For anden gang er Donald J. Trump blevet indsat som amerikansk præsident, denne gang som nummer 47. Trump-æraen i amerikansk politik er nu begyndt på de sidste fire år, og præsidentens politiske tilbagevenden er fuldendt.

Med indsættelsestalen, der i år blev afholdt indendørs, slog Trump et brud i amerikansk politik an. Han anlagde en omfangsrig kritik af det etablerede politiske system og regering, men slog først, at USA nu tog hul på en ny æra. Trump vil altså levere forandring af det politiske system, som de fleste amerikanere mener er gået i stykker, efter at have vundet et præsidentvalg præget af ønsket om forandring

På en del måder mindede indsættelsestalen 2025 om indsættelsestalen 2017, selvom den i år var længere. Mens betoningen af den nye “gyldne æra” var anslaget i dette års tale, var der i 2017 tale om “a great national effort to rebuild our country” – begge taler stillede altså bedre tider i udsigt. Ligeledes slog Trump ved begge lejligheder fast, at nationen stod over for betragtelige udfordringer, som de ville overvinde.

Derudover tegnede han i 2017 såvel som i år et billede af, at det politiske establishment havde klaret sig godt, men at det var sket på folkets bekostning. Endelig fremturede han i begge taler med en parole om, at USA havde forsvaret udenlandske grænser, men ikke dets egne. Nu var det Amerika først – både i år og for otte år siden.

Skal man inddele årets indsættelsestale i to, var adresseringen af de nationale udfordringer det første elemenet, forsøget på at løse dem det næste. I anden del var der således tale om et anderledes budskab end for otte år siden, for i år var de politiske tiltag nemlig mere konkrete. Helt simpelt kan man hæfte sig ved, at “executive order(s)” ikke blev nævnt i 2017-talen. Det gjorde det i år, og der var derved tale om et mere konkret politisk fokus. “With your help, we will restore an American promise and we will rebuild the nation that we love”, lovede Trump mod slutningen af talen.

Siden Trump indtog embedet, har han erklæret en national nødsituation ved den sydlige grænse, ligesom han har iværksat udtrædelse af Parisaftalen, trukket talrige Biden-tiltag tilbage, udstedt 6. januar-benådninger og også strafforkortelser og indført andre tiltag på immigrations – og energiområdet blandt meget andet.

Når det kom til Trumps fortolkning af præsidentvalget sidste år i indsættelsestalen, var der særligt to ting at bide mærke i. For det første nævnte han, at han tolkede sin valgsejr som et klart mandat til at gennemføre politiske forandringer, og det er, som politolog Julia Azari har påpeget, ikke uvæsentligt. For selvom Herbert Hoover i sin indsættelsestale i 1929 for eksempel brugte vendingen, er det ikke ofte, at folk i Trumps position ytrer ordet “mandat.” Det gjorde Trump til gengæld.

For det andet talte han til minoritetsvælgere og viste derfor en bevidsthed om den mere mangfoldige vælgerkoalition, som han vandt præsidentvalget med – husk på, at han gik frem både blandt sorte og latinamerikanske vælgere, heriblandt ved indtil videre at se ud til at få over 40 % i sidstnævnte gruppe.

Efter indsættelsestalen holdt Trump en improviseret tale, hvor han tog emner op, han ikke berørte i indsættelsestalen, eksempelvis 6. januar, ligesom han forkert gentog, at præsidentvalget i 2020 var “rigged.” Denne tale mente han selv var bedre end sin indsættelsestale – måske fordi han netop var mere fri.

Spørgsmålet er nu, hvor meget politisk kapital Trump kommer til at trække på. Han indtræder i embedet med en favorability rating, der næsten er i plus, og han fik sit bedste præsidentvalg sidste år. Vi skal se hans approval rating i den kommende tid for rigtigt at kunne vurdere, om der er tale om en politisk honeymoon og i givet fald, hvor længe den vil vare.

Der var i ingen af talerne eksplicitte benævnelser af Grønland. Det skulle til gengæld vise sig at komme senere.