Den 83-årige højesteretsdommer Stephen Breyer har besluttet at stoppe, kunne amerikanske medier i går berette. Det er endnu ikke officielt, men ifølge Politico orienterede Breyer allerede præsident Joe Biden om sin beslutning i sidste uge. Endnu en højesteretsdommer skal altså erstattes, og det er i sig selv en markant historie. Her er tre ting, du skal vide.
1) Breyers afgang sikrer et sæde, men ændrer ikke balancen
Breyer er rettens ældste medlem, han blev højesteretsdommer 1994 og udgør sammen med Elena Kagan og Sonia Sotomayor den liberale (i amerikansk kontekst) del af Højesteret. Af samme årsag kommer Breyers afløser ikke til at ændre på balancen i Højesteret, der forbliver 6-3 i konservativt favør.
Men Joe Biden får altså nu mulighed for at nominere en højesteretsdommer, mens Demokraterne kontrollerer Senatet. Det forhindrer altså, at Højesterets konservative flertal udvider sig i denne ombæring.
2) Manchin og Sinema bør komme ombord
Lad mig sige det på den her måde: Joe Biden skal nok få sin højesteretsdommer igennem Senatet. Når Senatorerne Joe Manchin og Kyrsten Sinema, der ikke nødvendigvis har ageret, som Joe Biden ville, har stemt om Bidens jurdiske udnævnelser, har de stemt for 100 % af gangene ifølge Fivethirtyeight.
Senatet står som bekendt 50-50, og vicepræsident Kamala Harris vil afgive den udslagsgivende stemme i tilfælde af stemmelighed. Det giver Demokraterne en ikke-eksisterende fejlmargin, hvis vi antager, at ingen republikanske senatorer stemmer, som Demokraterne vil.
Men selvom det kan blive kompliceret, vil mit bud være, at Manchin og Sinema nok skal komme ombord på den eller anden måde.
I øvrigt er det ikke afskrevet, at visse republikanske senatorer også vil stemme for den dommer, som Joe Biden nominerer. Men om de vil gøre det, hvis Demokraterne ikke på egen hånd kan samle flertal, er en helt, helt anden dynamik.
3) En god historie for Demokraterne og Biden
Det er evident, at det har gået bedre for Joe Biden, end det gør i øjeblikket. Det her tegner til gengæld til at blive en god historie for ham og partiet.
For det første er det i sig selv markant, når man kan udnævne en højesteretsdommer. For det andet giver det Demokraterne i Senatet en mulighed for at signalere sammenhold – også selvom splittelsen i partiet ikke er så stor, som man ellers godt kan få indtryk af. Og for det tredje giver det Joe Biden en politisk sejr.
Om det så vil betyde noget i forhold til det politiske miljø, er mere tvivlsomt. Som beskrevet adskillige gange på USAPol.dk, er Joe Bidens approval rating ringe, og det er usikkert, om dette vil have en effekt. Det havde eksempelvis ingen egentlig effekt, da den tværpolitiske infrastrukturaftale blev gennemført og underskrevet i november måned.
Tiden må vise, hvem Joe Biden nominerer (nej, det bliver ikke Kamala Harris). Han har tidligere lovet at vælge en sort kvinde som højesteretsdommer, og det løfte holder han, hvilket vil gøre udnævnelsen historisk.
Joe Biden får altså nu mulighed for at sætte et langvarigt præg på den amerikanske Højesteret.
Opdateret 15.15 med en præcisering af Manchins og Sinemas måde at stemme om Bidens juridiske udnævnelser. De har stemt for 100 % af de gange, de har stemt, men de har sprunget visse afstemninger om juridiske udnævnelser over.
