I mere end et årtusind stod en doge i spidsen for byen Venedig. Periodisk havde vedkommende enormt omfattende magt og stod på det øverste trin i den politiske rangstige, og navnet er endt med at være identisk for forkortelsen af Department of Government Efficiency (DOGE), som Trump etablerede i januar med Elon Musk som nøglefiguren.
Og selvom Musk, verdens rigeste mand, bestrider en helt anden rolle end de venezianske figurer, så har han udover DOGE-navnet én ting til fælles med dem: Magten.
For det er vel efterhånden vanskeligt at finde en politisk figur, der ikke er enten valgt eller senatsgodkendt, som alligevel har medført så meget kaos, konflikt og disruption som Elon Musk.
Men nu er han måske efter Trumps smag blevet en tand eller to for magtfuld eller kaosskabende – ligesom Venedigs doge på en ganske vist noget anden måde blev magtstækket mærkbart i det 12. århundrede.
Dels skrev præsident Trump for få dage siden på Truth Social, at der i forhold til fyringer skal arbejdes med en skalpel frem for en økse, og dels fastslog han på et møde ifølge Politico, at “DOGE and its staff should play an advisory role — but Cabinet secretaries should make final decisions on personnel, policy and the pacing of implementation.”
Oversat: Ikke alt for meget move fast and break things, som Musk ellers er kendt for. Flere amerikanske og internationale medier brugte den vending, at Trump nu hegnede Elon ind.
Fredag kunne New York Times desuden rapportere, at Musk havde et verbalt sammenstød på selvsamme møde med udenrigsminister Marco Rubio, der gik på antallet af fyringer i Udenrigsministeriet. Trump måtte efterfølgende ud på Truth Social og med kapitaler skrive, at Musk og Rubio har et “great relationship”.
Rubio er dog ikke den eneste, Musk er røget i kamboulage med: Også tidligere chefstrateg Steve Bannon, der ganske vist ikke er en del af denne Trump-administration, er gået så vidt som at kalde ham “parasitisk”. Trump ønsker at have begge aktører i bussen, men Bannon har angrebet Musk hårdt og har også eksempelvis kaldt ham “ond“.
Musk har omvendt kritiseret Bannon for at have det hele i munden og være ude af stand til at handle.
Udover personkonflikterne har Musk bidraget til en stemning af kaos i og omkring Trump-administrationen. DOGE har for eksempel i stort omfang overdrevet de besparelser, de har identificeret; såsom at anslå en ICE-kontrakt til 8 milliarder dollars i stedet for de korrekte 8 millioner, ved at have brystet sig af en ophævelse af en uddateret kontrakt indgået af Bush-administrationen og i det hele taget ved at påstå at have identificeret over 100 milliarder dollars i besparelser, selvom der ikke er evidens herfor. Samtidig er DOGE i nærmest konstant berøring med domstolene.
Det betyder ikke, at DOGE er uvigtigt, tværtimod. Men med Trumps seneste udtalelser både internt og eksternt er spørgsmålet, om han mener, at Musk i for stort et omfang udgør en belastning, og om der vitterligt er tale om en egentlig inddæmning af verdens rigeste mand.
Mange har da også spekuleret i, om Trump og Musk ville blive gedigne uvenner på et tidspunkt – fordi de begge er karakteristiske personligheder med mange penge.
Men i så fald er Trumps seneste udtalelser kun spæde skridt på den vej. Som Andrew Prokop hos VOX pointerede, så er Trump notorisk uforudsigelig, og for ikke længe siden opfordrede han Musk til at blive mere aggressiv.
På samme måde kom Trump – ikke ulig ham – også efter det føromtalte møde med en udtalelse, der trak i en noget anden retning end budskaberne på mødet.
Det er dermed endnu ikke til at sige, om der er tale om et egentligt, vedvarende kursskifte i forhold til Musk fra Trumps side.
Men med en faldende opbakning til Trump er spørgsmålet, hvor længe han og Musk har gavn af hinanden. Om det faktisk ender i en større konfrontation, må tiden vise.
