Guvernør Larry Hogans beslutning er ikke af afgørende betydning

Larry Hogan taler. Foto af Mass Communication Specialist 2nd Class Dana D. Legg

I går annoncerede den populære, republikanske guvernør i den demokratiske delstat Maryland Larry Hogan, at han ikke vil stille op til Senatet. “(…) I don’t aspire to be a United States Senator and that fact has not changed”, lød den definitive udmelding således.

Larry Hogan blev valgt som guvernør i Maryland i 2014. Som den første republikanske Maryland-guvernør siden 1950’erne blev han i 2018 genvalgt, og han kan ikke stille op til det embede igen til efteråret. Flere republikanere  forsøgte ellers at overtale ham til at stille op, men det lykkedes altså ikke. Hogan virkede – og virker – slet og ret ikke særlig interesseret i at være senator.

Det er naturligvis en dårlig nyhed for Republikanerne, at Hogan ikke stiller op, også selvom det ikke kan kaldes videre overraskende. Hogan havde på papiret været en stærk republikansk kandidat, og hvis det nationale, politiske klima også er dårligt eller måske endnu dårligere for Demokraterne ved Midtvejsvalget i november, kan man ikke afvise, at Hogan kunne have givet den demokratiske senator, Chris Van Hollen, sved på panden.

Med det sagt er det ganske, ganske usandsynligt, at Hogan kunne have slået Van Hollen, selv når man tager ovenstående i betragtning. Maryland er simpelthen for demokratisk. I 2020 fik Joe Biden over 65 % af stemmerne i delstaten og vandt med cirka 33 procentpoint over Donald Trump, mens Hillary Clinton i 2016 vandt med godt 26 procentpoint og fik mere end 60 % af stemmerne. Maryland har heller ikke valgt en republikansk senator siden 1980 og er i det hele taget blevet vundet af Demokraterne ved alle præsidentvalg fra 1992 og frem.

Det betyder ikke, at Hogan ikke potentielt kunne have gjort valget i Maryland tættere, end det ellers ender med at blive til november. Men det er virkelig svært at forestille sig, at han kunne have vundet – og det er endda meget tvivlsomt, om det var blevet videre tæt, selv hvis han var stillet op. Derfor er hans beslutning om ikke at forsøge sig ikke af afgørende betydning, hverken i Maryland eller for kampen om Senatet generelt.

For det bør nemlig pointeres, at Republikanerne slet ikke behøver at vinde stater som Maryland for at vinde flertallet i Senatet ved Midtvejsvalget. I øjeblikket er der syv stater, der for alvor synes at være i spil (en stor gennemgang af dette kan læses af Kasper Lauest her), hvoraf Demokrater sidder på de fire. Som bekendt skal Republikanerne bare gå et enkelt sæde frem for at vinde Senatet – Larry Hogan eller ej.

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USAPol.dk.