Velkommen tilbage på USAPol.dk efter sommerferien. Lad os bare gå direkte til spørgsmålet:
Får Demokraterne et – relativt i hvert fald – godt midtvejsvalg?
Det er spørgsmålet, som der med præcis tre måneder igen er grund til at stille sig selv, og som samtidig ikke kan besvares i august. Men til trods for de indikatorer, der taler partiet imod, ser det ud til, at Demokraternes situation med hensyn til Midtvejsvalget er blevet bedre.
Ser vi på meningsmålingerne af, hvem vælgerne ønsker skal kontrollere Kongressen, spiller Demokraterne og Republikanerne lige op i både Fivethirtyeights og RealClearPolitics’ gennemsnit, og det ser generelt ud til, at nok særligt Højesterets omstødelse af Roe v. Wade har givet Demokraterne et vist momentum i valgkampen. Denne omstødelse, tyder data indtil nu på, er til større fordel for Demokraterne end Republikanerne – eksemplificeret ved folkeafstemningen i Kansas i sidste uge. Det bør dog også nævnes, at Demokraterne i 2014 havde en snæver føring i meningsmålingerne, og alligevel fik Republikanerne et rigtig godt midtvejsvalg.
Men Demokraterne synes også at klare sig pænt i målingerne i de vigtige senatsvalg, selvom en del af disse er af ret tvivlsom kvalitet. Med det sagt står demokraten John Fetterman bedst i målingerne i en stat som Pennsylvania. Om det holder, må tiden vise, men skulle Demokraterne fravriste Republikanerne et sæde i den stat, vil vejen til at bevare kontrollen over Senatet være nemmere.
I en delstat som Georgia forsvarer en af deres mest sårbare senatorer, Raphael Warnock, sig godt ifølge meningsmålingerne – ja, sågar er der republikansk bekymring om deres chancer i Ohio, som Donald Trump ellers vandt med otte procentpoint i 2020. Republikanernes kandidater i de vigtige stater er samlet set heller ikke imponerende, som det ser ud nu.
Spørger man visse demokrater, vil de sikkert også pege på Inflation Reduction Act om blandt andet klima og beskatning, som Senatet gennemførte i går, eller 6. januar-høringerne som omstændigheder, der giver dem bedre chancer ved Midtvejsvalget. Det er ikke sikkert, men muligt.
Det efterlader os med spørgsmålet: Er denne gang anderledes?
Der er grunde til at tro, at det ikke vil være. Joe Bidens approval rating er stadig dårlig og ligger på 39,3 % ifølge Fivethirtyeights gennemsnit. Den historiske tendens i de seneste 19 midtvejsvalg er desuden, at præsidentens parti har tabt terræn i Repræsentanternes Hus i de 17 og for det meste også i Senatet. Et gennemsnitligt midtvejsvalg vil således bevirke, at Demokraterne taber kontrollen over begge kamre.
Derfor bør man overveje, hvad man mener, når man spørger, om midtvejsvalget i 2022 vil være anderledes end foregående. Mener man, at Demokraterne blot vil klare sig bedre end gennemsnittet – eller at de faktisk vil opnå fremgang? Forskellen på de to muligheder er essentiel. Givet de snævre flertal er et midtvejsvalg bedre end gennemsnittet ikke nødvendigvis nok til at bevare kontrollen over Kongressen.
Det bør også påpeges, at der stadig er mange positive faktorer for Republikanerne, eksempelvis når man ser på primærvalgene indtil nu. Kansas løb – berettiget – med meget opmærksomhed efter deres afstemning, men som analytikeren John Couvillon påpegede, afholdt fem andre stater også primærvalg. Om disse skrev han i sin seneste opdatering: “In those five states, the Republican share of the primary vote increased from 50 to 55%. From a turnout perspective, Democratic turnout declined 3%, while Republican turnout increased 15%.” Ydermere resumerede Couvillon: “Overall, JMC has tracked 2018/22 turnout for 32 states so far (including Kansas), and the Republican share of the vote has increased from 47 to 53% of the total two-party primary vote.” Dette peger – ikke forfærdelig overraskende – på øget republikansk engagement sammenholdt med 2018, der var et virkelig godt midtvejsvalg for Demokraterne.
Efterårsvalgene i 2021 indikerede ligeledes, at Demokraterne har betalt en eller anden form for pris for Joe Bidens approval rating. Demokraterne tabte – med Bidens approval rating på 43 % – guvernørvalget i Virginia og var relativt tæt på at tabe i New Jersey. Stater, Biden uden problemer havde vundet i 2020. Bidens approval var næppe hele forklaringen, men noget positivt tegn var det ikke.
Og hans approval rating giver bare de demokratiske kandidater en udfordring. Forbliver hans tal dårlige, skal kandidaterne overpræstere ift. disse – og måske endda med anseelig margin. Men som Amy Walter, chefredaktør på Cook Political Report with Amy Walter, noterede i sit seneste indlæg “Improvement or Illusion”, viser flere analyser, at det kan blive svært. Washington Posts Scott Clement kiggede for eksempel nærmere på dette ved Midtvejsvalget i 2014 og fandt, at “This year, the weight of Obama’s standing proved too much for many Democrats.” Om muligt var den republikanske strateg Corey Bliss mere klar i mælet og sagde til New York Times: “(…) the key point is very simple: If Joe Biden has an approval rating in the 30s, what Raphael Warnock (demokratisk senatskandidat i Georgia red.) says or does is irrelevant. Because he’s going to lose. Period.” Det er selvfølgelig ikke sikkert, men det illustrerer udfordringen.
Det er stadig kun august, og der er meget, vi ikke ved. Hvordan ser meningsmålingerne ud, når vi får flere likely voter-målinger? Vil Donald Trump annoncere en 2024-kampagne før Midtvejsvalget? Vil der ske nye ting, der kan påvirke valget?
Bundlinjen er dog, at på nuværende tidspunkt kunne tingene absolut se værre ud for Demokraterne, når vi kigger på tilgængeligt data. De har en meget mere end realistisk chance for at bevare Senatet. De synes også at have fået en smule bedre chancer for at bevare Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne dog fortsat må betragtes som favoritter (vi ser nærmere på Huset i et senere indlæg).
Tre måneder igen.
