I sidste uge skete det, vi havde ventet på i et stykke tid: Beto O’Rourke trak sig fra racet om at blive demokraternes præsidentkandidat. Som Washington Post beskriver det, var hans kampagne ved at løbe tør for penge, og han lykkedes aldrig med at få genereret det nødvendige momentum. Beto er ikke ene om at have det problem blandt de Demokratiske kandidater, og som meningsmålingerne har udviklet sig (eller rettere ikke udviklet sig, de har nemlig ikke flyttet sig ret meget i lang tid), er situationen uændret: Biden fører, Warren er nummer to, Sanders er nummer tre, og som den eneste betydelige ændring i forhold til for et par måneder siden, er at Buttigieg nu er nummer 4.

I den nuværende situation samler opmærksomheden sig om de fire første stater, der afholder valg: Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina. Hvis en kandidat skal gøre sig forhåbninger om at ændre på den eksisterende magtbalance, skal vedkommende formentlig lave et resultat i en eller flere af disse stater. Som Jakob Terp-Hansen skrev, har Buttigieg en chance for at klare sig godt i Iowa, hvor han da også ligger pænt til i meningsmålingerne. Vi forventer derfor på ingen måde, at Buttigieg dropper ud. Sanders bliver formentlig også ved så længe, han kan. Men for flere andre kandidater kan dårlige resultater i disse fire stater dårligt undgå at blive skriften på væggen. Særligt de mere klassiske kandidater som Kamala Harris, Amy Klobuchar, Julian Castro og Cory Booker vil formentlig i tiltagende grad få problemer med at rejse penge og fastholde engagementet fra deres kampagneorganisationer. Mere utraditionelle – og i den store sammenhæng chanceløse – kandidater som eksempelvis Andrew Yang  er i første omgang nok mindre afhængige af de tidlige stater.

Når Iowas caucuses løber af stablen d. 3. februar vil nogle af de nuværende kandidater formentlig have trukket sig. Når South Carolinas primary afholdes d. 29. februar , vil listen formentlig være afkortet yderligere. Det helt afgørende kan så vise at være, hvem der trak sig hvornår. Hvis den moderate Amy Klobuchar eksempelvis trækker sig inden Iowas caucus, kunne det i teorien komme til at gavne Buttigieg, der med hendes stemmer i ryggen faktisk kan være en seriøs contender til at vinde. Hvis hun først trækker sig efter New Hampshire, vil det til gengæld ikke hjælpe Buttigieg ret meget, da ingen af dem har en reel chance i Nevada og South Carolina.

Et godt bud på den kandidat til at trække sig kunne være Julian Castro, der pt. ikke står til at kvalificere til deltagelse i den næste tv-debat, og som tidligere har udtalt at netop den situation ville få ham til at trække sig  Castro har på intet tidspunkt været seriøst i spil i Iowa eller New Hampshire, og pt. ligger han på under 1 % i RealClearPolitics gennemsnitsmåling, så det kommer ikke til at flytte noget afgørende. Men hvis man ser en situation, hvor Booker, Klobuchar og Harris alle trækker sig, begynder det at batte. Og her bliver timing – og de førende kandidaters evne til at tiltrække de frafaldnes tilhængere – afgørende.