I sidste uge holdt den republikanske speaker i Repræsentanternes Hus Kevin McCarthy et pressemøde, hvor han sagde: “Today, I am directing our House committee to open a formal impeachment inquiry into President Joe Biden. This logical next step will give our committees the full power to gather all the facts and answers for the American public. That’s exactly what we want to know.”
Det skal understreges, at Repræsentanternes Hus ikke dermed har impeached Joe Biden eller stillet ham for en rigsret, som begrebet ofte oversættes til (omend impeachment i USA er politisk, ikke juridisk). Vi befinder os på et efterforskningsstadie, som vi har gjort længe. Men udtalelsen er alligevel behæftet med stor symbolik.
Under pressemødet gav McCarthy udtryk for, at der var tale om et billede af en korruptionskultur. McCarthy anklagede blandt andet Biden for at lyve omkring sin viden om sønnen Hunter Bidens udenlandske forretningsaktiviteter. Endvidere har et vidneudsagn fra Hunter Bidens tidligere forretningspartner, Devon Archer, ifølge AP da også tegnet et billede af en søn, der forsøgte at drage fordel af sin fars navn. Archer svarede dog også “No, I’m not aware of any”, da han blev spurgt, om han kendte til “any wrongdoing” af Joe Biden. Der er på nuværende tidspunkt ikke beviser for, at Biden for eksempel profiterede økonomisk på sin søns forretningsaktiviteter.
Men det er nu en mulighed, at Joe Biden bliver den blot fjerde præsident i amerikansk historie, der bliver impeached af Repræsentanternes Hus – i så fald vil han følge Andrew Johnson, Bill Clinton og senest Donald Trump (to gange). Lad os dog lige stoppe op her: Skulle Repræsentanternes Hus ende med at gå hele vejen, vil Joe Biden blive frikendt i Senatet. Det vil kræve to tredjedele af stemmerne at “dømme” ham, og da Demokraterne har flertal i Senatet, er det så udelukket, som det kan blive.
Det ved Republikanerne formentlig også udmærket, ligesom Demokraterne vidste, at Trump ville blive frifundet, i hvert fald da Repræsentanternes Hus stemte den første impeachment af ham igennem i december 2019. Der er for nuværende et vist element af politisk teater i en sådan proces. Men hvorfor gør Republikanerne det så?
Der er flere mulige forklaringer. Iagttagere som Jonathan Chait fra New York Magazine har for eksempel tilskrevet det politisk hævn for de sager mod Trump, som Demokraterne førte. Han citerede Trump, der i 2019 sagde: “Some day there’ll be a Democrat president and there’ll be a Republican House, and I suspect they’re going to remember it.” Det kunne noget tyde på, at de gjorde.
Det store spørgsmål er så, om Republikanerne ender med faktisk at impeache Biden. Der er gode grunde til at tro, at det bliver tilfældet. Mediet Punchbowl News opsummerede i sidste uge dynamikken som følger: Impeachment er med udmeldingen om en forundersøgelse næsten en sikker sag. En række republikanere bakkede op om det allerede inden McCarthys udtalelse, og de er muligvis nervøse for, at det kommer til at fremstå som en frifindelse af Biden, såfremt de bakker på denne dagsorden.
Man må heller ikke undervurdere den følelse af illegitimet omkring Joe Bidens præsidentembede, som republikanske politikere giver udtryk for. Når så mange af partiets medlemmer af Huset har været villige til at så tvivl om legitimiteten af Bidens valgsejr i 2020, er det ikke ligefrem svært at forestille sig, at de også vil stemme for impeachment, uagtet hvad håndfaste beviser så måtte sige eller ikke sige.
Selvfølgelig kan man ikke udelukke, at der er et tilstrækkeligt antal republikanere, der enten ikke ser impeachment som berettiget, eller som anser det som en trussel mod deres genvalgschancer, hvis de er valgt i distrikter, som Biden vandt ved præsidentvalget i 2020.
Men lige nu må det anses som det mest sandsynlige udfald, at Repræsentanternes Hus ender med at stemme for at impeache Biden, selvom det kan tage tid.
