I vores analyser af guvernørvalget i Virginia, der afgøres i morgen, har vi løbende vurderet, at den tidligere guvernør, demokraten Terry McAuliffe, var frontløber i kampen mod republikaneren Glenn Youngkin. På det tidspunkt så billedet bedst ud for McAuliffe, men situationen har ændret sig, og det er nu særdeles svært at udpege en favorit mellem McAuliffe og Youngkin.
I Fivethirtyeights gennemsnit står republikaneren Glenn Youngkin til 47,9 %, mens McAuliffe står til 47,0 %. Det er ekstremt tæt. Både McAuliffe og Youngkin kan dermed vinde en snæver sejr, uden at meningsmålingerne har været dårlige.
Valgets uforudsigelighed har dog ikke afholdt mediet Sabato’s Crystal Ball fra at komme med deres bud på, hvem der står med de bedste chancer for at vinde valget. I en bemærkelsesværdig ændring af deres vurdering opfatter de nu valget som tenderende republikansk i stedet for tenderende demokratisk. Det er altså Youngkin, der står med fordelen ifølge dem.
Historisk set er der ikke noget overraskende ved det. I løbet af 40 år (fra 1977-2017) er det kun sket en enkelt gang, at vinderen af Virginias guvernørvalg har været fra det samme parti som den siddende amerikanske præsident, nemlig i 2013, hvor netop McAuliffe vandt. I den forbindelse er det dog værd at huske, at der kan være mange andre, lokale årsager til, at Virginias guvernørvalg falder ud, som de gør – eksempelvis den kampagne, kandidaterne fører. Der er dog også visse gode grunde til, at præsidentens partibogstav kunne spille en rolle. Den historiske regel er altså ikke ubrugelig, men skal tages med de nødvendige forbehold – en regel, der uanset hvad peger på Youngkin.
Som vi imidlertid har anført flere gange, ligger Virginia til venstre for nationen som helhed, og Joe Biden vandt staten med 10,1 procentpoint i 2020. Alligevel er det dog overveje, hvor demokratisk Virginia egentlig kan siges at være.
I perioden 1968-2004 vandt den republikanske præsidentkandidat konsekvent staten, men det ændrede sig med Barack Obamas sejr i 2008, og ved de tre præsidentvalg siden er staten gået til den demokratiske præsidentkandidat.
Ser man nærmere på resultaterne, vandt Obama med 6 procentpoint i 2008 og 4 procentpoint i 2012, mens Clinton vandt med 5 procentpoint i 2016. Disse udfald synes ikke at indikere bevægelse i den ene eller anden retning, men holder man tallene op mod kandidaternes forspring på nationalt niveau, bliver billedet klarere. Obama vandt nationalt med 7,3 procentpoint i 2008 og 3,9 procentpoint i 2012, mens Clinton i 2016 vandt med 2,1 procentpoint. Dette fortæller os altså, at mens Virginia lå en anelse til højre for nationen i 2008, lå staten otte år senere cirka 3 procentpoint til venstre – og tolv år senere 5,5 procentpoint til venstre for nationen som helhed.
Demokraterne har ligeledes kontrol over statens guvernørembede, viceguvernørembede og begge kamre i delstatsforsamlingen. Lægger man det sammen med, at begge Virginias pladser i det amerikanske senat er besat to demokrater, synes det at være en enkelt sag at kalde Virginia for demokratisk – eller “efterhånden demokratisk”, som vi selv gjorde i august måned.
Det er dog en vurdering, der er grund til at tænke yderligere over. Virginia er først og fremmest ikke ligeså demokratisk som eksempelvis Vermont, Massachusetts eller Hawaii. Dertil kommer, at 15 stater i 2020 lå længere til venstre for nationen end Virginia, så det er også berettiget at se Virginia som en stat, hvor Demokraterne har en fordel, men hvor denne ikke er robust nok til at gøre den til en demokratisk stat.
Ifølge Cook Political Reports Dave Wasserman skal Youngkin gerne hente en vis portion stemmer fra de største og demokratiske counties, Fairfax og Prince William, såvel som at vinde i byer som Virginia Beach og Chesapeake, hvis han vil vinde. Republikanerne kan desuden håbe, at en Youngkin-sejr vil akkompagneres af en sejr i viceguvernørvalget eller en erobring af flertallet i House of Delegates (det ene kammer i delstatsforsamlingen), der eksempelvis også er på valg i dag.
Om det vil lykkes dem, eller om Demokraterne kan holde fast, må tiden vise.
Vil du vide mere om de to kandidater til guvernørvalget, så kan vores podcast, der blev optaget torsdag, høres her – selvom målingerne har ændret sig siden.
