Kan nogen slå Donald Trump? Det er spørgsmålet, mange stiller sig selv, og som vi her på USAPol.dk vil eksaminere i den kommende tid, ikke mindst i podcastformatet, nu hvor kampen om at blive Republikanernes kandidat i 2024 så småt begynder.
I denne udsendelse er vi så heldige igen at have besøg af Torsten Jansen, der er tidligere USA-korrespondent, tidligere diplomat, forfatter til bogen “Sprækker” om det dansk-amerikanske forhold og ikke mindst: Indehaver af rekorden for flest gæsteoptrædener i USAPol.dks podcast.
Sammen med Jakob Terp-Hansen ser Torsten Jansen nærmere på, hvem der står stærkest af Florida-guvernør Ron DeSantis og Donald Trump på nuværende tidspunkt – få Torstens bud herpå. Endvidere gennemgår de også nogle af de andre potentielle kandidater som republikansk præsidentkandidat i 2024 og drøfter, hvilke emner der kan fylde i den republikanske primærvalgkamp.
Man kan lytte med på Apple Podcasts, på Spotify, Podbean eller diverse andre tjenester. Og er man interesseret i mere af vores dækning, kan man tilmelde sig vores ugentlige nyhedsbrev her.