid – og fremtid

Der er intet muntert ved at skrive en politisk analyse med afsæt i et andet menneskes ulykke, og det er ikke anderledes med Republikanernes minoritetsleder i Senatet, Mitch McConnell. I sidste uge var McConnell i færd med at besvare et spørgsmål fra en journalist, da han pludselig frøs og kiggede tomt ud i luften. Desværre er det ikke første gang, noget sådant er sket for den 81-årige senator, og det har affødt en hel del omtale. New York Times lavede for nogle dage siden en liste over McConnells potentielle afløsere, mens Politico udgav en artikel med overskriften “Speculation swirls around McConnells future.”

Mest bemærkelsesværdig var dog nok lederen i det toneangivende tidsskrift, konservative National Review. Heri bemærkedes det, at McConnell “is truly a legend of the U.S. Senate”, men at han burde beslutte at trække sig fra lederskabet. “A leadership transition doesn’t need to happen urgently, but the wheels should be turning”, skrev de.

Mitch McConnell blev valgt som senator fra delstaten Kentucky i 1984 og har beklædt embedet lige siden. I 2007 blev han for første gang minoritetsleder for Republikanerne i Senatet, og efter de erobrede kammeret i 2014, indtog han erhvervet som majoritetsleder – en post, han beklædte frem til 2021.
McConnell ses bredt som en af de mest effektive senatsledere. I 2018 hæftede politologen Ross K. Barker sig eksempelvis i Washington Post ved McConnells brillante taktiske færdigheder og anførte: “When we focus on that metric, McConnell must certainly be placed among the pantheon of most effective congressional leaders.” Han pegede blandt andet på, at McConnell – med få undtagelser – forhindrede republikanske stemmer for to af Obamas vigtigste initiativer – stimuluspakken i 2009 og sundhedsreformen i 2010, hvilket altså ikke gav bedrifterne et tværpolitisk præg.

For år tilbage omtalte han det som et af karrierens stolteste øjeblikke, da han lod præsident Barack Obama forstå, at han ikke ville komme til at udnævne en ny højesteretsdommer efter Antonin Scalias bortgang i februar 2016. Også her gav McConnells tilgang pote – Republikanerne fik i 2016 præsidentposten og bevarede flertallet i Senatet, hvorefter de kunne udnævne en højesteretsdommer efter deres smag.

McConnell har naturligvis også mødt sin andel af vanskeligheder. I 2021 besluttede han ikke at stemme for at kende Trump skyldig, efter han blev impeached i kølvandet på angrebet på Kongressen 6. januar, og tog dermed ikke det republikanske opgør med ham. Om det var det kloge at gøre, kan diskuteres, men der er næppe tvivl om, at McConnell ser Trump som en stor del af årsagen til, at Republikanerne ikke fik flertal i Senatet, hverken ved omvalgene i Georgia i 2021 eller midtvejsvalget i 2022. Og til trods for at prøve kunne Mitch McConnell heller ikke forhindre Bidens store politiske sejr, Inflation Reduction Act, der blev gennemført i august 2022.
Men for republikanske politikere og strateger rundtomkring er der næppe tvivl om, at McConnell er en legende, som National Review som nævnt beskrev det.

En eventuel afgang vil være et stort tab for partiet, og det er da også værd at nævne, at der ikke er noget, der tyder på, at den skulle være nært forestående. Endnu har ingen republikanske senatorer opfordret ham til at gå af eller lignende – end ikke Florida-senator Rick Scott, der udfordrede ham efter midtvejsvalget. Og skulle McConnell tage sig tid, bør man også huske på, at han er valgt i en sikker republikansk delstat, og at en eventuel genvalgskampagne først ville være på tapetet i 2026. Der er med andre ord god tid – til at træffe en beslutning og til eventuelt at arrangere sig.
Skulle han beslutte at gøre det, er de tre mest oplagte efterfølgere ifølge New York Times South Dakota-senator John Thune, Texas-senator John Cornyn og Wyoming-senator John Barrasso.

Men som nævnt har McConnell ikke indikeret, at han vil følge National Reviews opfordring og stille og roligt trække sig tilbage. Sådanne sager kan også nemt glide ud i glemslen, hvis de ikke gentager sig (ofte), og dagsordenen overtages af andre anliggender. Vi får se, om det også bliver tilfældet denne gang.

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USAPol.dk.