Om et års tid skal Joe Biden forsøge at blive genvalgt som præsident, og navnet på hans økonomiske og politiske satsning i den sammenhæng er Bidenomics – et ord, hans modstandere bruger imod ham, men som præsidenten har taget til sig og benytter i kampen for at blive genvalgt. Men hvad er Bidenomics egentlig? Hvor stort et nybrud repræsenterer hans økonomiske politik og filosofi – og med hvad? Og kan Biden egentlig forvente at slå mønt på sin økonomiske fortælling, når han selv er upopulær, og hans approval rating på det økonomiske område er lav?
Gæsten, der i dag udlægger og sætter Bidens økonomiske politik i kontekst, er udlandsjournalist på Information, Mathias Sindberg. Han er kendt som både vidende, velskrivende og skarp og har amerikansk politik som et centralt interesseområde, hvor han blandt Bidenomics. Sammen med Jakob Terp-Hansen diskuterer han, hvor godt et budskab Bidenomics er, og hvilket skifte i amerikansk politik det repræsenterer.
Som altid håber vi, at I vil lytte med. Det kan I gøre på Spotify, Apple Podcasts, Podimo, Podbean eller diverse andre tjenester.