Som de gode følgere af Usa2020.dk ved, så er det vores klare vurdering, at Joe Biden står til at vinde det amerikanske præsidentvalg i år. Biden har i meningsmålingerne en stabil føring, der overstiger hvad Clinton havde i 2016 på dette tidspunkt. Selvom valget først afholdes om 2 måneder, og meningsmålingerne i dette tidsrum kan ændre sig, så betyder den øgede brug af brevstemmer, at den tid, som Trump har til vende billedet, er endnu mindre end i 2016.
Dermed er det ingenlunde sagt, at en sejr til Trump er umulig, blot at dette forekommer mere og mere usandsynligt. Men – og dette er udgangspunkt for denne artikel – såfremt man kigger på de odds, som de forskellige bookmakers sætter, så lå de disse i starten af måneden på så godt som 50-50%. Går man tilbage til juni 2020 og måneder før blev oddsene sågar vurderet til at være i Trump’s favør.
Vi ved, at bookmakers følgende tilpasser deres odds efter hvor meget, der bliver væddet, hvorfor oddsene kan tages som et udtryk for en kollektiv vurdering. Dermed modsiger disse odds meningsmålingerne, hvilket er interessant, da forskningen indenfor området antyder, at væddemålssatser er lige så præcise som meningsmålinger i forhold til at forudsige valgresultater. Så hvorfor ser vi denne forskel på odds og meningsmålinger?
Nogle udvalgte forklaringer på dette paradox, som vil blive uddybet, er følgende:
Den simpleste forklaring er, at mange har ræsonneret, at Trump vandt i 2016, selvom han var bagud i meningsmålingerne, hvorfor han sagtens kan vinde igen i 2020, selvom han er bagud nu. Dette overser dog, at Bidens føring i år er mere stabil og større end Clintons, samt at antallet af tvivlere er langt mindre i år. Denne forklaring forudsætter derfor, at de folk, der satser penge på udfaldet af valget, enten ikke kender til eller tror på meningsmålingerne. Begge forklaringer forekommer usandsynlige.
En anden forklaring på optimismen på Trumps vegne i 2020 er, at meningsmålingerne er blevet mere usikre, f.eks. ved at det er blevet mindre socialt acceptabelt at sige, at man støtter en anden politisk kandidat end flertallet i ens område. Som f.eks. Frank Newport fra Gallup har bemærket, så er der nu flere amerikanere, der definerer sig som modstander af det andet parti end tilhængere af deres eget. Men det er centralt at påpege, at der dog intet bevis er for, at dette skulle påvirke meningsmålinger.
Som vi nævnte i vores podcast om valget i 2016, så er der en historisk trend mod mere præcise meningsmålinger, ganske simpelthen fordi man bliver bedre til den tekniske side af sagen. For at tage et eksempel på dette: Vi ved, at der er færre republikanere end demokrater blandt den amerikanske befolkning, men at republikanerne oftere stemmer ved valg. Mange meningsmålinger søger at tage højde for dette ved at spørge, om respondenten påtænker at stemme, fremfor blot at spørge om, hvem man ville stemme på, således som man gjorde tidligere. Denne forklaring forekommer derfor usandsynlig, om end der altid er en generel usikkerhed ved at bruge meningsmålinger.
En tredje forklaring er, at betting odds i højere grad kigger på de såkaldte battleground states fremfor det nationale gennemsnit, hvilket ville være logisk at gøre – som vi eksempelvis har bemærket på USA2020, har der på det seneste været lyspunkter for Trump i f.eks. Florida. Dog er en svaghed ved denne forklaring, at mens Trump står relativt bedre i svingstaterne end solide demokratiske højborge, er han stadigvæk bagud i meningsmålingerne. Denne forklaring kan altså have været delvist medvirkende, om end den ikke kan stå alene.
En fjerde forklaring er, at en række af de såkaldte ”fundamentals”-modeller forudsiger en sejr til Trump. Den simple fundamental-model er at sige, at amerikanerne siden Clinton altid har genvalgt en siddende præsident. Nogle modeller, som f.eks. Allan Lichtman, inddrager tretten forskellige faktorer, og bruger dem til at forudsige valget. Mens forskellige modeller naturligvis forudsiger forskellige resultater, så er det relativt let at finde en model, der spår en sejr til Trump, som f.eks. Norpoth’s PrimaryModel. Her på USA2020 er vi dog skeptiske over for denne slags modeller og den ”historisk determinisme”, som det synes at repræsentere, ved at antage at vi kan identificere alle relevante faktorer a prio. Men det udelukker naturligvis ikke, at der blandt de folk, der satser penge, er nogle, der sætter deres lid til en fundamentals-model, hvorfor dette er en mulig forklaring.
En femte forklaring, som gerne bruges af Trump-kampagnen selv, er, at vædemålssatserne indregner en forventning om, at når vi i slutningen af denne måned kommer til den første præsidentdebat, vil Trump vinde overlegent over Joe Biden. Ifølge Trump selv vandt han jo stort over Clinton i debatterne i 2016, om end dette ikke understøttes af meningsmålinger fra Gallup. Denne forklaring hænger godt sammen med Trump-kampagnens personlige angreb, hvor Biden kaldes dement. Mens der objektivt set ikke er noget, der tyder på, at Biden skulle være dement, eller på nogen måde en dårligere debattør end Trump, så kan det ikke udelukkes, at der blandt dem, der satser på oddsene, findes folk, der imidlertid tror på dette.
I god forlængelse af dette finder vi den sjette og sidste forklaring, som vi vil gennemgå – entuasiasme. En meningsmåling fandt f.eks frem til, at et flertal af de demokratiske vælgere sagde, at de støtter Biden, alene ”fordi han ikke er Trump”, mens flere republikanere bakkede “strongly” op om Trump. Skuespilleren Steve Buscemi indspillede sågar en parodi på en valgkampsvideo, der giver Biden valgsloganet ”Acceptable under the circumstances”. Dette står i kontrast til, at mange republikanske vælgere faktisk føler, at Trump har leveret i sin første periode og derfor bakker op om ham med stor entusiasme. Det kan bestemt ikke udelukkes, at dette fører til de betting odds, vi i øjeblikket ser.
Alle disse forklaringer kan naturligvis overlappe, og selvom en sejr til Trump virker stadigt mere usandsynligt, så er det på ingen måde udelukket, at valget i november kan give 4 år til for Trump.