Lad os indledningsvist begynde med en opfordring: Man skal passe på med at tolke for meget på et enkelt valg. Det gælder således også for guvernørvalget i Virginia, der netop er afgjort. Indlysende er dog, at dette var en meget skidt aften for Demokraterne og en meget positiv en af slagsen for Republikanerne.
I Virginia besejrede republikaneren Glenn Youngkin statens tidligere guvernør Terry McAuliffe i en stat, som Biden vandt med 10,1 procentpoint i 2020. I skrivende stund fører Youngkin med 2,1 procentpoint, og han bliver Virginias næste guvernør, selvom hans endelige margin kan ende med at være mindre end 2 procentpoint, som New York-Times analytikeren Nate Cohn tidligere pointerede. Republikanerne vinder endvidere viceguvernørembedet, posten som statens Attorney General og ikke mindst et flertal i Virginias ene kammer i delstatsforsamlingen. En stor sejr for partiet og omvendt et enormt nederlag for Demokraterne.
Donald Trump fik 44 % af stemmerne i Virginia i 2020, mens Youngkin i øjeblikket står til mere end 50 %. Han har ikke bare klaret det betragteligt bedre end Trump, hvilket han også skulle – han står også til at få et flertal af stemmerne. Modsat Youngkin behøvede McAuliffe ikke at klare det ligeså godt som sit partis præsidentkandidat, der i 2020 fik 54 % af stemmerne – og det gjorde han så sandelig heller ikke.
Spørgsmålet, der selvfølgelig nu melder sig, er, hvad vi egentlig kan bruge dette resultat til, og i den forbindelse vil mange formentlig kigge mod Midtvejsvalget om et år. I den sammenhæng må det i hvert fald konstateres, at guvernørvalget i Virginia ikke indikerer, at Demokraterne får et godt midtvejsvalg næste år. Tværtimod viser Republikanerne, at de godt kan vinde valg i en delstat, der ligger til venstre for nationen som helhed.
Kan Demokraterne få et godt midtvejsvalg alligevel? Ja, ovenstående er et øjebliksbillede, ikke en forudsigelse – men ikke et øjebliksbillede, der bør hue Demokraterne.
Andre vil muligvis også hæfte sig ved Donald Trump, som støttede Youngkin, som Terry McAuliffe forsøgte at kæde Youngkin sammen med. Det syntes ikke at have haft den ønskede effekt. Youngkin førte ikke valgkamp med Trump, der er upopulær i Virginia, og hans sejr vidner dermed om, at man som republikaner godt kan klare sig godt i vigtige valg, til trods for at man opretholder en vis distance til Trump.
Slutteligt kan det måske hævdes, at forhandlingerne omkring den tværpolitiske infrastrukturaftale i Kongressen og den større lovpakke Build Back Better Act har spillet en rolle i McAuliffes nederlag, fordi han ikke havde den sejr at gå til valg på. Som han ifølge Axios sagde til CNN i oktober: “Why haven’t we passed this infrastructure bill? It passed the U.S. Senate with 69 votes two months ago. I have been very straight on television.” Han fortsatte: “We’re tired of the chitty-chat in Washington. Get into a room and get it figured out.” Personligt er jeg dog meget tvivlende. McAuliffe kunne måske have fået et bedre valg på marginalen, hvis Biden inden guvernørvalget havde kunnet sætte pen til papir på den tværpolitiske infrastrukturaftale, men grundlæggende er det svært at forestille sig, at han kunne have vundet, selv hvis den var gået igennem.
Værd at nævne til sidst er også New Jerseys guvernørvalg. Valget er lige nu ekstremt tæt, men Demokraterne vil med al sandsynlighed vinde, når stemmerne er talt op. Det bemærkelsesværdige her er dog, at Biden vandt New Jersey med 16 procentpoint i 2020 – endnu et eksempel på et skidt resultat for Demokraterne.
Alt i alt var denne aften ringe for Demokraterne og god for Republikanerne. Tiden må vise, hvilken vej vinden blæser i 2022.
