Optakt: Årets store valgdag

Guvernør Andy Beshear ved bordet. NRCS photo by Justin Pius

Det er den største valgdag i USA i 2023, når vælgerne i Kentucky og Mississippi skal vælge guvernør, slaget om flertallet i Virginias delstatsforsamling skal slås og Ohios borgere skal beslutte, om retten til abort skal beskyttes af statens forfatning – blandt meget andet.

Lad os se på disse valg:

Guvernørvalgene
Det måske mest spændende er guvernørvalget i Kentucky. Demokraten Andy Beshear skal forsvare sit embede, og han betragtes af iagttagere som frontløber, men de har alligevel været påpasselige med at tildele ham stor favoritværdighed. Både Cook Political Report with Amy Walter og Sabato’s Crystal Ball opfatter således valget som ”tenderende demokratisk” – Beshear har fordelen, men valget er grundlæggende åbent.

Det giver god mening at være forsigtig. Der er ikke mange (upartiske) meningsmålinger, og de seneste peger på et meget tæt valg. Endvidere er Kentucky en stærkt republikansk stat, som Trump vandt med cirka 26 procentpoint i 2020. Guvernørvalgene har det dog med at leve deres eget liv, og derfor er det ikke uhørt, at en demokrat kan være guvernør i The Bluegrass State.

Republikaneren Daniel Cameron, der bestrider posten som delstatens attorney general, er Beshears modstander. Kampagnens dynamik beskrives i et vist omfang, som Politicos Steven Shepard noterede i en reportage, godt af byen Hazard i Perry County. Trump vandt dette county med 54 procentpoint, men Beshear tabte det året før kun med ni procentpoint, og i Hazard er der, anførte Shepard, betydeligt mere velvilje over for guvernøren end præsidenten. Jo mere man så kan kæde de to figurer sammen, jo bedre, er den republikanske analyse.

Guvernørvalget i Mississippi er en anden historie. Selvom der utvivlsomt er muligheder for Demokraterne, vanskeliggør to forhold missionen betydeligt: Det ene er, at de skal besejre Tate Reeves, der er siddende guvernør med de fordele, der hører dertil. Og det andet er statens partipolitiske tilhørsforhold – Trump vandt delstaten med 16 procentpoint, hvilket ganske vist er mindre end hans margin i Kentucky, men dog stadig et svært udgangspunkt for en demokratisk sejr. Analytikere betragter Reeves som favorit, og vores opfattelse er også, at der venter demokraten Brandon Presley en stor opgave. Udelukket er det ganske vist ikke, at dette valg går i runoff, hvis ingen af kandidaterne får mere end 50 % i denne ombæring. Men Demokraternes muligheder er bedre i Kentucky end i Mississippi.

Abortafstemningen i Ohio
I nabostaten Ohio afholdes flere folkeafstemninger, og den mest prominente er den om abortrettens fremtid. Ohios vælgere skal kort fortalt stemme om et tillæg til delstatens forfatning, der vil etablere en ret til ”reproductive medical treatment” og herved eksempelvis cementere muligheden for abort. I øjeblikket er delstatens særdeles restriktive abortlovgivning blokeret af domstolene, men stemmes der ja til ”Issue 1”, sikres rettigheden af forfatningen.

I august stemte Ohios vælgere med 15 procentpoints margin nej til et tiltag, der havde til formål at hæve delstatens grænse for at gennemføre forfatningstillæg, og som i et vist omfang var relateret til ovennævnte afstemning. Vi forventer, at ja-siden vinder i Ohio i dag.

Kampen om Virginias delstatsforsamling
I 2021 havde Demokraterne et dårligt valg i Virginia, som Joe Biden ellers havde vundet med cirka 10 procentpoint året før. Glenn Youngkin (R) vandt guvernørposten, og Republikanerne fik flertallet i House of Delegates, det ene kammer i Virginias delstatsforsamling. Nu håber Demokraterne at tilbageerobre dette kammer, mens Republikanerne omvendt øjner muligheden for at fravriste Demokraterne majoriteten i delstatens senat og dermed opnå en såkaldt trifecta med flertal i begge kamre og guvernørposten.

Begge partier har gode muligheder i begge kamre, men det lader til, at det i hvert fald bliver sværere for Republikanerne at vinde Senatet, end det bliver at fastholde Huset. Valget kan endvidere have implikationer for det republikanske primærvalg: Guvernør Youngkin har nemlig flirtet med tanken om at stille op som præsident, og selvom han vil være chanceløs, kan et godt valg i dag potentielt anspore ham yderligere.

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USAPol.dk.