Donald Trumps første tale til Kongressen i den anden periode begyndte dramatisk. Det demokratiske medlem af Huset Al Green afbrød præsidentens tale, og til sidst måtte speaker Mike Johnson bede om, at Green blev sendt ud af kammeret under talen.

Så var vi da vist i gang. Men lad os lige kort spole tiden tilbage:

I 2017 holdt Trump en relativt velanset tale til Kongressen – sin dengang første af slagsen. Dengang gik mediedækningen på, at han havde anslået en forsonende tone, og den demokratiske kommentator Van Jones på CNN gik så vidt som at sige, at Trump reelt “blev præsident i det moment.”

Det er vanskeligt at forestille sig eller iagttage en lignende mediefortælling efter denne seance i 2025, der i øvrigt var historisk lang. Kort efter talen lød en overskrift på New York Times således “A Combative Trump Echoes Campaign Themes.”

Præsidenten henvendte sig da også direkte til Demokraterne og sagde grundlæggende, at uanset hvad han gjorde, ville de aldrig anerkende ham for det, ligesom han påstod, at oppositionen godt kunne lide hans Department of Government Efficiency (DOGE), men bare ikke ville indrømme det.

I min optakt til talen skrev jeg, at en væsentlig del af det udenrigspolitiske bagtæppe for Trumps tale var den helt nye virkelighed i det transatlantiske forhold og det amerikansk-ukrainske forhold. Hvad angik sidstnævnte, læste Trump op fra en offentlig meddelelse fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, og sagde, at administrationen også havde forhandlinger med Rusland. Men der var grundlæggende ikke meget fokus på krigen i talen.

Fra et dansk perspektiv var det desuden bemærkelsesværdigt, at Trump adresserede Grønland og fastslog, at hvis grønlænderne valgte det, ville de blive budt velkommen i USA. Samtidig anførte han, at han regnede med at få øen, og at USA havde brug for Grønland med hensyn til både national og international sikkerhed.

I forhold til andre lande var det vigtigste emne i talen dog handelskrigene. Trump stillede i udsigt, at der ville være “a little disturbance”, men ikke meget, som resultat af denne beslutning. Fra Canadas premierminister (lidt endnu) Justin Trudeau har det før talen lydt, at handelskrigen var “virkelig dum” og et forsøg på at køre den canadiske økonomi i sænk, så det ville blive lettere at indlemme Canada i USA.

Indenrigspolitisk adresserede Trump både DOGE, krigen mod bureaukratiet, immigration, wokeness, identitetspolitik og skattepolitik for at nævne nogle eksempler. Og synes man, at det er gået stærkt indtil videre, nu hvor Trump eksempelvis har underskrevet over 70 dekreter, så er det ikke helt galt, for indtil videre har hans periode været kendetegnet ved “swift and unrelenting action”, betonede præsidenten.

Samtidig fokuserede Trump som forventet en del på sin forgænger Joe Biden, og ifølge Politico nævnte han navnet “Biden” i al fald 16 gange, hvilket over de seneste præsidentembeder er usædvanligt for den første kongrestale. På den måde mindede dynamikken en smule om Bidens sidste State of the Union sidste år: Her refererede Biden meget til sin forgænger, som Politico også klargør, men ikke ved navn. Og dengang var planen endnu, at Biden skulle på genvalg mod sin forgænger, det er Trump som bekendt ikke.

Trump holdt derudover talen med den bagvedliggende omstændighed, at hans opbakningstal er blevet mindre robuste: Få dage efter indsættelsen var hans approval rating 49,7 % og hans disapproval rating 41,5 % – altså klart i plus.

I dag er de i skrivende stund faktisk gået nominelt i minus (47,9 % i disapproval rating mod 47,6 % i approval rating) ifølge Fivethirtyeights gennemsnit. Præsidenten kan håbe, at denne tale vil ændre den dynamik, men historisk set skal man ikke regne med store udsving i tallene på baggrund af denne type taler.

Afsluttende er det kort værd at bemærke Demokraternes tale som respons på Trumps: Den blev nemlig afholdt af den nyvalgte Michigan-senator Elissa Slotkin, der vandt senatsvalget i Michigan snævert, selvom Trump vandt staten sidste år. Slotkin brugte i sit modsvar sin baggrund i CIA og fokuserede på emner som økonomi, immigration og demokrati. Ligeledes opfordrede hun til politisk engagement blandt borgerne.