New Hampshires primary er overstået, og ca. 85% af alle valgkredse har rapporteret deres resultater. Først og fremmest kan vi alle med lettelse konstatere, at New Hampshires Demokrater i modsætning til Iowas ditto formåede at levere en effektiv rapportering af resultaterne.
Og hvordan gik det så? Baseret på de optalte stemmer, fordeler New Hampshires 24 såkaldte pledged delegates (dvs. delegerede der er bundet til at pege på en bestemt kandidat) sig således:
Bernie Sanders: 9 delegerede (25,7 % af stemmerne)
Pete Buttigieg: 9 delegerede (24,4 % af stemmerne)
Amy Klobuchar: 6 delegerede (19,8 % af stemmerne)
Sanders fik således sin ventede sejr, selvom Buttigieg ikke var langt efter. Nu, hvor de to første stater har afgivet deres stemmer, og vi kan se frem til 10 dages pause, inden Nevadas caucus løber af stablen, vil vi samle op på, hvem der kom ud af de to første stater med skindet på næsen, og hvem der har fået en blodtud.
I samlet antal delegerede er stillingen efter Iowa og New Hampshire:
Pete Buttigieg: 23
Bernie Sanders: 21
Elizabeth Warren: 8
Amy Klobuchar: 7
Joe Biden: 6
Der er i alt ca. 4.000 delegerede, hvilket vil sige, at der kræves ca. 2.000 delegerede for at opnå flertal. Med andre ord, er der meget langt hjem endnu. Men her er vores bud på vindere og tabere so far:
Vindere
Pete Buttigieg
Hvis man for ti dage siden havde gættet på, at Mayor Pete ville komme ud af de to første stater med flest delegerede, var man blevet mødt med et overbærende smil. Men Buttigieg – der ikke havde ført i en Iowa-meningsmåling siden december – leverede en decideret kraftpræstation. Sejren i Iowa var imponerende, men måske alligevel ikke helt uventet. Som vi drøftede i vores podcast, og som Jakob skrev helt tilbage i oktober, har Buttigieg hele tiden satset på, at hans chance på den lange bane fordrede et godt resultat i Iowa. Til gengæld må man sige, at det er kommet bag på mange, at han rent faktisk lykkedes med at give Sanders kamp til stregen i New Hampshire. Især måden, det skete på, må give anledning til optimisme i Buttigiegs kampagne. CNNs exitpolls viste, at vælgere, der besluttede sig i sidste øjeblik, i høj grad gik til Buttigieg. Det tyder på en stærk kampagneorganisation – og at Buttigieg selv er en dygtig campaigner – at de kan levere så stærk en slutspurt.
Han har ikke vundet endnu, men står langt stærkere end for bare et par uger siden.
Bernie Sanders
Man kan vælge at anlægge to perspektiver på Bernie Sanders’ performance i de to første stater:
I det ene perspektiv fokuserer man på, at han vandt New Hampshire og var tæt på at vinde Iowa, samt at hans primære konkurrent Joe Biden, blev sat helt af (se nedenfor). I det perspektiv er Bernie nu den førende kandidat, fordi han pt. ligger bedst til i de nationale målinger.
I det andet perspektiv vil man sige, at Sanders’ præstation i de to stater var det mindste, man kunne forvente af en kandidat, der primært/kun taler til de venstreorienterede hvide højtuddannede, som udgør en stor del af vælgersegmentet i Iowa og New Hampshire. Man vil fokusere på, at hans tilslutning i New Hampshire blev mere end halveret sammenlignet med 2016, hvor han fik over 60% (mod 25-26% denne gang). Man vil sige, at Iowa og New Hampshire har bevist, at Sanders’ manglende evne til at bygge en koalition af vælgere, hans manglende tiltrækningskraft på midtervælgerne, én gang for alle har påvist, at han simpelthen ikke kan komme over 25-30 procent nationalt, og at han dermed ikke kan vinde nomineringen.
Hvilket perspektiv, man vælger, afhænger muligvis af ens præferencer og analyse. Men der er ingen tvivl om, at han ligger bedre til end de to kandidater, der blev regnet for hans hårdeste modstandere, inden Iowa og New Hampshire (Joe Biden og Elizabeth Warren).
Amy Klobuchar
I de sidste par dage op mod New Hamsphire begyndte analytikere som Walter Shapiro at hviske i krogene om, at Klobuchar muligvis var på vej til at lave et resultat i New Hampshire. Og på bølgen af en meget stærk præstation i den 8. tv-debat, lykkedes hun med en særdeles imponerende slutspurt at komme ind på en flot tredjeplads. Vi havde hende blandt vinderne i tv-debatten, men vi regnede ikke med, at det ville være nok til at skabe momentum for hende. De kommende par uger vil vise, om vi tog fejl. Hendes resultat i New Hampshire betyder i hvert fald, at hun ikke er spillet af brædtet endnu.
Michael Bloomberg
Bloomberg er blandt vinderne, selvom vælgerne i Iowa og New Hampshire ikke kunne stemme på ham. Hans sent udmeldte kandidatur er baseret på antagelsen om, at ingen af de ”oprindelige” kandidater har styrken til at sætte sig afgørende på nomineringen, og at den tidligere (republikanske!) borgmester i New York som en anden ridder på den hvide hest nu skal komme og redde Demokraterne fra Donald Trump. Hvis Biden eller Warren havde lavet gode resultater i Iowa og New Hamsphire, ville hans chancer nok have været små, men som det ser ud for øjeblikket, vil feltet være helt åbent, når Super Tuesday ruller af stablen og Bloomberg for første gang er at finde på stemmesedlerne. Hans kurve er for opadgående i de nationale målinger, og pt. er den indtil for nyligt helt ukendte Buttigieg den førende kandidat for den moderate fløj, som Bloomberg tilhører. Han må være godt tilfreds.
Tabere
Joe Biden
Inden Iowa og New Hampshire sagde vi, at Biden var den eneste kandidat, der kunne tåle at tabe de to stater og stadig være med. I den første nationale meningsmåling efter Bidens øretæve i Iowa lå han på bare 17% og var blevet overhalet af Sanders, der lå på 25%. Det samme scenarie viste en Ipsos-måling, hvor Sanders dog kun lå til 20%. I en HarrisX-måling fastholdt Biden trods stor tilbagegang førstepladsen. Vi glæder os meget til at se de nationale målinger efter endnu en Biden-katastrofe i New Hampshire. Kan en kandidat, der slår sig op op electability tåle at tabe stort i de to første stater?
Elizabeth Warren
Bidens nederlag har stjålet overskrifterne, men muligvis er den største taber Elizabeth Warren, der i lang tid lå med helt fremme i feltet, men som nu har behov for et seriøst re-boot af sin kampagne. Selvom hun forsøger sig med argumenter om, at nomineringen ikke er en sprint, men et langdistanceløb, kan man simpelthen ikke komme uden om det faktum, at de to første stater har været en regulær katastrofe for Warren. Tilsyneladende foretrækker de venstreorienterede vælgere Sanders, mens Klobuchar noget overraskende stak af med stemmerne fra dem, der foretrækker en kvinde. Warren er ikke færdig, men hun er til tælling.
Andrew Yang
Yang var tvunget til at lave et resultat i New Hampshire, hvis hans kampagne skulle bevare sin legitimitet. Det gjorde han ikke, og det tog han fornuftigt nok konsekvensen af og trak stikket på kampagnen. Det samme gjorde i øvrigt Michael Bennet, der aldrig rigtig nåede at spille en rolle i kampen om Demokraternes nominering, og som nu også har trukket sig.