I et år har præsident Joe Biden beklædt præsidentembedet, og det medfører i sagens natur mange indlæg om hans første tid. Hvor godt er det gået? Eller hvor dårligt er det gået? Hvor populær er han? Denne evaluering tager udgangspunkt i det indenrigspolitiske og i Bidens nøgletal.
Joe Bidens præsidentembede har uomtvisteligt haft bedre dage end i øjeblikket. Han kom godt fra start i embedet og kunne i marts 2021 underskrive American Rescue Plan, en gennemgribende og massiv lovpakke. Samtidig befandt hans approval rating sig stabilt over 50 %, hvilket i en historisk kontekst var lavt – men i den nuværende var det bestemt godkendt. Særligt på coronaområdet gav vælgerne ham gode karakterer – i perioder var hans opbakning på det område over 60 % i gennemsnit.
Ser man på Bidens præsidentperiode som helhed, kunne han i november sætte pen til papir på den tværpolitiske infrastrukturlov, som ikke bare var en sejr i sig selv, men også for Joe Bidens budskab om at arbejde sammen med Republikanerne. Hertil kommer Bidens succes med at udnævne dommere. Som Washington Posts Seung Min Kim påpegede i december: “Overnight, the Senate confirmed Biden’s 40th judge — the most since Reagan, who also got 40 judges confirmed in his first year. Biden’s confirmed judges also far surpass the number of judges Trump got confirmed in his first year (18).” Det er meget pæne tal, og Biden har med altså kunnet sætte kryds ved flere politiske bedrifter.
Men fryd og gammen er det imidlertid ikke. Væk er blandt andet den gode approval rating, der i øjeblikket befinder sig på blot 41,9 % ifølge Fivethirtyeight. Det er slet ikke utænkeligt, at Biden på et tidspunkt vil undergå Donald Trump nominelt på det område. Sagt på en anden måde: Det står meget skidt til, hvilket vi fik syn for, da Demokraterne i november tabte Virginias guvernørvalg og fik et overraskende dårligt resultat ved New Jerseys.
Det er ikke bare Bidens grundlæggende approval rating, der er skuffende eller decideret dårlig. Ifølge Fivethirtyeights estimat er Bidens approval rating på coronaområdet 44,7 %, mens hans disapproval rating er 48,3 %. Det synes at være en smule bedre end hans generelle opbakning, men tager man hans tidligere tal på det område i betragtning, er det alligevel skuffende. Værre er imidlertid hans approval rating på økonomien – den er blot 39,9 %, anslår RealClearPolitics gennemsnit.
Hertil kommer, at Demokraterne ikke har gennemført det omsiggribende lovkompleks Build Back Better Act, og det er uklart, om det kan lade sig gøre i en eller anden form. Heller ikke på spørgsmålet om stemmerettigheder og valg har flere demokratiske senatorer villet, som han ville, og i dag strandede Demokraternes forsøg på at gennemføre lovgivning herom i Senatet. Begge dele skyldes i varierende omfang modstand fra senator Joe Manchin, demokraten fra West Virginia, men mere generelt viser det også, at Demokraterne har utrolig snævre flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Det giver – mildt sagt – en meget lille fejlmargin.
Det vil være forkert at hævde, at præsidenten intet kan gøre for at påvirke Kongressens arbejde, og det er bestemt et nederlag for Biden ikke at kunne gennemføre stemmeretslovgivning. Men det er alligevel værd at huske på begrænsningerne i præsidentens magt på det indenrigspolitiske område.
Politologen Brendan Nyhan har i den sammenhæng fundet på begrebet “The Green Lantern Theory of the Presidency”, der grundlæggende går ud på, at præsidenten nok skal få gennemført det, vedkommende ønsker, hvis man bare arbejder hårdt nok. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Joe Biden kan forsøge at overtale Joe Manchin til at hoppe med på hans dagsorden igen og igen, men hvis Manchin ikke vil, kan Biden ultimativt ikke gøre noget – særligt fordi Manchin næpper vurderer, at han betaler en politisk pris i sin hjemstat ved ikke at agere i overensstemmelse med Bidens prioriteringer. Det er en dynamik, der ikke har meget med Biden at gøre, men som nok ville ramme en hvilken som helst præsident i den situation.
Det samme bør man huske på, når man evaluerer begivenhederne på samfundsplan i relation til den amerikanske præsident. Hvor meget kan præsidenten egentlig gøre?
Bidens præsidentembede har ikke været dårligt – men alligevel må han konstatere, at han ikke står et godt sted i meningsmålingerne.
