I mange medier – i danske såvel som amerikanske – ses det, hvorledes forskellige hypotetiske meningsmålinger til præsidentvalget mellem en given demokratisk kandidat og Donald Trump fremhæves, og man kan naturligvis hurtigt tro, at disse kan give et godt billede af resultatet, når amerikanerne går til valg 3. november 2020.

Således er det imidlertid overhovedet ikke. Tværtimod plejer disse målinger at skyde forbi det endelige valgresultat med en anseelig margin.

Ifølge en undersøgelse fra mediet FiveThirtyEight, der kiggede på data i perioden 1944-2012, ramte målingerne for præsidentvalget i gennemsnit skævt med 10.6 procentpoint, når de blev foretaget cirka et år før præsidentvalget. Nogle ramte rigtig godt inden for skiven (eksempelvis 1948, 2012 og 2016), men det billede, gennemsnittet giver, er det modsatte – det illustreres for eksempel af valg som 1992 og 1980, hvor både Jimmy Carter og George H.W. Bush havde store føringer i den type målinger, men endte med at tabe valget til henholdvis Ronald Reagan og Bill Clinton.

Tesen er også dokumenteret i bogen ”The Timeline of Presidential Elections – How Campagins Do and Don’t Matter” fra 2012 af Christopher Wlezien og Robert Erikson, hvis undersøgelse af emnet er omtalt i Columbia Journalism Review. Her anføres det, hvorledes målinger, der foretages 300 dage før valget, mere eller mindre ingen predictive power har. Her minder vi om, at der i skrivende stund er mere end 400 dage til præsidentvalget. Med andre ord er det simpelthen for tidligt til, at disse målinger kan sige noget retvisende om, hvordan præsidentvalget vil ende.

Det kan godt give mening at benytte målingerne, hvis man vil sige noget om, hvordan sagen står lige nu, men såfremt medier gør det, bør det påpeges, at man ikke kan forvente, at målingerne vil være nøjagtige i forhold til det endelige resultat.

Så selvom Donald Trump for øjeblikket har det meget svært i disse målinger, så bliv ikke for optimistisk eller pessimistisk endnu – der er lang, lang tid igen.