Det er ved at være nytår, og det er tid til at gøre status. På USAPol.dk vil vi – som vi også gjorde i en podcast i 2020 – se nærmere på, hvor gode vi var til at spå om valgresultatet, denne gang ved novembers midtvejsvalg.

At forudsige valg er meget svært, og 2022 var ikke anderledes. Vores prognoser centrerede sig om Senatet, hvor vi forudså valg for valg, og Repræsentanternes Hus, hvor vi gav et overordnet bud på, hvor mange pladser vi forventede, de to partier ville vinde.

Samlet set anser jeg vores prognoser i 2022 som mere vellykkede end i 2020, og det er bestemt positivt. Der var bestemt fejl i vores prognoser, også i år, men det lykkedes os også at ramme rigtigt i flere meget tætte valg.

Den danske digter, Michael Strunge, skrev engang, at “(…) jeg knuste min krystalkugle og åd stumperne.” Må vi også gøre det? Lad os se på det.

Senatet

Senatet 2022 var vores mest succesfulde prognose hidtil. Ser man på, hvilket parti vi spåede til at vinde valgene, ramte vi rigtigt i 34 ud af 35 delstater – vores forkerte gæt var i Pennsylvania, hvor vi spåede republikaneren Mehmet Oz til at vinde, men hvor demokraten John Fetterman endte med at vinde ret sikkert. Det er et ret pænt udfald.

Særligt er jeg glad for, at vi ramte rigtigt i de tre tætteste delstater – Nevada, Wisconsin og Georgia. I Georgia spåede vi i første ombæring, at valget ville havne i et runoff, hvilket det gjorde, og efterfølgende fik vi ret i, at demokraten Raphael Warnock ville vinde det. Ydermere indikerede vores prognose også, at ikke en eneste, siddende senator i første omgang ikke ville opnå genvalg, og det skete ligeledes.

Skal man dog komme lidt malurt i bægeret, vil jeg fremhæve to forhold – det første væsentligere end det sidste. Vores prognose i Senatet endte – trods alt – med at overvurdere Republikanerne en smule, og det overordnede udfald endte så med at være forkert. Vi spåede, at Republikanerne før et runoff i Georgia ville stå med 50 sæder. Vores prognose indikerede altså, at Demokraterne kunne bevare kontrollen over Senatet, men maksimalt opretholde status quo. De endte som bekendt med at gå et sæde frem – og kontrollen var afgjort før Georgias runoff. Vi pegede derudover på, at det bedste scenarie for Demokraterne var et sædes fremgang, mens det bedste for Republikanerne var to sæders fremgang. Det endelige udfald lå da også inde for den vurdering, omend den også synes at have overvurderet Republikanernes chancer.

For det andet er det til en anden gang nok en god idé at være en anelse mere specifik i prognosen, end vi var. Vi forudså, at Republikanerne ville vinde Alaska, og det gjorde de, men vi specificerede ikke, hvem der ville gøre det. Det gjorde Lisa Murkowski, men det var også en realistisk mulighed, at en anden republikaner, Kelly Tshibaka, ville vinde. Vi ramte altså rigtigt med hensyn til partiet (det skulle vi også helst), men vi burde have nævnt, hvem fra partiet vi forventede vi ville vinde.

Men jeg er alligevel ganske tilfreds med senatsprognosen. Der er plads til forbedring, og det er på mange måder godt. Men alt i alt synes jeg, forudsigelserne gav en fornuftig indikation på, hvordan tingene ville falde ud – særligt, når vi rammer rigtigt i de mest tætte stater.

Repræsentanternes Hus

Valget til Repræsentanternes Hus er en anden historie, så lad os starte med det positive. Vi forudså, at Republikanerne ville vinde flertallet, og det gjorde de. Endvidere skrev vi: “Efter min vurdering udviser demokratiske kandidater i mange svingdistrikter samlet set tilstrækkelig modstandsdygtighed til at holde en decideret rød bølge for døren.” Og ydermere: “Bliver det derimod en stor republikansk bølge, materialiserer vores prognose sig ikke – hverken i Huset eller Senatet.”

Vi fik dermed kontrollen af Huset korrekt, og vi endte heller ikke med at forudsige en rød bølge, som midtvejsvalget i 2022 bestemt heller ikke var. Det kunne man ellers sagtens have gjort – også med en velovervejet, bagvedliggende analyse.

Men vores prognose overvurderede Republikanerne. Det kan vi ikke sige os fri for.

Vi spåede dem til at vinde 232 pladser (19 sæders fremgang), og de vandt 222 (9 sæders fremgang). Vi skrev, at vi ville blive overrasket, hvis de gik mindre end ca. 10 sæder frem – og mere end 25. Deres fremgang endte altså under vores minimum. Det var forventede vi ikke, og det bevirkede, at prognosen var upræcis. Det tager jeg ansvaret for. Vi var ikke ene om at overvurdere Republikanerne, men vi vil gøre, hvad vi kan, for at undgå, at det sker næste gang.

Vil man læse prognosen og begrundelserne, kan man gøre det her.

Opsummering

Samlet set ærgrer jeg mig ikke meget over prognoserne i år. De var forholdsvist præcise i Senatet, mens de var upræcise i Repræsentanternes Hus, omend ikke i dramatisk omfang. Det vil vi dog alligevel bestræbe os på at forbedre. Når jeg ikke ærgrer mig, skyldes det, at det at forudsige valg er meget svært, og 2022 var omgærdet af betydelig usikkerhed.

Misforstå mig dog ikke: Det er sjældent sjovt at skyde forbi, ej heller her. Men når alt kommer til alt, føler jeg trods alt ikke behov for at knuse krystalkuglen – men pudse den.

Vi vil gerne være et medie, man læser, for at finde ud af, hvilken vej vinden blæser i amerikansk politik. Det forsøger vi at gøre gennem prognoserne og gennem vores generelle valgdækning. Prognoserne er et forsøg på at give jer vores bedste bud på, hvordan sagerne står til at falde ud – det synes vi er en god måde at slutte vores valgdækning på, også når nu I har fulgt med.

Så mon ikke, vi forsøger os igen i 2024?