Præsident Donald Trumps beslutning om i sidste uge at angribe atomanlæg i Iran har sendt bølger gennem både det amerikanske og mellemøstlige landskab, og i starten var det et åbent spørgsmål, hvordan Iran ville respondere, ligesom det var uklart, hvilken vej USA ville gå, efter beslutningen var truffet.

Den iranske respons endte dog ikke ligefrem med at være overvældende, og lige efter det var blevet tirsdag i Danmark, annoncerede præsidenten en våbenhvile mellem Israel og Iran. 

Situationen har været så volatil, at det først giver mening at gøre foreløbig status nu her tidligt onsdag nat, men New York Times skrev for ikke så længe siden, at ”A cease-fire between Israel and Iran appeared to be holding.” Hvor vedvarende den så vil vise sig at være, må siges at være det store spørgsmål.

Mens der er adskillige analyser og udtalelser om våbenhvilen og betydningen af de amerikanske angreb for Mellemøsten, er det værd at se nærmere på den indenrigspolitiske dimension af Trumps beslutning og den efterfølgende våbenhvile. 

Begynder man med det første, er der ikke meget, der tyder på, at præsidentens beslutning var populær i den bredere befolkning. Ifølge en helt ny måling fra CNN, der blev foretaget 22-23. juni, var 56 % af amerikanerne modstandere af beslutningen om at agere militært over for iranerne, mens 44 % var for. Et flertal mente ligeledes, at præsidentens beslutning ville gøre iranerne til en større trussel over for USA. 

CNN er ikke de eneste, der har tegnet dette billede. I en måling fra Reuters/Ipsos, der blev lavet 21-23. juni, svarede 36 % ”ja” spørgsmålet om, hvorvidt de ”støttede nylige amerikanske luftangreb.” Men 45 % svarede nej, og 19 % var usikre. Bundlinjen er altså for øjeblikket tydelig, Donald Trump har ikke en majoritet af amerikanerne med sig. 

Der er dog det væsentlige aber dabei ved disse målinger, at de relaterer sig beslutningen om at handle militært. Men hvis våbenhvilen viser sig vedvarende, kan Donald Trump muligvis drive en fortælling om ham selv som fredsskaber frem, og så kan man ikke udelukke, at hans generelle approval rating måske begynder at gå i den for ham rigtige retning. I øjeblikket befinder den sig på 44-45 % i runde tal ifølge gennemsnit fra G. Elliott Morris og Nate Silver.
Det er dog for tidligt at sige alt for meget i den retning. 

Noget andet forekommer til gengæld relativt klart: Donald Trump har muligvis ikke befolkningen som helhed med sig, men han har republikanerne med sig. 

Op til angrebet blev der gjort meget ud af den modstand mod amerikansk militær aktion, som blev artikuleret af prominente Trump-støtter. 

Mest opsigtsvækkende kom det fra tidligere FOX News-vært Tucker Carlson og medlem af Repræsentanternes Hus for Republikanerne, Marjorie Taylor Greene, og Steve Bannon sagde eksempelvis også, at israelerne måtte færdiggøre det, de startede. 

Også en lidt mere ukendt stemme som Sumantra Maitra, der skriver for The American Conservative, og som der også tidligere er blevet lyttet til i Trump-lejren, udtrykte sin modstand.

Splittelsen var interessant af mange grunde, heriblandt fordi det relaterede sig til et spørgsmål om, hvordan ”America First” egentlig skal fortolkes, og fordi den satte fokus på, hvilken udenrigspolitik nutidens, Trump-dominerede Republikanske Parti egentlig skal føre. 

Men hvis man er i tvivl, om det er Trump eller Carlson, der har mest gennemslagskraft, er svaret soleklart: Trump.

Jævnfør førnævnte Ipsos/Reuters-måling støttede 69 % af republikanere op om angrebene på Iran, mens 62 % støttede yderligere angreb på regimet. CNN-målingen tegnede et billede af endnu større opbakning blandt republikanere: Hele 82 % var på præsidentens side her.

Steve Bannon sagde ifølge Axios således inden angrebene: ”I believe he will get MAGA on board, all of it, but he’s got to explain exactly and go through this.” Meget tyder på, at han i al fald fik ret i, at Trump fik MAGA med, og det er dermed evident, hvor dominerende i partiet præsidenten er.

Anderledes står det til i befolkningen, hvor de militære angreb for nu altså er upopulære, men hvor en succesfuld våbenhvile måske giver en mulighed for at forbedre præsidentens politiske kapital.

Og så en hurtig sidebemærkning om noget helt andet: Demokraterne afholder primærvalg til borgmesterposten i New York City i dag. De to hovedkandidater er tidligere guvernør Andrew Cuomo og Zohran Mamdani. Meningsmålingerne tegner et samlet billede af en fordel til Cuomo, men en Mamdani-sejr er bestemt ikke udelukket. Mit eget bud er, at Cuomo trækker det længste strå, men bliv ikke overrasket i tilfælde af en Mamdani-sejr.

Opdatering: Buddet var forkert. Jeg gik med meningsmålingerne, det viste sig ikke at være den bedste løsning. Mamdani vandt.