På sin vis kunne Demokraterne tirsdag føje en fremragende valgaften til listen. Som bekendt genvandt de Kentuckys guvernørpost, begrænsede nederlaget i Mississippi, vandt Pennsylvanias højesteretsvalg, generobrede House of Delegates i Virginia og styrkede samlet set deres politiske position i New Jersey. Alt imens vælgerne i Ohio stemte klart ja til et forfatningstillæg, der blandt andet beskyttede abortretten. Kigger man overordnet på disse resultater, kan man dårligt undslå sig, at Demokraterne excellerede. Partiet opnåede centrale mål.
Ser man imidlertid nemlig nærmere på valgene tirsdag, var der også visse mindre demokratiske skuffelser rundtomkring, der gik under de flotte overskrifters radar. Et sted at starte er, at partiet faktisk gik en plads tilbage i Virginias andet kammer, Senatet, selvom de bevarede flertallet. Og i staten som helhed gik en tendens igen: Republikanere formåede at vinde distrikter, som Joe Biden havde vundet i 2020 – både i Senatet, men selvfølgelig især i det noget større House of Delegates. Det betød ikke alverden, for Demokraterne fik majoriteterne, men der var alt i alt ikke tale om en spektakulær præstation fra deres side i delstatens distrikter.
Dermed understreger visse elementer i tirsdagens valghandlinger, at det generelle politiske klima med lige under et år til næste præsidentvalg er kompliceret at aflæse. Indikatorerne peger simpelthen ikke i samme retning, men lad os bevæge os lidt væk fra ugens lokalvalg og i stedet se på nogle af de strømpile, man normalt bruger til at analysere det politiske landskab.
På den ene side er der i løbet af året dukket en tendens op igen og igen: Demokraterne har klaret det langt bedre end forventet i specialvalg rundtom i landet. For at tage et eksempel: I august skulle der stemmes om en plads i delstatsforsamlingen i Wisconsin. Republikanernes forventede margin var 22 procentpoint, men den reelle endte på blot 7 procentpoint – en demokratisk overpræstation på 15 procentpoint ifølge data samlet af Fivethirtyeights Nathaniel Rakich. Lignende resultater dukker op mange andre steder, og lægger man dem sammen, tegner de isoleret set et billede af et for Demokraterne fortræffeligt politisk klima. Det skal påpeges, at mange af de omtalte valg tirsdag – eksempelvis guvernørvalgene og valgene til Virginias delstatsforsamling – ikke var specialvalg, og de skal altså ses som størrelser for sig.
På den anden side er det umiddelbart vanskeligt at forene disse bemærkelsesværdige resultater med de nationale meningsmålinger. Her er Bidens approval rating under 40 %, han er nominelt bagud mod Donald Trump og Republikanerne og Demokraterne står så godt som lige. Alt i alt indikerer disse tal ikke, at Demokraterne skulle have så mange gode valg, som tilfældet ser ud til at være. Det giver flere mulige udlægninger af det overordnede billede.
Den mest negative for Demokraterne er, at Trump kan være favorit til at vinde præsidentvalget i 2024, når man ser på nuværende målinger. Biden er upopulær, og partiet har ingen tydelig fordel i kampen om Kongressen. I den forbindelse er det også værd at ihukomme, at Republikanerne trods alt fik flest stemmer nationalt ved midtvejsvalget for et år siden trods talrige skuffelser.
Det mest positive billede er omvendt, at specialvalgene i 2023, under hvilke mange lokalvalg tirsdag som nævnt ikke tæller med, kunne pege på, at en decideret blå bølge i 2024 er under opsejling, og at flere af de Biden-utilfredse vælgere stemmer på ham alligevel, fordi alternativet anses som værre. Mere generelt kan dette ses som, at Demokraterne ikke har problemer med deres eget omdømme, men med deres præsidents.
Sandheden ligger ikke nødvendigvis i midten, blot fordi billedet er mudret. Men hvis præsident – og kongresvalgene 2024 blev holdt i dag, er udfaldsmulighederne særdeles brede, afhængig af om man kigger på specialvalg, alle valg som helhed eller meningsmålingerne.
Men valget bliver ikke holdt i dag, og meget kan endnu ske. Måske det er lettere at sige om et år, hvilken vej vinden blæser.
