If true, this story represents one of the most egregious failures of operational security and common sense I have ever seen.”
Sådan lød det fra den demokratiske Rhode Island-senator Jack Reed ifølge Washington Post i går. Og det var ikke som reaktion på det emne, jeg ellers havde planlagt at centrere dagens nyhedsbrev om, nemlig Trump og domstolene. Til tider overhales man nemlig af virkeligheden.
Nej, Reeds reaktion kom i stedet på, at The Atlantics Jeffrey Goldberg i går kunne offentliggøre en ekstraordinær politisk historie, der havde overskrften “The Trump Administration Accidentally Texted Me Its War Plans”. Det er en meget ny historie, hvor det efterfølgende forløb måske kun lige er begyndt, og det afspejler dette nyhedsbrev også. Ikke desto mindre er historien som følger:
Ved en fejl var Goldberg af en konto benævnt Mike Waltz (Trumps nationale sikkerhedsrådgiver) blevet føjet til en gruppesamtale på tjenesten Signal. Denne gruppesamtale inkluderede tilsyneladende også folk som vicepræsident JD Vance, udenrigsminister Marco Rubio og forsvarsminister Pete Hegseth blandt flere andre, men tjenesten er, skriver Goldberg, “not approved by the government for sharing classified information.”
I samtalen blev der delt detaljer om et forestående amerikansk angreb på Houthierne i Yemen, som blev udført i midten af denne måned. Altså: En journalist kunne læse med, da de fremmeste medlemmer af Trump-administration (fraset Donald Trump selv) diskuterede krigsplaner på en tjeneste, der ikke var godkendt til formålet.
Blandt andet kunne Goldberg fortælle opsigtsvækkende, at vicepræsident JD Vance syntes at anse det som en fejl at angribe Houthierne, ligesom den gav indblik i både Vances og Hegseths Europakritik. Til gengæld er det, som Dan Lamothe fra Washington Post skrev på X, værd at nævne, at Goldberg ikke skrev om angreb på houthierne forinden eller i øvrigt delte klassificeret materiale i artiklen.
Hele historien – og langt flere detaljer om indhold, reglement og Goldbergs egne overvejelser – kan findes i sin helhed i The Atlantic her, mens Politico har samlet nogle af de væsentlige indsigter her.
Senator Reed, der har stor forsvars – og udenrigspolitisk erfaring i Senatet – har sagt, at han vil have administrationen til at forholde sig til det “øjeblikkeligt.” Og de demokratiske angreb er ikke overraskende talrige.
Fra republikansk side skrives der heller ikke ligefrem hyldester til Trump-folkene, men når man kigger på de kritiske røster, deler de sig både i en mild lejr og en lidt hårdere én: “Clearly, I think the White House has acknowledged it’s a mistake”, sagde speaker Mike Johnson eksempelvis ifølge Politico – en relativt afdæmpet udtalelse. Mere kontant kom det fra Montana-senator Tim Sheehy, ifølge hvem “somebody fucked up.”
Præsident Trump selv har sagt, at han ikke var bekendt med sagen og kritiserede desuden magasinet The Atlantic. Samtidig er det fra Trump-administrationens side slået fast, at præsidenten har fuld tillid til sine folk.
For Demokraterne repræsenterer historien en klar mulighed for at så tvivl om Trump-administrationens dømmekraft og kompetence og dermed positionere sig selv som det ansvarlige parti modsat Republikanerne, der for Demokraterne at se sætter den nationale sikkerhed på spil og begår lovbrud. Det er endnu for tidligt at sige noget om, men sidstnævnte aspekt blev også fremhævet af Goldberg i artiklen.
Men for Demokraterne er en anden kommunikativ fordel måske, at sagen er relativt nem at forstå – udfordringen er til gengæld, om den egentlig kommer til at hænge fast, så stærkt som tingene går i Trumps USA. Det er endnu for tidligt at sige noget om, for historien er først lige gået i gang.
Trump-administrationen kan håbe, at lektien måske bare bliver det, som North Carolina-senator Thom Tilllis opfordrede til: “You know, you go to know who you’re sending your text to.”
