I går kunne præsident Joe Biden fejre 81-års fødselsdag, og i meningsmålingerne ser han – blandt andet derfor – ud til at være en noget svagere præsidentkandidat end i 2020. I begyndelsen af november viste New York Times/Siena College-målinger, at Donald Trump var foran i fem ud af seks væsentlige svingstater, og i de nationale målinger har den tidligere præsident også gennemsnitligt et snævert forspring over den siddende. Kombinerer man dette med Bidens ringe approval rating, kan man argumentere velbegrundet for, at Trump er større favorit til fire år mere end Biden.
Men selv hvis vi lægger dette til grund, hvad kan vi så bruge den indsigt til? Der er et lille år til præsidentvalget, og en hel del kan jo ske inden, så er de nuværende meningsmålinger egentlig specielt relevante?
Hvis man vil bruge dem til at spå om præsidentvalgets udfald, indikerer historikken, at svaret er klart nej. Det er blevet undersøgt på flere måder. Politologerne Christopher Wlezien og Robert Eriksons arbejde peger ifølge en omtale i Columbia Journalism Review på, at de meningsmålinger, de undersøgte, tæt ved ingen forudsigelseskraft havde, hvis de blev foretaget 300 dage før valget. Og FiveThirtyEight har anført, at meningsmålinger fra 1944 til og med 2012 i gennemsnit skød 10,6 procentpoint forbi den faktiske margin, når de blev foretaget et år før valget. Der er i skrivende stund 350 dage til næste valg. Historisk set kan man altså ikke regne med, at virkeligheden i november 2023 vil afspejle virkeligheden i november 2024.
Men meningsmålinger er nu ikke spåkugler, men øjebliksbilleder. Og disse øjebliksbilleder kan fortælle os noget om det nuværende politiske klima. Hvis meningsmålingerne er retvisende, ville Trump stå til at vinde præsidentvalget, hvis det blev holdt i dag. Det peger på, at Biden synes at være blevet svagere – ikke stærkere – over hans snart tre år som præsident.
Biden-lejren vil hertil svare noget i retning af, at vælgerne, ikke målingerne, bestemmer, hvem der vinder. Det er jo også rigtigt nok. Men som CNN’s Harry Enten anførte, er Bidens målinger bemærkelsesværdige – for normalt fører siddende præsidenter med et års tid til valget klart over den kandidat, de vil komme til at møde. Og i hele 2019 og 2020 førte Trump aldrig over Biden i de nationale gennemsnit. Aldrig.
Hertil kommer, at de nuværende målinger grundlæggende indikerer, at præsidentvalget i 2024 ser ud til at blive tæt. Det har de gjort hele året, og givet at Biden vandt med 4,5 procentpoint i 2020, og henholdsvis Clinton og Obama i årene før havde et nationalt forspring på cirka 2-4 procentpoint, er dette bestemt ikke en usandsynlig indsigt, selvom målingerne er foretaget så langt fra valget. Man kan endda argumentere for, at det er markant mere sandsynligt end normalt, at de tidlige målinger vil være mere præcise, fordi Biden og Trump er så kendte og endda har mødt hinanden før. Det var også tilfældet i 2016, hvor Hillary Clinton på nuværende tidspunkt i kampagnen var foran med 4,5 procentpoint mod Donald Trump hos RealClearPolitics og vandt med 2,1 procentpoint nationalt. Det var bestemt en acceptabel indikation fra målingerne.
To forhold er afslutningsvist værd at nævne: Det første er, at det politiske klima som helhed er kompliceret at aflæse – og særligt en enkelt indikator, nemlig specialvalgene til forskellige politiske poster gennem året, har indikeret et fortræffeligt politisk klima for Demokraterne, hvortil man kan lægge alle usikkerhederne omkring Trumps juridiske problemer. Heri ligger gode argumenter for, at målingerne ændrer sig i Bidens favør.
For det andet bør man bemærke, at Trumps absolutte stemmeandel er omkring 46 %, og han har aldrig fået mere end 47 % af stemmerne ved præsidentvalg. Biden har i de seneste nationale målinger heller ikke ligget over dette niveau, men forskellen er, at han i 2020 fik over 51 % af stemmerne. Han har demonstreret bredere opbakning end Trump før. Spørgsmålet er så, om han kan det i tilstrækkeligt omfang denne gang – og hvad tredjepartiskandidater eventuelt kan spille af rolle i den sammenhæng.
Samlet set bør man historisk set være yderst påpasselig med at antage, at de nuværende målinger giver en klar indikation på, hvordan 2024-valget vil gå. Men det fortæller en del om tingenes tilstand i dag – og den er, at Biden synes svagere i 2020. Sådan er det i øjeblikket, sådan er det dog ikke nødvendigvis om et års tid.
