Der er meget at holde øje med i Trump-administrationens gøren og laden, og det kan slet og ret være svært at følge med. Så i stedet for at prøve at opsummere Trumps forskellige handlinger de første to uger så lad os i stedet se nærmere på et af nøgletallene, som snart sagt alle, der følger amerikansk politik, holder øje med: Hans approval rating, der dækker over, hvor mange der synes, han indtil videre gør det godt som præsident.

Det kan forekomme at være en lidt irrelevant øvelse, blandt andet fordi approval ratings ofte fremhæves i relation til præsidenters chance for genvalg, og det kan Trump som bekendt ikke søge. Men der er mange årsager til, at det er væsentligt at holde øje med – bliver Trump meget upopulær, kan det smitte af på republikanske kandidater til andre embeder, og derudover fortæller det noget om, hvor meget politisk kapital han har.

En del af fortællingen om Trump har altid været, at han var upopulær. I 2016 vandt han præsidentvalget, men fik ikke flest stemmer. I sin første periode nåede han aldrig 50 % i approval rating og havde kun i den spæde begyndelse flere positiver end negativer. I 2020 tabte han så og fik under 47 % af stemmerne.

I 2024 fik Trump imidlertid sit bedste resultat nogensinde: Han fik næsten 50 % af stemmerne og flest af dem. Det betyder, at han er gået ind i sin anden embedsperiode med en mere robust opbakning end i 2016, og det afspejler sig i hans opbakningstal.

I Fivethirtyeights gennemsnit står Trump i øjeblikket på 49,4 % i approval rating. En så høj opbakning nåede han aldrig i sin første periode, og de stemmer overens med hans nationale stemmetal (49,7 %). I en historisk kontekst er det ganske vist ikke imponerende tal: Normalt har præsidenter på dette tidspunkt godt over 50 % og markant mere kapital i befolkningen.

Men det er også væsentligt at tage højde for polariseringen i disse historiske sammenligninger: Tidligere kunne præsidenter nemlig få langt mere opbakning på tværs af partiskel, end tilfældet er i dag. Som Gallups seneste måling illustrerede: 91 % af republikanere mener, at Trump gør det godt – blot 6 % af demokrater synes det samme. Denne polarisering gør altså, at det i dag er langt sværere for præsidenter at opnå for eksempel 60 % i approval rating.

Trumps disapproval rating synes ganske vist stigende siden indsættelsen, men grundlæggende står han bedre på dette tidspunkt i embedet, end han gjorde på et tilsvarende i 2017 ifølge Fivethirtyeight. Men det er også evident, at han risikerer at trække store veksler på sin politiske kapital med de af hans prioriteringer, der er upopulære eller Elon Musks prominente rolle.

I den forbindelse er der et mere grundlæggende, historisk fænomen, der kan påvirke Trump negativt. Det har gennem tiden nemlig vist sig, at befolkningens holdninger regulerer sig selv som en termostat. Med andre ord: Rykker Trump for meget til højre, går befolkningen mere til venstre. Det kan gøre ondt, og heri findes en åbning for Demokraterne.

Minoritetsleder i Senatet Chuck Schumer udlagde partiets politiske muligheder i et nyligt interview med Semafor og sagde blandt andet bare: “Trump will screw up.” Man skulle derfor måske også væbne sig med en smule tålmodighed, syntes rationalet at være.

Mange iagttagere har ellers kritiseret Demokraterne for at være for tilbageholdende i kritikken af Trump eller for at være for defensive som opposition. Men Schumers tilgang er uden tvivl funderet i en forestilling om, at Trumps politiske kapital med tiden eroderes, og at han bliver upopulær. Det har Demokraterne brug for, for de har haft svært ved at finde deres ben indtil videre efter valgnederlaget, og hvordan de egentlig skal til opgaven som oppositionsparti. “We’re obviously in a bit of disarray”, lød det fra en unavngiven demokratisk senator til Semafor.

Men i Trumps upopulære handlinger og det grundlæggende termostatiske fænomen består en mulighed. Og hvad partiet indtil videre kan trøste sig med, er, at de i løbet af 2025’s (forholdsvist få) specialvalg til delstatsforsamlinger rundtomkring har overpræsteret klart i forhold til 2024-marginen. Mest opsigtsvækkende var, at de vandt et sæde i Iowas delstatssenat i et distrikt, Trump ellers havde vundet overvældende i 2024.

Indtil videre står Donald Trumps politiske opbakning dog fortsat ikke et dårligt sted, og der er ingen garantier for Demokraterne. Men historien og de nuværende politiske begivenheder viser også, at vejen til et politisk comeback kan være kortere, end nogle af dem måske går og tror.