Stephen Miller har altid været Stephen Miller.

Mens politikere eller andre personer med deres gang i det politiske ofte skifter holdning eller placerer sig der, hvor magten snarere end deres værdier er, har den 39-årige Trump-rådgiver grundlæggende befundet sig det samme sted – på den immigrationskritiske højrefløj. Han var blandt Donald Trumps tidlige støtter, og mens en række af præsidentens folk fra den første præsidentperiode advarede mod hans genkomst, beholdt Miller sit bånd til ham og forberedte sig til en anden periode.

Den er her nu, og Miller høster frugterne. Han er slet og ret en af Trumps absolut vigtigste folk, måske den vigtigste overhovedet, og som vicestabschef (Deputy Chief of Staff for Policy) og rådgiver for indenlandsk sikkerhed beskrives graden af hans magt i for ham flatterende termer: Han er “more powerful (…) than ever”, lød det i CNN så sent som i går, mens en unavngiven Trump-rådgiver til Axios har sagt: “Stephen right now looks like he’ll be the most powerful unelected man in the White House.” Trods den unge alder er Miller allerede en rutineret Trump-rådgiver – og i øjeblikket oplever han sit politiske zenit.

Miller kom til verden i 1985 og voksede op i Santa Monica i Californien. I en podcast har han fortalt om en oplevelse helt tilbage i 6. klasse, hvor han i forbindelse med en opgave faldt over den republikanske partiplatform, som han virkelig kunne identificere sig med. Senere kom han til at gå på Santa Monica High School, og på denne uddannelsesinstitution var den politiske korrekthed gået al for vidt, skrev han som 16-årig til en lokal avis. Bladrer man i det læserbrev i dag, er det som at læse et opkog af forskellige kulturkampe om immigration, seksuel frigørelse og national stolthed.

Hans politiske engagement blev altså vakt tidligt, og det blev udøvet med konservativ observans – også selvom hans omgivelser var venstreorienterede, og Californien kun har stemt republikansk ved præsidentvalg en enkelt gang (1988) i hans levetid.

Miller fascineredes af den konservative radiovært Rush Limbaugh, og han optrådte desuden på The Larry Elder Show, en anden republikansk radiovært, der kom fra Californien. I det hele taget blev han kendt som en konservativ figur på Santa Monica High School med stærke holdninger til immigration og integration og med en evne til at fremkalde heftige reaktioner hos dem, der var uenige med ham politisk. Skribenten Jane Coaston har påpeget, at denne evne har hængt ved i hans karriere siden: Miller vil provokere sine modstandere, og også derfor passer han godt sammen med Trump.

Millers immigrationsmodstand var altså evident meget tidligt og i en tid, hvor immigration var et væsentligt politisk spørgsmål i såvel mangfoldige Santa Monica som i Californien generelt. Det viser, at rødderne til det virke, han i dag har fået som Donald Trumps vigtigste rådgiver på immigrationsområdet, blev skabt tidligt og var reelle: Modsat en anden væsentlig, uvalgt figur – Elon Musk – er Miller ikke konverteret til Trumpismen, men er en naturlig tilhænger og udøver af den.

Han tog en uddannelse på Duke University, og her markerede han sig nationalt ved at tage tre af skolens lacrossespillere i forsvar, efter de var blevet anklaget for voldtægt af en sort kvinde i 2006. Ifølge Miller var de udsat for en heksejagt – og de blev ikke dømt. Kvinden erkendte mange år senere, at historien var fabrikeret.

Set fra Millers perspektiv bidrog situationen dengang muligvis til at styrke hans overbevisninger og til en tro på, at selvom han kunne komme i modvind, så betalte det sig, for han havde ret.

Tre år senere blev han ansat hos Alabama-senatoren Jeff Sessions, der i 1986 var blevet afvist af Senatets retsudvalg til en post som føderal dommer på grund af blandt andet anklager om racisme. Sessions skulle senere blive den første senator til at bakke op om Donald Trumps præsidentkandidatur og endda hans første justitsminister, men inden den tid kom, viste Miller sit værd for Sessions, der har fortalt Financial Times, at Miller til et arrangement introducerede Sessions så overbevisende, at han ofte satte ham til det samme sidenhen.

Perioden hos Sessions blev en vigtig periode for Miller. Som Jean Guerrero, forfatter til en Miller-biografi med titlen “Hatemonger”, sagde i et interview med Texas Public Radio i 2020: “It’s during his time with Sessions that Stephen Miller (…) begins to build these alliances with the national conservative outlets like Tucker Carlson, like Ann Coulter, combative media personalities that he allied with to get really anti-immigrant talking points out into the world.”

En anden, han snart skulle danne alliance med, var Donald Trump. I 2015 annoncerede forretningsmanden sit præsidentkandidatur, og selvfølgelig skulle Stephen Miller arbejde for ham. Han blev ansat på kampagnen i januar 2016, da det stadig var et åbent spørgsmål, om Trump ville vinde det republikanske primærvalg. Miller havde tidligt set et potentiale i Trump-kandidaturet, og det begyndte at betale sig for ham: Han var arkitekten bag talen til det republikanske konvent i 2016, og da Trump efter at have vundet præsidentvalget præsenterede Miller som politisk rådgiver, lagde han vægt på hans rolle i valgkampen og politiske forståelse.

I den første Trump-administration gjorde Miller noget essentielt: Han blev ikke fyret og gik heller ikke selv. Mens både stabschefer, rådgivere og ministre forlod posterne undervejs – en tendens, der generelt var definerende for administrationen – blev Miller siddende. Loyalt og uden at miste Trumps opbakning – en evne, mange andre, der tidligere har været tæt på præsidenten, ikke har.

Som førnævnte Guerrero sagde i et interview med VOX i 2020, kommer Trump nemlig aldrig pludselig til at stå i skyggen af Miller. Han er magtfuld, men overstråler ikke sin chef. Og når han taler, notererede Guerrero dengang, så sørger han altid for at nævne Trump – det er altså præsidentens visioner, det handler om.

I Trumps første periode spillede Miller således en central rolle i udarbejdelsen af Trumps indrejseforbud i de spæde dage, der skabte kaos i amerikanske lufthavne og protester. Han var med til at indskrænke adgangen til H1B-visaer, der skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Han er blevet beskrevet som “arkitekten” bag familieadskillelsespolitikken undervejs i den første Trump-administration. Og i forbindelse med præsidentvalget i 2020 udtalte han, at ingen tjekkede, om vælgere, der brevstemte, egentlig var amerikanske statsborgere. Ifølge en udtalelse fra Gaurav Khanna fra University of California til NBC News var Miller generelt “very effective (…) in cutting down immigration numbers.” I det hele taget skal man ikke tage fejl af, at Miller er meget optaget af de politiske detaljer og af at idéudvikle – han blev ifølge New Yorker-journalisten Jonathan Blitzer kendt som “the walking encyclopedia on immigration policy” under Trumps første periode.

Efter angrebet på Kongressen 6. januar 2021 var der et politisk vindue, hvor Republikanerne kunne have taget det endelige opgør med Trump, der for anden gang blev impeached af Repræsentanternes Hus. Hans approval rating blandt republikanske vælgere faldt, og længe var det et åbent spørgsmål, hvordan partiets daværende minoritetsleder Mitch McConnell eksempelvis ville stemme under Senatets retssag. Men Miller brød aldrig med Trump, der som bekendt blev frikendt af Senatet.

I 2023 – mens Donald Trump med syvmileskridt gik mod endnu en republikansk partinominering – offentliggjorde New York Times en gennemgang af Trumps planer for immigrationspolitikken under en anden periode. Det var i høj grad Miller, der udlagde den over for avisen. “Trump will unleash the vast arsenal of federal powers to implement the most spectacular migration crackdown”, sagde han, ligesom han desuden talte positivt om de økonomiske effekter af massedeportationer.

Som en – med Trumps ord – “best in class”-rådgiver på 2024-kampagnen står Stephen Miller altså i sin mest magtfulde tid, og han er forblevet populær. Ifølge CNN’s helt nye portræt af ham mødes han dagligt med stabschef Susie Wiles og Donald Trump og hjælper Elon Musk med at føre krig mod bureaukratiet, hvilket illustrerer, at nok er han præsidentens vigtigste tænker på immigrationsområdet, men han har ikke kun berøring med immigration. Samtidig er Miller eksponent for Trump-administrationens strategi om, at man kan overvælde sin modstander ved at sende så mange tiltag op i luften, at medierne, interesseorganisationerne og oppositionen har vanskeligt ved at forholde sig til dem alle.

Miller stod desuden bag Trump-administrationens dekret, der skulle indskrænke birtright citizenship. Dette blev underkendt af blandt andre en føderal, Reagan-udpeget dommer, der sagde: “I’ve been on the bench for over four decades. I can’t remember another case where the question presented was as clear as this one is. This is a blatantly unconstitutional order.”

Som nævnt har Miller også varslet massedeportationer. Ifølge NBC News er Donald Trump i øjeblikket dog vred over, at tempoet ifølge ham er for langsomt, og at Immigration and Customs Enforcement (ICE) tilskyndes at agere hurtigere. At Trump er frustrereret over situationen, er et budskab, der angiveligt er blevet givet videre til blandt andre Stephen Miller.

Vi ved alle sammen, at Trump kan miste tålmodigheden, og det er Miller sådan set heller ikke fredet fra. Desuden har Miller angiveligt udtrykt bekymring i relation til handelskrigen mod Mexico (der nu i forhold til begge nabolande ganske vist er sat på hold), fordi den kunne komme i camboulage med hans immigrationsdagsorden.

Men indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at han er ved at miste Trumps gunst. Han har befundet sig det rigtige sted, navigeret i Trump-verdenen og bibeholdt hans opbakning.

Den 39-årige Miller er på toppen.