I går udgav det amerikanske, progressive datafirma Catalist en ny analyse af det amerikanske præsidentvalg i 2020, skrevet af Yair Ghitza og Jonathan Robinson. Deres data, der er de traditionelle exit polls overlegne, giver en række indsigter, og jeg vil her samle nogle af disse.
For det første bekræftede analysen ikke overraskende, at Joe Biden klarede sig betragteligt dårligere blandt latinovælgere, end Hillary Clinton gjorde i 2016. Clinton, estimerer Catalist, fik 71 % af topartistemmen i den gruppe i 2016, mens Joe Biden i 2020 fik blot 63 % (en tendens, der dermed fortsatte efter Midtvejsvalget i 2018, hvor der også var et fald i stemmeandel sammenlignet med 2016). Topartistemmen betyder, at man kun tager stemmer på den demokratiske og republikanske kandidat i betragtning, og stemmer, der så skulle være faldet andetsteds, fordeles ligeligt mellem i det her tilfælde Biden og Trump. Dermed gik 37 % af topartistemmen blandt latinovælgere til Trump. Hvorfor det skete, eksaminerer Catalist ikke, og der er mange forskellige forklaringer på det – men bevægelsen i retning af Donald Trump fandt uden tvivl sted.
Derudover havde vi i 2020 at gøre med “the most racially diverse electorate on record. We estimate that 72% of the electorate was white, down 2 percentage points from 2016.” Vælgerkorpset var altså det mest mangfoldige i amerikansk historie ifølge Catalist. Mens hvide udgjorde 72 % af vælgerkorpset i 2020, udgjorde sorte vælgere 12 %, latinovælgere 10 % og AAPI-vælgere (Asian-American and Pacific Islander) 4 %, mens “andre” vælgergrupper udgjorde 2 %. “Turnout growth”, skriver Catalist også, “was highest among AAPI voters (+39% compared to 2016) and Latino voters (+31%), and it was higher than average for all communities of color.”
En anden interessant betragtning er sammensætningen af Joe Biden og Donald Trumps vælgerkoalitioner. Ifølge Catalist var Bidens koalition primært sammensat af hvide vælgere, der næsten var ligeligt fordelt mellem hvide vælgere uden collegegrad og hvide collegevælgere. Men godt og vel 40 % var voters of color, primært, men ikke udelukkende, sorte og latinovælgere.
Måske ikke så overraskende var Trumps koalition meget anderledes og bestod i overvældende grad (et stykke over 80 %) grad af hvide vælgere, særligt hvide vælgere uden collegegrad. De resterende var voters of color, primært latinovælgere.
Slutteligt kan det fremhæves, at Catalist gør opmærksom på, at kvinder, der udgjorde 54 % af vælgerkorpset i 2020, fortsat er en afgørende del af den demokratiske koalition. “Their relative size advantage over men has stayed consistent, in the 53-55% range, over every election in our database (2008-2020). While women vote more regularly than men overall, this is especially true for Black women (59% of Black voters overall) and Hispanic women (56% of Hispanic voters overall)”, påpeger de og anfører, at Biden fik langt større opbakning blandt kvinder end blandt mænd.
Dermed viser Catalists arbejde blandt andet, at vælgerkorpset var det mest mangfoldige i historien, og de giver præcise tal på Biden og Trumps vælgerkoalitioner og på deres opbakning i forskellige grupper. Som sagt er artiklen her slet ikke en udtømmelig analyse af alle de indsigter, som Catalist analyse har at byde på. Den kan læses i sin helhed her – og det vil jeg opfordre til at gøre.
